Indholdsfortegnelse
Nu har jeg snart boet i Vietnam i 3,5 uge. Jeg har ikke helt forstået hvordan det allerede kan være 3,5 uge! Det betyder, at jeg er næsten i gennem 1/3 del af min tid her i Vietnam og jeg skylder jer i den grad en opdatering på mit liv her i Vietnam!
D. 6. februar stod jeg i Københavns lufthavn og skulle med et fly til Oslo, dernæst Doha og til sidst til Ho Chi Minh City. For første gang nogensinde, så følte jeg mig ikke helt klar til at rejse. Jeg havde knap været hjemme i seks uger og jeg havde slet ikke nået at glæde mig til Vietnam.
Det meste af min tid i Danmark var nemlig gået med praktisk forberedelse til Vietnam og korte møder med venner. Men nu stod jeg i CPH og skulle afsted til Vietnam i tre måneder. Jeg var selvfølgelig spændt på nye eventyr, men kunne godt have brugt lidt længere tid til venner og familie.
Det første problem stødte jeg allerede på i CPH. Jeg skulle nemlig starte min rejse med SAS og skulle dernæst med Qatar Airways. Jeg havde købt en billet primært med Qatar Airways, da de tillader at man indtjekker så mange stykker bagage, som man ønsker, så længe at de ikke overskred 30 kg til sammen.
SAS tillader dog kun et stykke bagage og jeg havde altså to stykker – heriblandt næsten 17 kg videnskabeligt udstyr og mit eget tøj. Det tog lidt tid, men skrankemedarbejderen fik det heldigvis ordnet så jeg kunne få begge dele checket ind. Resten af turen til Oslo forløb uden problemer.
Læs også: Hvordan går det så i Vietnam?
Min mellemlanding i Oslo var kort, men jeg kom hurtigt gennem security og ud til min gate. Her stødte jeg så på problem nummer to. Der var intet visum i mit pas og jeg havde en returbillet fra Vietnam tre måneder senere.
Jeg havde selvfølgelig styr på alt det med visum, men problemet var at jeg havde et elektronisk visum, som de jo ikke kunne se i mit pas. Jeg fandt hurtigt nogle dokumenter på min mail, som bekræftede at jeg havde visum til d. 7/2-6/5.
Det troede en af skrankedamerne så ikke helt på. Jo, godt nok havde mine dokumenter da både officielle stempler og det hele, men som hun sagde, så kunne de jo ikke vide om det betød at jeg havde tre måneders visum (selvom det stod på forsiden af dokumentet) eller om det blot betød, at jeg kunne ankomme til landet indenfor den periode. Jeg forsøgte at forklare dem situationen stille og rolig.
De fleste af de ansatte mente, at det var i orden og at jeg burde komme med, men en af dem var stædig som et æsel og fandt på alle mulige grunde til, at de ikke skulle lade mig komme ombord.
Jeg tror, at det er første gang, at jeg har fået lyst til at stikke en ansat en lussing. Jeg mener, hvis et officielt dokument ikke er nok til at få overbevist kvinden, så ved jeg ikke hvad er….
Heldigvis var vi ved at løbe tør for tid og min indchecket bagage var allerede ombord, så de forbarmede sig over mig og lod mig komme ombord på flyveren! Resten af flyveturen forløb fint, særligt på turen til Doha, hvor jeg havde tre sæder for mig selv!
Læs også: Farvel Vietnam – en status på den sidste måned
Velkommen til Vietnam – Husk at pakke tålmodigheden!
Jeg havde alligevel ikke fået meget søvn og kom rimelig træt til Vietnam. Her skulle jeg så støde på tredje problem: Vietnams bureaukrati. Når man har et evisum skal man i lufthavnen have lavet det til et visum, altså have et kæmpe klistermærke i ens pas.
Jeg udfyldte en række papirer, gav dem mit pasbillede og kunne så vente. Jeg kom næsten til at vente i to timer!
Can Tho University havde sendt en chauffør, som skulle samle mig op og da jeg ikke var kommet ud en time efter at mit fly havde landet, så blev de bekymret. De skrev til min vejleder i Danmark, som ringede og skrev til mig for at høre om jeg var ok.
