New York City er en kæmpe by, og det er helt umuligt, at opleve alle seværdigheder i byen, hvis man ikke har flere uger. Det er en legeplads for artister, fotografter, filmskabere og et sted, hvor kommende skuespiller og modeller kan blive opdaget.

Ja, det er en by som er kæmpe og fuld af talent! Der forgår altid et eller andet, og du vil bestemt ikke komme til at kede dig! I denne rejseguide giver jeg mine bedste tips til en række seværdigheder, turistattraktioner og oplevelser, som du bare ikke må gå glip af i New York City.

Reklamelinks er markeret med *


Seværdigheder på Manhattan


frihedsgudinden, den mest berømte seværdighed i new york city

Frihedsgudinden – den mest kendte seværdighed i New York City

Frihedsgudinden er blevet et varetegn på New York og er en af de mest besøgte turistattraktioner i New York City. Den 46,5 meter høje statue var en gave fra Frankrig for at fejre Amerikas 100 års uafhængighed og blev indviet i 1886. 98 år senere, i 1984, blev Frihedsgudinden optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Statuen står på Liberty Island, som man kan sejle til fra Manhattan. Men jeg var i New York, var øen desværre lukket p.g.a. renovation efter at stormen Sandy havde ødelagt store dele af New York.

Jeg tog til gengæld den gratis færge til Staten Island, som sejler forbi Frihedsgudinden (dog på lang afstand), så det var svært for mig at opfatte størrelsen og få et ordentligt indtryk af Frihedsgudinden. Så en dag må jeg tilbage og få den fulde oplevelse af en af de allerbedste seværdigheder i New York City.

Heldigvis er der åbent for ture igen, så vil du gerne opleve Frihedsgudinen og have et ordentlig indtryk af størrelse m.m., så findes der mange ture til øen (få et overblik her*).

Rejsetip: Kombinér evt. din tur til Frihedsgudinden med en tur til Ellis Island, hvor immigranter først kom i land, da de skulle til USA.

staten island

Staten Island ferry

Staten Island ferry er en fin og gratis oplevelse i New York, hvor du, som nævnt foroven, blandt andet sejler forbi Ellis Island og Frihedsgudinden, dog på pænt god afstand. Så det er altså ikke på denne tur, hvor du kommer helt tæt på den fine dame. Men er du på budget eller generelt bare vil på en dejlig sejltur, som ikke er for lang, så er Staten Island Ferry svaret til dig!

top of the rocks

Udsigten fra Top of the Rocks

Top of the Rock – det bedste udsigtspunkt i New York City

Leder du efter en seværdighed, hvor du får udsigt over New York. Så Top of the Rock New Yorks bedste udsigt er, hvis du spørger mig. Top of the Rock ligger på toppen af den ikoniske Rockerfeller Center, en kontorbygning, hvor man både kan finde shopping, kontorer, tv-studier hvor bl.a. Saturday Night Live og The Tonight show with Jimmy Fallon indspilles.

På toppen ligger udsigtspunktet Top of the Rock, hvor man kan få en udsigt over Empire State Building, One World Trade Center, Central Park og resten New York City skyline.

Man kunne selvfølgelig også tage op i Empire State Building, men så får man jo ikke den med på sine billeder. Man kan købe sin billet online* og springe billetkøen over. Ens online billet skal så ombyttes til en tidsspecifik entrébillet, hvor man så tager op i tårnet.

Hvis der er tider med det samme, så kan man jo vælge en af dem, men ellers anbefaler jeg, at man tager derop omkring solnedgangen, men det er populært hele året rundt, så uanset om man har købt en billet i forvejen eller ej, så skal man forbi om formiddagen og købe en billet til en af eftermiddagstiderne.

Så er det vel lidt sjovere, hvis man kan springe køen over og kan bruge den tid, som man ellers skulle bruge i køen, på en af de andre seværdigheder i New York. Billetter kan købes her*.

Rejsetip: Ellers har jeg også hørt godt om One World Observatory* og SUMMIT One Vanderbilt Experience*.

Empire State Building

Selvom du muligvis ikke tager op i Empire State Building, så skal du alligevel se Empire State Building, da det jo er et af varetegnene på New York City. Bygningen er 381 meter høj – 443 meter med antennen – og er dermed den tredjehøjeste skyskraber i New York City.

Den ikoniske bygning blev bygget tilbage i 1931 og var verdens højeste bygning i 23 år, samt New Yorks højeste bygning i 41 år. Du kan nærmest ikke undgå at se den, når du går rundt i New Yorks gader. Men udsigten derfra skulle også være virkelig god!

