Can Tho virker måske ikke umiddelbart til at have helt vildt meget at byde på for rejsende, derfor bliver mange rejsende kun en enkelt dag. Men byen har mere at byde på end den lige umiddelbart virker til, og vil du have en virkelig lokal oplevelse i Vietnam, så er Can Tho bestemt værd at overveje!


Markeder i Can Tho


lokale oplevelser i Can THo, Vietnam
markeder i Can Tho, Vietnam

De flydende markeder

De fleste kommer til Can Tho for at besøge de flydende markeder, og de er altså også skønne at besøge! Jeg anbefaler helt klart, at du vælger den lange tur, så kommer du nemlig også til at sejle ind i de små floder, som klart var et highlight på min tur til de flydende markeder i Vietnam!

Xuan Khanh Market

Xuan Khanh er virkelig et lokalt marked! Da jeg kom forbi, blev jeg straks inviteret på lidt mad og hjemmebrygget alkohol af en flok lokale, mens en lokal kvinde lige blev nødt til at mærke min hud for at se, om det virkelig kunne passe, at jeg var så bleg. Så er man altså kommet til et lokalt marked! Her sælges frugt, grønt, ris, fisk m.m.

Chợ Tân An

Cho Tân An er et andet marked, som ligger lidt tættere på turistområdet, alligevel er der stadig få som bevæger sig derhen. Markedet minder i store grad om Xuan Khanh, men jeg kan nu alligevel lide begge. Jeg foreslår, at du besøger Xuan Khanh og dernæst går langs vandet hen til Cho Tân An (se på kortet). Så kommer man lidt væk fra larmen og går forbi en af Can Thos få kirker – virkelig en hyggelig gåtur 🙂

Læs også: Min rejseguide til Hanoi

seværdigheder i Can Tho, Vietnam

Ninh Kieu Pier Tourist Market

Skal du købe dine souvenirs, så er Ninh Kieu markedet for dig! Priserne er generelt lavere end i Ho Chi Minh City, men udvalget er så også mindre. De har mange fine ting, og du kan få alt fra grimme magneter til fine pudebetræk. Ved siden af markedet er der også et aftenmarked, som er et af de bedste spisesteder i Can Tho! Om aftenen ligger der også et andet night market i nærheden, hvor du kan købe klipklappere, tøj m.m.

Weekend marked

Nær Khach San Muong Thanh Luxury hotel ligger der, nogle gange, et weekendmarked. Her kan du købe flotte håndsyet håndtasker, øreringe, t-shirts og meget mere! Er du ude efter en lidt unik souvenir eller en billig håndtaske, så er det værd at tjekke ud, om markedet er åbent, hvis du altså er der en weekend

Læs også: Her skal du spise i Can Tho – den ultimative guide


Oplevelser og andre “seværdigheder” i Can Tho


Rejseblog: Backpacking, Vietnam

Lys ved broen Câu Đi Bộ Ninh Kiêu

Hver aften, så går det vildeste lysshow i gang ved broerne ikke langt fra turistområderne. Du kan se kæmpe lysblomster, farverigt lys på hotellerne m.m., men det er faktisk slet ikke så tacky, som det lyder. Men vær klar på at opleve selfiesticks og meget mere!

templer i Can Tho, Vietnam

Chùa Phật học

Fra Chùa Phật học (et tempel) er der en af byens flotteste udsigter, men det er også et interessant buddistisk tempel, som kan opleves dag og aften. Der foregår hele tiden et eller andet i løbet af dagen, og det er helt klart et besøg værd!

Læs også: Canyoning i Dalat – den vildeste adventureoplevelse
attraktioner i Can Tho, Vietnam

Få en drik på toppen af Mường Thanh Luxury hotel

Mường Thanh Luxury hotel har helt klart Can Thos fedeste udsigt! Den må du ikke misse, om det så er i selskab med en drink, en te, byens bedste kaffe, et måltid eller hvad du nu kan finde på, er helt ligemeget! Bare tag derop og nyd udsigten! Kom gerne omkring solnedgang, da de fleste gæster kommer, når det er blevet mørkt.