Det var jeg selvfølgelig, jeg var bare en anelse træt. Da jeg endelig var kommet i gennem security og det hele, var jeg super lykkelig for at blive modtaget af en chauffør og vi satte kursen mod Can Tho, hvor jeg kollapsede af træthed på min seng om aftenen.
Læs også: Trekking i Sapa uden alle turisterne
Om at føle sig ensom i en storby
Jeg blev faktisk noget overrasket over Can Tho. Jeg havde lidt forstillet mig en lille by, men det viser sig, at det faktisk er Vietnams 4. største by, som jeg nu bor i. Det er egentlig ret fint, for her er flere shopping malls, et supermarked og andre ret dejlige faciliteter, som gør hverdagen lidt lettere!
Men ligesom da jeg flyttede til Australien, så synes jeg, at det var hårdt at starte i Vietnam. Jeg havde heller ikke forstillet mig andet. Tværtimod så havde jeg forventet, at Vietnam ville blive sværere, i og med at jeg ikke talte sproget. Men det blev stadigvæk langt hårdere at starte i Vietnam end forventet.
Her var ingen introuge, hvor man kunne møde nye mennesker, her er ikke rigtig nogle internationale mennesker, jeg bor alene på et hotelværelse, jeg kendte ikke rigtig sproget og jeg deler kontor med tre søde piger, som ofte har snakket hen over hovedet på mig, da de indbyrdes snakker vietnamesisk.
For at sige det ligeud, så følte jeg mig ensom! Særligt den første uge var hård! Det hjalp heller ikke ligefrem, at der skete en ret stor begivenhed i familien derhjemme, som jeg var rigtig ked af at gå glip af. Jeg kunne ikke begynde på mit eksperiment, da de ikke havde bestilt mine dyr på forhånd, så i princippet kunne jeg godt have ventet en uge med at tage afsted.
Jeg skypede med min vejleder og han spurgte hvordan det gik og jeg fortalte naturligvis at det da havde været hårdt, særlig med familiebegivenheden og hans svar mere eller mindre “Hvad sagde jeg? Nu må vi se, hvor længe du holder” – ikke lige det jeg havde behov for på det tidspunkt.
Og jeg endte faktisk med at tage tilbage til mit hotelværelse, hvor jeg græd noget tid. Heldigvis besluttede jeg mig for at snakke med en veninde og min mor, som begge gjorde mig i et bedre humør!
Læs også: Cruise i Halong Bay
Problemerne forsatte
Problemerne stoppede selvfølgelig ikke der. Ovenpå en hård uge besluttede jeg mig for at jeg skulle forkæle mig selv lidt med en massage. Jeg valgte byens billigste sted, jeg er jo backpacker og studerende 😉
Det skulle jeg ikke have gjort. De fortalte, at de forventede at få drikkepenge – fair nok, de var også væsentlig billigere end alle de andre steder. Da massagen så var overstået betalte jeg de 150.000 dong (cirka 45 kroner) og gav 15% i drikkepenge. Damen ved kassen fortalte mig så, at det altså var 150 for massagen og 150 i drikkepenge – det er vist lidt det man kalder et scam. Jeg betalte de 15% og skred!
Jeg ved ikke om det kaldes karma eller hvad den lille massør gjorde ved mig, men jeg begyndte at få voldsomt ondt i ryggen og dagen efter kunne jeg ikke bevæge mig uden, at det gjorde ekstrem ondt. Det betød så lige to dage i sengen. Av av! Godt at jeg havde fyldt køleskabet med vand, yoghurt og frugt! Man kan vist sige, at det ikke ligefrem var en let start…
Jeg fik heldigvis mine fisk ugen efter, men de viste sig at være syge, så dem kunne vi ikke bruge i mit eksperiment, så vi bestilte nogle nye som heldigvis viste sig at være raske. Så vi gik i gang med at måle, veje og tagge dem.
Desværre blev mange af dem så også syge og flere døde. Så vi måtte starte helt forfra med nye fisk, nye tanke osv. så nu er jeg i min fjerde uge hernede og vi er først lige kommet i gang med projektet. I lørdags gik jeg glip af endnu et stort arrangement derhjemme og det fik mig til at føle, at jeg lidt spilder min tid hernede i Vietnam, når jeg er gået glip af to store ting og først lige er kommet i gang hernede….