Køen til Empire State Building er berygtet for at være meget lang. Det er derfor en god idé at booke dine billetter på forhånd. Du kan eventuelt undgå den værste ventetid ved enten at ankomme meget tidligt eller meget sent.

skater i central park

En skater i Central Park

Central Park, New York City

Central Park

Vi kender alle Central Park. Parken har været med i et utal af film og tv-serier, lige fra Alene hjemme 2 til Venner, og den er et besøg værd. Jeg tror næsten, at jeg brugte en hel dag på at udforske Central Park og der er sikkert stadig flere steder, som jeg ikke har set i parken. Mange newyorkere kommer til parken for at være aktive, for at læse en bog i solen og slappe af med deres venner.

Kom forbi og se det berømte Bethesda Fountain (som har været med i et utal af film), besøg Stawberry Fields Memorial, Belevedere Castle og H. C. Andersen-statuen, men brug også tid på at se på mennesker og bare opleve parken.

Man kan naturligvis også leje en cykel* og komme rundt på den måde (det er et af de få steder, hvor jeg godt turde cykle i New York) eller man kan tage en guidet tur rundt i parken (få et overblik her*).

Rejsetip: Har man børn med på rejsen, så findes der også en zoo i Central Park, dog kender jeg ikke standarden…

bryant park, NYC

Bryant Park

Du har måske ikke hørt om Bryant Park før, det havde jeg heller ikke, før jeg tog til New York City. Men det er lidt en skjult attraktion! Parken er ikke særlig stor, men hvert år findes der 1000 gratis events i parken! Man kan opleve et åbent bibliotek, spille bordtennis, skak, pentanque eller noget helt fjerde. Om sommeren har de også gratis film under åben himmel. Så hold øje med programmet for de datoer, hvor du skal afsted!

Rejsetip: Når du alligevel er i Bryant Park, så er New York Public Library også en rigtig fin bygning!

naturhistorisk museum, NYC

American Museum of Natural History (og NYC’s museer generelt)

Jeg er muligvis farvet af at være biolog, men American Museum of Natural History er et fantastisk museum, og skal du vælge et museum i New York City og er interesseret i naturvidenskab, så kan jeg helt klart anbefale American Museum of Natural History! Det var uden tvivl en af de bedste oplevelser, som jeg havde i New York City.

Der en stor samling af dinosauer-skeletter, som jeg er rimelig sikker på, at enhver ville blive imponeret af. Der er en kæmpe udstilling af udstoppede dyr, men der er også meget mere end dyr. Man kan også finde en rum-udstilling, en udstilling med effekter fra Stillehavet og meget meget mere.

naturhistorisk museum, new york city

Man kunne let bruge en halv dag herinde, så sæt tid af til museet og vælg evt. et par udstillinger ud, som du gerne vil se. Vær dog opmærksom på, at museet ikke ligner det fra filmen: “Nat på Museet”.

Billetter kan købes på forhånd her*, men der skulle ikke være så meget tid at spare. Derudover har museet Pay-What-You-Wish, hvis du køber din billet ved indgangen, med andre ord, du bestemmer prisen, på den måde betalte jeg kun 10 dollars for at komme ind!

Kunstmuseer i New York City

Er du mere til kunst? Så overvej følgende museer i New York City.

9/11 memorial

9/11 Memorial – ser man en rose i et af navnene, så er det, fordi det er deres fødselsdag.

9/11 Memorial – Den hårdeste seværdighed i New York City

De fleste af os kan huske, hvor de var, da 11. september ramte. Jeg husker stadig billederne på tv, men som 11 årig var det stadig lidt svært at forstå. Da jeg besøgte New York City, skulle jeg naturligvis også besøge seværdigheden 9/11 Memorial. Hvor World Trade Centre engang stod, er der i dag to store vandfald og navnene på de mennesker, som mistede livet i den frygtelige begivenhed.

Da jeg besøgte 9/11, gik det virkelig op for mig, hvor meget det betød for amerikanerne. Alle kendte en som døde i angrebet eller som mistede en ven, en søn, en kæreste eller lignende i angrebet.

Jeg faldt i snak med et ældre amerikansk ægtepar, som fortalte mig, om betydningen af angrebet, og hvordan deres venner stadig ikke havde været der for at se deres søns navn i mindepladerne, da det simpelthen var for hårdt for dem.

Det giver mig stadig våde øjne at tænke på mine oplevelser der, men det var med til at give mig en større forståelse af amerikanerne, og jeg kan kun anbefale et besøg her. Læs om mine oplevelser ved 9/11 Memorial her.

