Granite Skywalk i Porongurup National Park, Western Australia

Jeg kører ind på parkeringspladsen i Porongurup National Park. Morgenduggen ligger stadig tungt på græsstråene. Jeg træder ud af min bil, morgenkulden bider mig lidt i kinderne. Der holder kun en anden bil på pladsen. Måske kulden er til min fordel – tænker jeg. Jeg indser dog hurtigt, at vi ikke er alene.

Pludselig ser jeg en bevægelse i buskadset. Få meter fra mig står der flere vilde kænguruer. De kigger på mig og virker nærmest lige så overrasket over at se mig, som jeg er over at se dem.

Da de finder ud af, at jeg ikke gør dem noget, går de tilbage til at nyde dagens morgenmad: Græs med morgendug som krydderi. De gumler løs, mens de holder øje med blegfisen.

Det ældre ægtepar ænser nærmest ikke kænguruerne men fortsætter målrettet ad stien til Granite Skywalk, mens jeg bevæger mig langsomt rundt for at fotografere de søde kænguruer på sikker afstand. Det er lige meget, hvor lang tid jeg har boet i Australien, jeg elsker stadig at møde de vilde dyr her.

Deres pæls er våd af duggen og får dem til at se plyssede ud, som var de tøjdyr, men kænguruer er også stærke og kan være farlige, så jeg modstår lysten til at kramme dem. Jeg fortsætter ad stien mod toppen.

Tvivlsomme valg

Morgenduggen og flere dages regn har gjort stien meget muddret og flere steder er det næsten som om, at regnen har skyllet stien lidt væk, så nogle steder går jeg lidt ekstra langsomt for at være på den sikre side.

Fra tid til anden åbner himlen sig i mindre regnskyl. Jeg har heldigvis min gode regnjakke på og tager det egentlig ikke så tungt i starten. Jakken begynder dog at klistre lidt til kroppen, og mit hår klasker langs ansigtet, vådt af sved og regn. Fra tid til anden kommer en sky ind over området og dækker ikke blot udsigten, men får også temperaturen til at falde nogle grader.

Jeg begynder at genoverveje mit valg.

Flere negative tanker begynder at rumstere i mit hoved: Måske det ikke er det værd? Jeg risikerer jo at blive forkølet, hvis jeg bliver ved med at blive afkølet af regnen. Jeg kender alligevel ikke stedet særlig meget, måske jeg ikke går glip af så meget. 

Men jeg beslutter mig alligevel for at fortsætte. Nu er jeg her, så kan jeg lige så godt fortsætte. Desuden har jeg brugt mange timer foran en computer og har arbejdet under stormvejr, så jeg har brug for at komme ud i naturen og få vandret lidt.

Jeg indhenter ægteparret fra parkeringspladsen. De virker også næsten opgivende, men landskabet har ændret sig, og der er nu mange store sten, så jeg er sikker på, at vi må være lidt rundt om hjørnet.

Bare rolig, jeg holder god afstand til kanten!

Castle Rock og udsigt til en sky…

En lille markering viser, at jeg skal kravle over de store granitsten. Kan det nu virkelig passe? – kravleturen minder mig om Pidurangala Rock i Sri Lanka, men modsat dengang, er jeg nu alene. Jeg kan ikke lade vær med at tænke på, om det nu er helt sikkert. Det sætter uden tvivl min højdeskræk på prøve, men jeg klarer den.

Jeg når op til det første udsigtspunkt. Nu skal det vise sig, om vandreturen har været udsigten værd! Forventningsfuld drejer jeg om hjørnet og går mod enden, hvor jeg bliver mødt af udsigten af en tyk sky.

Jeg kan ikke undgå at være lidt skuffet over at have vandret gennem regn og kolde skyer og gå glip af udsigten – øv!

Granite Skywalk – en halvfarlig mission?

Men det var heller ikke denne udsigt, som jeg havde set på internettet. Jeg beslutter mig, at jeg må finde den skywalk og få det bedste ud af udsigten, nu hvor jeg endelig er her.

Jeg kigger lidt omkring og finder vejen til den famøse Granite Skywalk, men jeg bliver straks i tvivl om mit valg om at fortsætte. Nogle metalbarer er hamret ind i klippevæggen og så er det ellers bare at klatre.

Metalbarerne er iskolde og våde. Mine ben begynder at ryste under mig, når jeg langsomt balancere på barerne og den store sten, men jeg kommer sikkert over.

Nu mangler næste udfordring – en stige med kolde, våde og tynde metalstænger som trin. For hvert trin forestiller jeg mig, at jeg glider og falder ned og kommer voldsomt til skade. Men jeg har besluttet mig. Jeg VIL op. Så må det tage så lang tid, som jeg har brug for.

For hvert trin tager jeg en dyb indånding og sikrer, at jeg ikke glider, før jeg tager det næste. Pludselig har jeg nået toppen. Det er jo en sejr i sig selv!

Som en belønning løfter skyen sig en smule og afslører lidt af den storslået udsigt. På en god dag kan man se til Albany, Mount Gardner, Mount Manypeaks og Stirling Range (en række bjerge), men i dag vil skyerne ikke forsvinde, men lader dele af udsigten forblive hemmelige.

Den ene sky efter den anden bliver ført gennem det bjergrige og bakkede landskab. Til tider bliver Castle Rock, hvor jeg står, helt indhyllet i en sky, hvorefter en lille del af udsigten bliver afsløret for mig og vælter mig mentalt omkuld.

En bjergkæde i det fjerne bliver kortvarigt afsløret og bliver derefter tildækket. En sø bliver afsløret og derefter tildækket. Det er næsten bedre end hvis der havde været skyfrit, da jeg bliver ved med at gætte, hvor jeg får det næste glimt af udsigten.

Som brikker til et puslespil kan jeg langsomt sætte den fulde udsigt sammen i mit hoved. Det er næsten som at være i en film. Stemningen er nærmest mystisk, når skyerne langsomt glider gennem landskabet. Det passer egentlig ret godt til et landskab som er blevet dannet over 1.100 millioner af år.

Vinden tager til, og skyerne begynder atter at omgive Castle Rock. Jeg kan nærmest mærke, hvordan vinden tager fat i gangbroen, Granite Skywalk. Jeg er godt klar over, at det nok mest er i mit hovedet, at det foregår. Men jeg tager det som et tegn på, at jeg hellere må komme ned i sikkerhed.

Jeg begynder langsomt men sikkert at kravle ned igen og går atter tilbage mod pakeringspladsen. Turen til Granite Skywalk har dog været det hele værd!

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere fra fantastiske Australien