Læs også: På besøg ved de flydende markeder i Can Tho, Vietnam
Jeg er dog stadig taknemmelig for, at jeg har fået denne mulighed fremfor at skulle gå i en kælder i Århus. Jeg har trods alt også haft gode oplevelser hernede og hver dag bliver bedre.
Jeg kan finde vej til uni uden at fare vild, jeg lærer flere og flere vietnamesiske ord, her er masser af sol, og jeg havde fornyelig besøg af en veninde som jeg mødte i Perth. Jeg er pt ved godt mod og vil så vidt mulig vise min vejleder, at han tager fejl, når han antager at jeg ikke kan klare det!
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com og booking.com samt oplevelser gennem getyourguide, udstyr gennem Friluftsland (links er markeret med *). Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Mere fra vidunderlige Vietnam
Rejseguide til Saigon/HCMC – mad, seværdigheder og insidertips
Puh, det lyder som en hård start!
Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i, hvor frustrerende det er at komme herud for at arbejde og så blive ramt af det ene lille uheld efter det andet, der gør, at man slet ikke kan få lavet alt det, man drømte om.
Heldigvis er det sjældent så alvorligt, som det føles, når man står midt i det og KUN har lyst til at tale med sin mor.
Og det er helt tåbeligt, så alene i verden, man kan komme til at føle sig, når man er uheldig så langt hjemmefra. Hende massagedamen er jeg godt nok glad for, det ikke var mig, der stødte ind i. GODT du holdt på dit, og så håber jeg, din ryg er helt god nu. Karma havde nok nærmere været, hvis det var hende, der skulle have to dage i sengen 🙂
Du spilder ikke din tid, du er skidesej, og så krydser jeg ellers fingre for, at der ikke bliver flere fiskedødsfald i dine tanke!
Kærlige hilsner fra Bali – og mig.
Åh, hvor er du sød Anne-Li! Det var præcis de samme ting, som mine veninder i Danmark skrev til mig!
Nej, det var godt nok pænt træls, men heldigvis ser det ud til at gå den rigtige retning nu og jeg kan forhåbentlig begynde at lave målinger snart. Fingers crossed! Ja, det var ikke sjovt! 🙁 Det hjalp heldigvis at snakke med familie og venner. Haha!! True that!
Jeg har skrevet det før men hvor er du altså bare sød! Tak for støtten! Det hele går i hvert fald meget bedre og fiskedødsfaldene er mindsket 😉 Nyd Bali!
Jeg kan heldigvis høre på dig, at det er ved at vende lidt nu, og du forhåbentlig for mere at gøre med mennesker, du kan forstå. Du skal nok holde de 3 mdr. ud – det er jeg sikker på – og vi er nogle der glæder os til maj 🙂
Ja, det er det heldigvis. Det hjælper også at have en god opbakning fra jer derhjemme Jeg glæder mig også til at komme hjem til maj!
Hej Tine,
Sikke en start – og øv synd for dig at du startede med alle de problemer, det er da overhoved ikke rimeligt.
Jeg tror at du ender med at falde til, får en masser gode venner og fede oplevelser. Enhver ny til vendig er svær og det må især være svært i et helt nyt land hvor man heller ikke kan tale sproget.
Jeg sender en masse positive tanker til dig med håbet om at fiske døden er over og selvfølgelig får din vejleder ikke ret. Fed opbakning og not!!!
De bedste hilsner
Annette
Hej Annette. Tak for de søde ord og din opbakning!
Tingene er desværre sjældent helt problemfrie når man starter et nyt sted, men desværre så føler jeg i min situation, at nogle af problemerne kunne være undgået, hvis man havde gjort det ordentligt fra starten som jeg havde foreslået….
Det er jeg også sikker på, her de sidste par dage har jeg nemlig haft flere positive oplevelser, som helt klart hjælper på humøret og på gejsten!
