New Zealand er et fantastisk smukt land, men af en eller anden grund, så er Nordøen rimelig overset blandt backpackere og andre rejsende. Det er lidt som om, at alle har travlt med at komme til Sydøen, at de helt glemmer, hvor meget Nordøen har at byde på.
Jeg har brugt godt og vel tre uger på Nordøen og mangler stadig at se visse områder. Men her er en lang række fantastiske steder, som jeg vil dele med dig her i denne rejseguide til New Zealands nordø.
Reklamelinks er markeret med *
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas*. Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Seværdigheder New Zealand – Nordøen
Wellington – New Zealands hyggelige hovedstad
Wellington føles lidt som en lille by med knap 400.000 indbyggere er den på størrelse med Aarhus og så er det New Zealands hovedstad. Den er omringet af bjerge og nær vandet. Så den er perfekt at gå på opdagelse i!
Oplevelser og seværdigheder i Wellington
Tag en tur ved havnen, nyd det den livlige atmosfære og måske er du heldig at se en sæl. Tag i byen eller spis på en af de mange restauranter på Cuba Street. Besøg botanisk have og den berømte cable car. Besøg Weta Caves for filmnørderi, her kan du se nogle af effekterne, de lavede til Ringenes Herre. Se udsigten fra Mount Victoria. Gå på opdagelse i Te Papa museet, jeg vil anbefale en guidet tur*, da det ellers kan være en rodet omgang at se museet. Gå på jagt efter cool street art, Wellington har overraskende meget fed street art.
Hotel i Wellington
Jeg kan klart anbefale Mecure Wellington Abel Tasman*! Det har den perfekte placering med gode spisemuligheder i nærheden. Værelserne har ofte en god udsigt over byen og det ligger i et roligt område. Værelserne er store og rene.
Napier
Napier er virkelig anderledes ift. resten af New Zealand. Den er en lille by, ved vandet, som er fuld af art deco. Det er bestemt værd at tage en gåtur gennem byen for at se art deco-bygningerne, men det bedste ved byen er stranden! Det er en af verdens få sorte strande, som jeg ellers også kun har oplevet i Grækenland og på Bali.
Jeg tror, at det var første gang, jeg har oplevet, at opskyllet træ har gjort en strand endnu smukkere, men sådan var det i Napier. Det skulle ligeledes også være en god strand at surfe på – uanset erfaring.
Lake Taupo
Oplevelser og seværdigheder i Lake Taupo
Er du til action? Så er Lake Taupo stedet at tage til på Nordøen! Skydiving*, mountain biking, bungee jumping, river rafting, jet boating, trekking – you name it Taupo has it! Er man til de mere rolige aktiviteter, så kan man også tage en bådtur på søen*, som sejler forbi en klippe med et kæmpe udskåret maori værk.
Vil man gå Tongariro Alpine Crossing, så kører der busser til og fra Taupo. Trekket var desværre lukket, da jeg var der. Bussen kan bookes her*. Søen i sig selv er også ret fin, men jeg kan også anbefale at man tager til Huka Falls og Aratiatia Rapids (kl 10, 12, 14 eller 16) i nærheden af byen!
Læs også: Trekking og cruise i Abel Tasman National Park (sydøen)
Waimangu Vulcanic Valley
Rotorua
Rotorua var uden tvivl min favorit på Nordøen! Det er helt anderledes end noget andet sted, jeg nogensinde har besøgt! Ja, det lugter af rådne æg, men overraskende nok så vænner man sig til lugten…Men byen er hele lugten værd!
Rotorua er berømt for dens geotermiske aktivitet. Her kan man finde termiske kilder i den lokale park! Men det fedeste er klart nationalparkerne omkring Rotorua!
Oplevelser og seværdigheder i Rotorua
Wai-O-Tapu er nok den mest kende af parkerne og er bestemt også et besøg værd, men jeg kan i den grad også anbefale, at du besøger en af de mindre besøgte parker, så som Waimangu Vulcanic Vally (køb din indgangsbillet her*.)
Man kan også prøve at køre på bobslæde (luge) ned af Mount Ngongotaha*, det er vanvittig sjovt! Man kan også besøge byens søer, lære noget om maorierne ved et show – selv valgte vi Mitai Experience*, som også kun kan anbefales! Der er så meget at lave i Rotorua og omegn, så du kan ikke misse byen!! I Rotorua kan du selvfølgelig også bungy jumpe, river rafte* og zipline*.
Overnatning i Rotorua
Den bedste campingplads, vi boede på i New Zealand, var helt sikkert Cosy Cottage i Rotorua! Personalet var simpelthen så gode til at komme med tips til vores tur (de var bedre end turistbureauerne) og så var faciliteterne virkelig i orden! Vi boede på et powered site, men det er selvfølgelig også muligt at bo i en hytte. De kan bookes her*.
Hobbiton movie set
Hobbiton – For alle filmfans
Man kan ikke tage til New Zealand uden at besøge Hobbiton! New Zealand er jo kendt for Ringenes Herre og Hobbiton, som er de bevarede kulisser fra filmene. Hvis der er noget som New Zealand er stolte af så er det Ringenes Herre-filmene!
Selvom du ikke er fan af filmene, så kan jeg alligevel anbefale dig, at du besøger Hobbiton og lærer om de mange filmtricks som blev brugt i indspillingerne. Jeg havde min mor med som ikke er fan (jeg er heller ikke selv kæmpe fan, men kan godt lide filmene) og hun synes også at det var pengene værd. Du kan købe billetter her*.
Coromandel
Coromandel er endnu et sted, som jeg faldt for med det samme! Det er bare et idyllisk og afslappende sted, som jeg kun kan anbefale.
Oplevelser og seværdigheder i Coromandel
Trek til Coromandel Cove (hvor Narnia er optaget), besøg Hot Water Beach med termiske kilder under sandet (du kan også finde lignende ved Kawhia Hot Water Beach). Besøg Coromandel Town og gå en tur nede ved søen. Tag Diving Creek Railway, en fin togtur i landskabet.
Overnatning i Coromandel
Vi boede på Coromandel TOP 10 Holiday Park and motels. Faciliteterne var virkelig i orden. Om aftenen kunne vi se den klare stjernehimmel og om morgenen vågnede vi op til den smukkeste udsigt over bjergene! Vi boede på et unpowered site, men hytter kan bookes her*.
Northland – Skjulte skatte
Oplevelser og seværdigheder i Northland
Northland er nok mest kendt for Cape Reinga Lighthouse, hvor Det Tasmanske hav og Stillehavet mødes, men Northland har meget mere at tilbyde end det! Besøg Whangarei vandfaldet, Tane Mahuta – det højeste kauri træ i New Zealand, tro mig det er imponerende. Tag på en bådsafari i Bay of Islands*. Dyk ved Poor Knights Island, New Zealands bedste dykkersted. Se Glow Worms (Sankthansorme) i Kawiti Glow Worm Caves, som er langt mindre besøgt og billigere end Waitomo*.
Er du dog begrænset på tid, så er det også muligt at tage en endagstur til Cape Reinga og 90 Miles Beach*.
Overnatning i Northland
Vi boede på Whangarei TOP 10 Holiday Park som ligger næsten lige ved siden af Whangarei vandfaldet. Umiddelbart ville jeg gerne overnatte længere oppe i Northland, men det var dertil vi nåede fra Coromandel og det er et fint udgangspunkt til at rejse længere op i staten. De har selvfølgelig også hytter*, som man kan leje sig ind på.
Vil man besøge Bay of Islands, så er Paihia det perfekte udgangspunkt! Her kan man bo på Waitangi Holiday Park*. Desværre havde en storm ødelagt hovedvejen dertil, da vi var der, og vi kunne simpelthen ikke nå den langsomme vej dertil, så det har vi stadig til gode.
Auckland
De fleste starter eller slutter deres rejse i New Zealand i Auckland. Mange anser Auckland som værende den eneste “rigtige” by på Nordøen, og der er dog væsentlig også mere storby-feeling over Auckland end over Wellington som jo egentlig er hovedstaden i New Zealand. Men som alle andre steder i New Zealand, så fandt vi ikke Auckland særlig hektisk.
Oplevelser og seværdigheder i Auckland
Gå lidt rundt i gaderne, besøg lystbådshavnen, Sky Tower, Waiheke Island, One Three Hill og Eden Park. Det er selvfølgelig også muligt at bungy jumpe* i Auckland, findes der snart en by i New Zealand, hvor man ikke kan bungy jumpe?
Rejsetip: Det koster 28 dollars at komme op i Sky Tower, men der er flere restauranter deroppe. Bestiller du et bord skal du bruge 30 dollars til gengæld er indgangen så gratis. Men book i god tid, vi var der udenfor højsæsonen og der var der fuldt booket flere dage frem. En anden mulighed kunne være at SkyWalke* rundt på ydersiden af tårnet.
Hotel i Auckland
Skal det være prisbilligt, så er City Lodge Accommodation Hostel* et rigtig godt valg. Det ligger et stenkast fra centrum og har privat badeværelse på alle private værelser. Et køleskab, skrivebord og en pudemenu. Se priser her*
Skal du bo virkelig godt? Så er Four Points by Sheraton Auckland* et oplagt valg! Det ligger lige ved siden af Sky Tower, flere værelser har faktisk udsigt til Sky Tower. Både værelse og badeværelse er stort. Der er en minibar, elkedel, kaffemaskine, strygejern og meget mere. Helt klart et fantastisk valg. Se priser her*
New Zealand video
Kort over New Zealand
Alle tips er plottet ind på kortet nedenunder, så du kan gemme det på din mobil eller lignende.
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Læs mere om smukke New Zealand
Tak fordi du nævner Lake Taupo! Mine unger påstår, at det kun er sydøen der “rykker”, når de skal have deres adrenalin kick! Nu kan jeg forhåbentlig lokke dem til at besøge Nordøen lidt længere 😉
Det var da så lidt. Queenstown har vist en anelse mere, at byde på når det kommer til adrenalin givende aktiviteter, men det behøver du jo ikke at fortælle dem 😉 Forresten, så skulle Tongariro Crossing også være det hele værd, men det var desværre lukket da jeg var der 🙁