9/11 Memorial er gratis at besøge, men museet koster penge, det skulle dog være værd at besøge (det var endnu ikke åbnet, da jeg var der), dog skulle køen også være lang, så det kan anbefales at købe billet på forhånd*.

times square, den mest besøgte seværdighed i new york

Times Square

Skal jeg være ærlig, så syntes jeg faktisk, at Times Square lidt er et forfærdeligt sted og en total overvurderet turistattraktion! Det er i princippet en masse kæmpe bygninger med lysende reklameskilte lige op af en tæt trafikkeret vej, og en masse mennesker som er klædt ud som kendte tegneseriefigurer eller som på anden vis forsøger at få dig til at fange din opmærksomhed, så du måske vil betale for at tage deres billede.

Men at tage til New York City uden at besøge Times Square. Det svarer lidt til at tage til Paris uden at se Eiffeltårnet, og nogle gange sker der faktisk også nogle spændende events eller måske du kan være heldig at spotte en kendt!

Da jeg var i New York City, så rendte jeg ind i en filmoptagelse af Birdman lige rundt om hjørnet fra Times Square, hvor jeg så Michael Keaton, og hvordan det forgår, når man optager en film. Det var en FED oplevelse, og måske du kan komme til at opleve noget lignende.

grand central station, en must see seværdighed i new york

Grand Central Station

Grand Central Station tager ikke lang tid at besøge, men det er et af de seværdigheder som bare skal opleves. Den gamle bygning er simpelthen så fin og imponerende, at det bare skal opleves. Heldigvis ligger den ikke langt fra mange andre seværdigheder, så det kan hurtigt kombineres med Chrysler Building og fx Top of the Rock!

Rejsetip: Er du Sex & The City-fan så ligger der også et Magnolia Bakery (hvor de får deres cupcakes fra) lige om hjørnet fra Grand Central Station, men jeg advarer dig. De ligger TUNGT i maven, så måske du skulle skippe et måltid, hvis du skal have en cupcake…Det er naturligvis også muligt at tage en guidet tur gennem byen, hvor man ser 40 steder som er med i serien. Book turen her*.

High Line park, NYC

The High Line

The High Line er (desværre) ikke længere nogen hemmelighed, men det er et besøg værd. Det er en af de seværdigheder, hvor man kan komme lidt væk fra alarmen, hvis folk i parken altså ikke larmer for meget og nu skal du ikke tro, at High Line er en ganske almindelig park.

Nej nej, High Line Park er faktisk en gammel metrolinje som er blevet nedlagt, så fik man den idé at omdanne det til en park. Så går man side om side med planter, højt over vejen i New York, det er en ret speciel oplevelse og en fed måde at udnytte en nedlagt linje, hvis du spørger mig, så det er bare om at komme afsted!

Rejsetip: Start oppe ved 34th street og gå ned mod Gansevoort Street og kombinér evt din tur med at spise på Chelsea Market.

5th avenue, New york city

I får ikke lov til at se mit ekstremt dårlige billede af The Flatiron Building!

Flatiron Building

Er du vil med at tage billeder, så kan du ikke gå glip af Flatiron Building i New York. Bygningen er trekantet og gør sig virkelig godt på billeder, men lad vær med at begå samme fejl som mig og overse den skraldespand som er lige foran dig, når du tager et billede 😉 Jeg kan dog også anbefale, at du får et billede af de fine, gamle gadeure som findes på 5th Avenue lige overfor Flatiron Building.

Wall street, NYCcharging bull, wall street

Wall Street

Wall Street er også et klassisk sted at besøge i New York. Her ser man typisk mænd i jakkesæt, som har lidt for travlt, og selvfølgelig turister som skal se området. Grunden til at jeg synes, at man skal se Wall Street er de fine gamle bygninger.

Man skal selvfølgelig også besøge Charging Bull og røre ved dens nosser, en handling som eftersigende skulle give held, ligesom hundredevis (hvis ikke tusindvis) af turister gør hver dag. Jeg prøvede det også, men følte mig nu ikke ekstra heldig efterfølgende…

find billige broadway billetter i New York City

Se sport eller et show på Broadway

Man kan ikke komme udenom at der altid forgår noget i New York og det er altså en helt særlig oplevelse at komme ind og se et show på Broadway. Det samme gælder sikkert også for baseball, basket, ishockey eller en anden sport (det har jeg dog selv stadig til gode). Men en ting er sikkert, New York har altid noget at byde på!

Nogle gange kan man være heldig at få billige billetter til et Broadway show og/eller en sportskamp. Jeg har skrevet en guide til at finde billige Broadway billetter her, men nogle shows kommer fx aldrig på udsalg, så som The Lion King*. Se priser på billetter til Broadway shows her*.