Sproget er dog stadig svært og ind til videre er mit ordforråd stadig begrænset til madvarer og retter, men jeg prøver at lære lidt nyt hver dag
Tusind tak! Heldigvis er dødsfaldene faldende, så jeg krydser fingre for at vi kan begynde på mandag Og heldigvis får jeg masser af opbakning fra venner, familie og gennem bloggen Så tak for det!
Nå må vel den gode karma komme din vei, etter sure nordmenn på OSL, døde fisk, ignorante studiekolleger og en massør som bokstavelig talt tar knekken på deg! Jeg har ikke hørt om en verre start. Du har all min sympati.
Er det noen lokale instagram-klubber der nede, eller noe annet expat-forum du kan oppsøke? Eller noen andre på Uni som er fra utlandet?
Håper du får overskudd til å ta en masse bilder og skrive gode blogginnlegg, for dersom byen er den 4.største er den gjerne verdt en tur?
Og ja, du skal da virkelig vise din veileder at dette fikser du. I told you so, er sjelden den setningen en vil høre når en har det litt svært….Pføy.
Gleder meg til ditt neste innlegg, som jeg er sikker på vil være mer positivt. Og så får du ta noen bilder av disse hersens fiskene som driver og dør. Jeg krysser fingrene for at de overlever, slik at du får gjort dine eksperimenter.
Og husk, her i det danske er det surt og koldt og blæst :0)
Er glad for at høre, at det ikke bare var mig som synes at det var en umanerlig dårlig start! Mange tak
Jeg har desværre ikke rigtig fundet nogle klubber af den form. Der er dog en English Club som jeg gerne vil besøge, men har desværre ikke haft muligheden for at komme endnu. Heldigvis checkede en anden udlands studerende ind på mit hotel for nogle dage siden, hun er dog lige væk den næste uge, men kommer så tilbage og så har vi planlagt en masse Hun er også på en afdeling med tre andre udlandske studerende, så dem vil hun introducere mig for
Jeg har allerede taget en masse billeder, for jeg holder af at tage på fototure når jeg har fri Can Tho har desværre ikke så mange attraktioner, men jeg lover at jeg nok skal skrive om de steder, som man kan besøge I en af de kommende weekender tager jeg til de flydende markeder, som er Can Tho’s helt store attraktioner! Og så kommer der til at ske nogle store arrangementer i byen mens jeg er her, så tænker at der nok skal komme flere indlæg fra Can Tho
Nej vel? Han sagde det heller ikke direkte, men det var undertonen i hele samtalen. Så blev jeg altså godt sur.
Mine fisk har det heldigvis meget bedre, så vi regner med at sætte forsøget i gang på mandag – kryds fingre for mig!
Haha, det var lige hvad jeg havde brug for at høre!
Godt at flere fra utlandet har flyttet inn, da er det håp om at ting kan gå meget bedre.
Og får fiskene fart på seg, så går det jo også bedre faglig – det er jo derfor du er der, og det må løse seg.
Nå skal jeg hive innpå en kubbe med brænne i ovnen og kle på meg en tykk ytterjakke og gå i stormen etter posten. Hygg deg med alle varmegradene der nede 🙂
Det er jo det og det er det jeg vælger at fokusere på pt. Jeg er sikker på at det nok skal gå bedre. Nogen gange har jeg bare brug for at komme ud med de negative ting for at kunne komme over dem.
Jeg var nok allerede lidt over det, da jeg skrev indlægget, men jeg kan jo ikke ændre på det faktum at det var en hård start…
Haha, tak for at prøve at gøre det endnu bedre
Puha! Det lyder som en tough start. Forhåbentlig er problemerne overstået nu, så du bedre kan nyde resten af de dit ophold. Det krydser jeg i hvert fald fingre for! Glæder mig til at læse mere om dine oplevelser i Vietnam 🙂 Får udlængsel til Vietnam og specielt maden hver gang jeg ser et af dine billeder på FB 😉
Ja, det var ikke sjovt. Jeg krydser også fingre for at det er overstået nu Vietnam er virkelig også skøn! Dog synes jeg at maden i Can Tho er lidt give and take. De lokale kan nemlig godt lide maden meget sødt…Jeg tager gerne i mod gæster