Læs også: Min rejseguide til Ho Chi Minh City

på opdagelse i Can Tho, Vietnam

Gå på opdagelse i de små gader

Can Tho er Vietnams 4. største by, og der bor mange millioner mennesker i byen. Så Can Tho er stor og larmende. Men går du i de små gader, så kommer du hurtigt væk fra larmen. Der kommer heller ikke mange turister i de små gader, så du skal nok forvente at hilse en del 😉 Der er mange fine små gader nær Da Tham

Hô Xáng Thổi-søen

Jeg er vild med denne sø. Nok fordi det var lige i min “baghave”. Det er endnu et sted med lidt ro. Gå en tur om søen, drik kaffe ved en af de populære kaffebarer – min favorit er Cá Phê 1985. Om aftenen er der lys i de mange lysinstallationer i vandet, og der er langt flere mennesker på caféerne, så det kan jeg klart anbefale.

Tượng Giáo sư Lưu Hữu Phước công viên (park)

Denne park er om aftenem populær blandt de lokale i Can Tho. Her flyver folk med drager, børnene kører i små elbiler og der dyrkes forskellige former for motion. Nogle gange er der forskellige arrangementer i parken fx boksning, festivaller og meget mere, så måske der er et fedt arrangement, når du er i Can Tho?


Swimmingpools i Can Tho


Can Tho kan blive rigtig varmt og fugtigt! De færreste hoteller i byen har en svømmingpool, desværre, og særligt når man rejser på et backpackerbudget. Heldigvis, kan man betale sig fra at benytte en svømmingpool på et andet hotel! Man kan også benytte offentlige pools til billigere penge, men ønsker du lidt mere fred og at undgå stirrende vietnamesere (bare rolig, de er alle venlige, men er blot ikke vant til mange turister i Can Tho), så kan jeg klart anbefale, at du benytter en hotelpool. Jeg har prøvet flere og kunne bedst lide:

hotel med svømmingpool i Can Tho, Vietnam

TTC hotel

TTC hotel har en lille svømmingpool nogle etager oppe. Her er et “vandfald” og et mindre bassin med massagestråler. Jeg kom der om formiddagen og havde hele poolen for mig selv, indtil jeg smuttede igen over middag. Her er et par liggestole og et par parasoller, hvis man nu skal ligge der længe. Poolen lå lidt gemt væk, så der var ingen larm fra Can Thos gader.

Pris: 80.000 dong (22 kroner)

det bedste hotel i Can Tho, Vietnam

Victoria hotel

Victoria hotel (reklamelink) er Can Thos mest eksklusive hotel, og det kan i den grad mærkes! Det ligger et stykke væk fra det hele i Can Thos, så her kan man få fuldstændig ro. Der ligger store, tykke håndklæder klar på alle stole og ekstr, som man bare kan tage. Omgivelserne er smukke og der bliver kredset for gæsterne, fx render tjenere rundt, hvis man vil bestille mad og/eller drikke. Derudover har de også byen bedste morgenmadsbuffet.

Pris: 145.000 Dong (40 kroner)


Hvor skal man bo i Can Tho?


Can Tho har en masse muligheder for overnatninger. Selv boede jeg ret centralt i byen, så jeg havde muligheder for at spise og kunne cykle hurtigt til uni. Vil man opleve en lokal storby i Vietnam, så kan det i hvert fald anbefales at bo i byen, men ellers vil jeg faktisk anbefale, at man bor i en af de små bifloder i byen.

Her er en helt anden ro, og man kommer virkelig til at opleve Can Tho på en helt anden måde end hvis man bor i centrum. Der er højst sandsynligt ikke andre steder at spise end på ens hotel, hvis man vælger at bo i en af bifloderne, men man kan jo altid tage et smut ind til centrum, hvis man også vil opleve lidt by.

Jeg kan varmt anbefale at bo på Nguyen Shack (reklamelink) i en af bifloderne. Men vær opmærksom på, at hotellet er populært og derfor ofte er udsolgt, så book gerne i god tid. For nogle ville Nguyen Shack ikke være det rigtige valg, da det ligger ret langt fra de fleste oplevelser, og det er ikke alle som er vilde med bambushytterne. Tjek priser her (reklamelink).

Et alternativ kunne være Victoria hotel (reklamelink), som jeg også nævnte ovenover. Victoria hotel er uden tvivl luksushotellet over dem alle i Can Tho. Her får man også ro, men i gåafstand fra alle oplevelserne i Can Tho centrum. Omgivelserne er smukke og der bliver kredset for gæsterne, så du bare kan koncentrere dig om at nyde livet! Tjek priser her (reklamelink).

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere fra vidunderlige Vietnam

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *