Gdansk er en rigtig hyggelig by at besøge på en forlænget weekend, men hvor skal man bo i Gdansk? Her kommer jeg med mine bud på nogle gode hoteller i Gdansk som passer de fleste budgetter.
Indholdsfortegnelse
Reklamelinks er markeret med *. Benytter du dem, støtter du bloggen med få kroner, uden at det koster dig ekstra.
Budget hotel i Gdansk
Da vi besøgte Gdansk, boede vi på Kamienica 22 Stare Miasto*. Vi bookede flybilletter og hotel ret sent, derudover ramte vi uden at vide det højsæsonen for nordmænd i Gdansk i august, så der var ikke et stort udvalg af hoteller. Vi var dog ret heldige, at vi faldt over Kamienica 22 Stare Miasto*.
Hotellet ligger i gåafstand fra Visla-floden (Gdansks svar på Nyhavn), den gamle bydel og mange andre seværdigheder i Gdansk, men området er stadig roligt.
Værelset var stort og rent, og vi havde et privat badeværelse som også havde en god størrelse. Det kunne have været prikken over i’et, hvis der havde været et lille skab eller lignende, hvor vi kunne, vi have lagt vores ting, hvis vi havde skulle have været der i længere tid. Sengene ville nok være lidt for hårde for nogle personer, men ikke for vores vedkommende. Vores udsigt var heller ikke særlig interessant, men det er jo ikke deres skyld.
Hotellet er lille, men hyggeligt indrettet med sofaer og store “vægmalerier”. Det var muligt at tilkøbe morgenmad, det gjorde vi en morgen, men andre dage valgte vi en lokal café i Gdansk i stedet. Jeg bor her gerne en anden gang.
Bo i et ægte byhus i Gdansk
Stay inn hotel Gdansk* er et lille hotel i en af byens byhuse. Værelserne er ikke store, men til gengæld bor man lige i hjertet af den gamle bydel i Gdansk. Det er et hyggeligt lille hotel med en tagterasse med udsigt til Bazylika Mariacka (St. Maria kirken). Med andre ord, så kan man ikke være tættere på stedet, hvor alting sker i Gdansk! Du går ud af døren og straks er du midt i et af de hyggeligste områder i Gdansk.
Værelserne er tydeligt et step up ift. Kamienica 22 Stare Miasto*, så ønsker du lidt mere komfort og stil, så er det Stay inn hotel*, du skal vælge.
Det er muligt at tilkøbe morgenmad som får stor ros af gæsterne, og det sammme gør hotellets service. Vær dog opmærksom på, at nogle ville mene, at værelserne ud mod gaden kan få støj fra aktiviteterne derfra, mens andre nok ville mene, at det var en del af charmen ved at bo i Gdansks centrum. Så er sover du let, vil jeg anbefale, at du bestiller et værelse væk fra gaden.
Men det er svært at finde et andet hotel med samme placering til den pris, så det er et fund for de penge.
Luksus-/spa hotel i Gdansk
PURO Gdańsk Stare Miasto* emmer af luksus. Det er en akitektonisk perle med en solterasse med udsigt til Visla-floden. Værelserne er store og er indrettet med lækre designermøbler, og man føler sig straks hjemme. Værelserne er naturligvis meget rene og har store vinduer – nogle gange med udsigt til floden.
Hotellet har egen restaurant som laver utrolig lækkert mad, hvor det er muligt at tilkøbe en utrolig lækker morgenmadsbuffet. egen spa, så du virkelig kan komme ned i gear og blive forkælet på din ferie i Gdansk! Hunde er også velkommende på hotellet.
Placeringen kunne ikke være bedre. Hotellet ligger kun få hundrede meter fra den gamle bydel, floden og mange andre seværdigheder. Man kan også låne cykler til at komme rundt til byens seværdigheder (der er dog ikke mange cykler, så man skal være hurtigt ude for at få fingrene i en).
Alt i alt de perfekte rammer for en skøn ferie i Gdansk!
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Mere fra Europa