Little Italy, New York City

Udforsk områderne Greenwich Village, Chelsea, Chinatown, Little Italy, Soho, East Village og/eller Lower East Side

Nogle områder på Manhattan har måske ikke nogle decideret seværdigheder, men er alligevel hyggelige at besøge og udforske. Personligt var jeg lidt skuffet over Chinatown, så den kan du godt springe over, med mindre at du føler, at det er et must. Til gengæld kunne jeg rigtig godt lide Little Italy, Lower East Side og Soho. Er du fan af Venner, så skal du naturligvis også besøge lejlighedskomplekset som er med i serien!


Seværdigheder i Brooklyn, New York


brooklyn bridge, New York City

En gåtur over Brooklyn Bridge

Brooklyn Bridge er endnu en af “must do” seværdighederne i New York, det tager cirka en halv time at gå over den ikoniske bro og så er det endnu en gratis seværdighed/oplevelse i New York.

Der er ingen tvivl om at New York Skyline er imponerende og det er den også fra Brooklyn, så jeg kan kun anbefale, at du under dig selv denne oplevelse. Går du fra Manhattan til Brooklyn, så ender du i området DUMBO, som bestemt også er et besøg værd!

DUMBO (Down Under The Manhattan Bridge Overpass)

Hvis du ikke vidste det, så er mange af kvarternavnene i New York en forkortelse af længere navne. Det ville ærlig talt også tage lang tid at sige Down Under the Manhattan Bridge Overpass hver gang, så er DUMBO lidt lettere.

DUMBO er blevet et hipster-kvarter i Brooklyn. Her er gamle fabrikker bygget om til cool caféer, restauranter og butikker, men med et tempo som er væsentlig lavere end på Manhattan. Jeg kan klart anbefale at gå rundt her.

Rejsetip: Skal man evt bo i Brooklyn, hvilket jeg vil anbefale, hvis man gerne vil have lidt mere ro, så er DUMBO bestemt et godt sted at vælge! Brooklyn Heights eller Williamsburg ville også være fremragende valg!

brooklyn bridge park

Brooklyn Bridge Park

Ønsker du at få det klassiske billede af New York skyline fra vandsiden? Så skal du helt sikkert til Brooklyn Bridge Park! Hvis du bare ønsker lidt afslapning langs vandet, så er Brooklyn Bridge Park bestemt heller ikke et dårligt valg.

williamsburg, Brooklyn, new York

Williamsburg

Williamsburg er  også blevet lidt af et hipster-området, men jeg synes altså at det er fedt og et besøg værd. Tempoet er igen lidt lavere end på Manhattan og stemningen er måske mere hyggelig.

Der er, ligesom i DUMBO, et hav af caféer, restauranter og butikker. Jeg var personligt glad for at besøge en anden side af New York end bare Manhattan. Det er især området omkring nord for Williamsburg Bride til Nassau Avenue som er værd at besøge.

brooklyn flea market

Brooklyn Flea Market

Rejsetip: Er du i New York i foråret, sommeren eller efteråret, så kan jeg i HØJ grad anbefale Smorgasburg. Smorgasburg er et madmarked i Williamsburg og der faktisk det største udendørs madmarked i Amerika med 100 forskellige madboder. Markedet er hver lørdag i East River State Park (kl 11-18) og hver søndag (kl 11-18) i Prospect Park samt fredage (kl 11-19) og søndage i september (kl 11-17) i Westfield World Trade Center.

Fra april til oktober findes der også Brooklyn Flea Market fyldt med en masse seje ting og sager, her kan du helt sikkert finde en unik souvenir, så som øreringe. Det findes hver lørdag i parken ved Kent Avenue og N6th street (kl 10-17) og søndag i DUMBO (kl 10-17).


Yderligere rejsetips til New York City


  • Husk du skal have en ESTA, inden du rejser til USA! Du kan søge her, og det koster 21 dollars. Der findes mange falske sider som snyder dig for mange penge. Så brug den officielle side, som jeg linker til.
  • Der kommer lokale skatter på 14.75% oveni alle overnatninger, så vær opmærksom på, at dine overnatninger formentlig bliver lidt dyrere end de er online.
  • På stort set alle køb kommer der 8.875% oveni prisen, som du ser på prisskiltet, dog ikke på tøj- og skokøb for under 100 dollars og madvarer i supermarkedet.
  • En enkelt tur med bus eller metro koster 3 dollars, mens et 7 dages kort med ubegrænset forbrug koster 33 dollars (+1 dollar for selve kortet) – så det kan godt betale sig, hvis man er i New York for et par dage!

Kort over New York City


Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere inspiration og rejsetips fra USA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *