“Du burde tage til Ipoh” sagde mine malaysiske venner. Godt nok havde jeg hørt om Ipoh, men jeg havde mere forestillet mig, at det var en by, hvor man kort stoppede for at tage en færge til øen Pangkor eller lignende.

Men da mine venner sammenlignede byen med Penang uden de mange turister, var jeg solgt! Og efter Taman Negara blev Ipoh mit næste stop. Byen blev et af de steder i Malaysia som overraskede mig mest, og her er grundene til at jeg elskede Ipoh!

Reklamelinks er markeret med *. Bruger du dem, støtter du bloggen med få kroner, uden at det koster dig ekstra

street art i Ipoh

Manglen på turister/rejsende

Jeg har intet imod andre turister/rejsende, hvis de naturligvis opfører sig ordentligt, men jeg mødte ikke mere end en håndfuld turister i Ipoh. Jeg har stadig nydt steder som Kuala Lumpur, Taman Negara, Cameron Highlands, Penang og Borneo i Malaysia.

Men det er også bare noget særligt, når man føler, at man er stødt på en ukendt lille perle under ens rejser. Har jeg ret? For mig føltes Ipoh i den grad som en overset perle, og jeg følte mig enormt heldig, at jeg kunne have den næsten for mig selv!

street art i Ipoh

Street art’en i Ipoh

De fleste har nok hørt om Georgetowns street art, hvor cykler, gynger osv hænger ud fra væggen, så man kan blive en del af kunsten. Billeder af Georgetowns street art florerer livligt på Instagram, og det er velfortjent! Men vidste du, at kunstneren, Ernest Zacharevic, også har maleret en del værker i Ipoh?

Så man kan se mange fine værker og have dem helt for sig selv! Det bliver naturligvis lidt svært at tage billeder af en selv som en del af værket p.g.a. de manglende turister, hvis man rejser alene og ikke lige har et kamerastativ på sig. Her taler jeg naturligvis af erfaring 😉 Men det er jo en mindre detalje!

Se kortet i bunden for placeringerne for kunsten.

3d museum i ipoh, malaysia

Bonustip: Ipoh har også et 3D museum (Funtasy House Trick Art), hvor man kan blive en del af malerierne. En af de ansatte følger gerne en rundt og tager billeder af en i de forskellige malerier. Er man flere sammen, så er det sikkert en sjov oplevelse. Selv synes jeg, at det var lidt akavet at gå rundt med en ansat og få at vide, hvordan jeg skulle posere…

malaysisk mad i ipoh

restaurant i ipoh

Maden i Ipoh

De fleste har nok hørt om Georgetowns/Penangs lækre mad! Men faktisk er madscenen i Ipoh lige så fantastisk! Noget af det som man skal prøve inkludere:

  • White coffee med kaya (kokosnød) toast hos Kedai Kopi Sin Yoon Loong
  • Egg tart hos Nam Heong
  • Chee Cheong Fun (dampet risrulle med soyasauce) hos Kedai Makanan Canning Garden
  • Bean Sprout Chicken hos Restoran Onn Kee
  • Et eller andet på ens af byens mange aftenmarkeder

For flere madforslag til Ipoh kan jeg anbefale denne guide.

ipoh, malaysia

arkitektur i ipoh, malaysia

Arkitekturen i Ipoh

Arkitekturen i Ipoh er præget af den britiske kolonitid. Det kan især ses på byens hvide togstation, Birch Memorial Clock Tower og rådhus som står i stræk kontrast til de farverige malaysiske huse som er fyldt med patina og hvor nogle af væggene ligefrem buer på grund af fugt. Generelt var det en spændende oplevelse at gå på opdagelse i Ipoh med arkitekturen og byens street art.

De hyggelige caféer

I Ipoh er der ikke kun en masse gode restauranter men også en masse hyggelige caféer, som kan gøre alle foodies, digitale nomader og instagrammere glade. Selv fandt jeg flere steder, hvor jeg gerne ville sidde og arbejde online et par dage, og så gør det jo bestemt ikke noget, når de også laver virkelig gode kager.

Tasik Cermin/Ipoh Lake

Tasik Cermin/Ipoh Lake – venligst udlånt af wikitravel

Andre oplevelser i og omkring Ipoh

Jeg blev desværre nødt til at forkorte min tid i Ipoh, da jeg fik problemer med mit kamera og måtte rejse tilbage til Kuala Lumpur for at forsøge at få det repareret. Derfor var der oplevelser, som jeg desværre ikke nåede i, men så har jeg jo en god grund til at komme tilbage. Her er flere seværdigheder i og i nærheden af Ipoh:

Hvor skal man bo i Ipoh?

Ipoh er en større by en man lige umiddelbart tror. Jeg kan anbefale, at man bor nær Old Town, så er man i gå afstand fra flere attraktioner og lækre spisesteder. Derfor er de fleste af mine anbefalinger også placeret i det hyggelige område.

Leder man efter et billigt hostel, så er Dé Cafe & Rest House* et rigtig godt bud! Hostellet er bygget i en rå nyyorker-lignende stil. Det er meget rent, personalet er søde, og mange rejsende siger, at de meget gerne kommer tilbage.

Se priser her*

Ønsker man et sted et til ordentlig pris og med swimmingpool, så er Mike’s Place* et oplagt mulighed. Her får man sin egen lejlighed med to soveværelser og plads op til seks personer til en billig pris med adgang til en tagterasse og swimmingpool for hele boligkomplekset. Lejligheden har masser af plads, et lille køkken og balkon.

Se priser her*

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere inspiration fra magiske Malaysia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *