En dag i Bodrum, Tyrkiet – den bedste endagstur fra Kos

Dette var en dag, som vi havde set frem til. En dag hvor vi skulle til Tyrkiet. Siden vi fandt ud af hvor tæt Tyrkiet lå på Kos havde vi besluttet os for at vi skulle bruge en dag i Bodrum og det måtte blive den bedste endagstur fra Kos.

Tirsdag var markedsdag, så vi besluttede os for, at det var der vi skulle besøge byen. Vi var dog blevet advaret mod at tage til Bodrum om tirsdagen af både guider, andre danskere og grækerne. Var det i grunden en dum ide?

Vi stod tidligt op, gik ned og spiste morgenmad. Vi kom hurtigere ud af døren end forventet og gik direkte ned til havnen. Her stillede vi os i kø efter billetter.

Pludselig kom der et ældre ægtepar fra hotellet, som vi havde overbevist om at de selv burde arrangere deres egen tur fremfor at betale overpris hos charterbureauet (man kunne spare 17 euro per person + man slap for en guide). Men vi havde ikke lige regnet med, at de også skulle afsted denne dag.

De havde set os forlade hotellet og havde besluttet sig for at skynde sig efter os. Deres engelsk var ikke helt godt, og de var lidt utrygge ved at gøre det selv. Så vi hjalp dem med at købe billet og komme ombord på den rigtige båd, selvom det var rimelig åbenlyst, hvilken båd man skulle med. De blev så glade for vores hjælp, at de købte os en sodavand i Bodrum, inden vi skiltes ad for dagen.

Når man forvirrer de lokale i Bodrum

Bådturen tog omkring 1,5 time og vi kom hurtigt gennem immigration. Vi fandt turistinformationen og fik et kort over byen. Vi besluttede os dernæst at tage mod bazaren.

Vi var ikke helt sikker på, hvilken retning vi skulle gå og valgte at spørge nogle lokale. De var ikke helt sikre på, hvor vi ville hen. Vi startede med at spørge om vej til markedet, og de blev helt forvirret. De sendte os i flere forskellige retninger, og først da en dame pegede på supermarkedet kunne vi forstå, at vi ikke fik spurgt om det rigtige.

Vi prøvede at spørge om en souq, som jeg ved de bruger i Mellemøsten, men det hjalp heller ikke. Pludselig kom vi i tanke om, at vi nok skulle bruge ordet bazar, og wupti forstod alle hvor vi ville hen.

Bodrums kæmpe bazar

Alle havde som sagt fortalt os, at bazaren ville være forfærdelig – fuld af turister og råbende mænd! Men det var faktisk ikke så slemt. Sælgerne var ikke besynderligt desperate, og der var ingen som råbte af os eller hev i vores tøj.

Turisterne var der heller ikke rigtig nogen af, måske horderne først ville komme i de efterfølgende uger, når højsæsonen for alvor gik i gang…

Vi fandt en lille hyggelig café og fik os lidt at drikke, mens vi så det lokale liv gå sin gang. Vi var ikke langt fra Grækenland, men herovre var livet noget helt andet. Her var fyldt med overpakkede scootere, dyttende biler.

En tjener løb frem og tilbage mellem caféen og bazaren med varmt te. Krydderierne lugtede lidt mere eksotisk, og teen var fyldt med sukker.

Den lokale restaurant uden menukort

Vi gik rundt i byen i jagt efter en smykkehandler, som kunne ordne min mors armbånd, som var gået i stykker, men det lykkedes ikke at finde nogen som lavede det til en ordentlig pris.

Vi gik på opdagelse i byens gader, og efter noget tid blev vi ret sultne. Vi havde ikke meget til overs for de mange “turistvenlige” restauranter med de sædvanlige ting på menukortet. og hvor der stod en medarbejder som forsøgte at hale en ind i restauranten. I stedet fandt vi et lille lokalt sted.

Vi spurgte efter et menukort, men det havde de ikke. I stedet tog de os enkeltvis ind i køkkenet (der var alligevel ikke plads til mere end en). Her gennemgik ejeren de forskellige retter, og så kunne vi ellers pege på den ret, vi ville have. Maden var simpel, men smagte himmelsk! Det var en smagseksplosion uden lige!

Afslutningen på en skøn dag

Vi gik videre rundt i gaderne. To mænd sad i skyggen og læste avis mens de ventede på taxakunder, en gammel dame solgte grøntsager fra en kurv, og en flok ældre mænd var fordybet i et spil backgammon. Vi gik tilbage til båden, hvor vi atter mødte det ældre par. De var virkelig glade for, at vi havde overtalt dem til at arrangere turen selv og havde haft en skøn dag – det havde vi også! Jeg tror virkelig, at vi har givet dem mod på at arrangere flere ture selv.

Det var efterhånden mange år siden, at jeg sidst havde besøgt Tyrkiet, og denne dag havde blot mindet mig om, hvor skønt et land det egentlig er! Vi fik tilbage på vores hotel, hvor vi fik læst lidt og set solnedgangen. Vi spiste middag på en lokal restaurant, som kun serverede souvlaki, og vi var de eneste udlændinge der. En perfekt afslutning på en skøn dag!

Mere fra skønne Grækenland