“Skal vi tage en dagstur til Bald Rock National Park og Girraween National Park?” spurgte min veninde fra Brisbane. Selvom parkerne ligger mindst 3 timers kørsel fra Brisbane, så havde de længe stået på min liste over steder, som jeg gerne ville besøge i Australien, og jeg havde nævnt dem for hende. Så jeg sagde straks: “Ja!”. Tidligt næste morgen sætter vi kursen mod parkerne med høje forventninger.
Indholdsfortegnelse
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas*. Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Den lange køretur bruges på at lære hinanden bedre at kende. Amanda og jeg er nemlig forholdsvis nye venner. Vi mødtes i en Facebookgruppe for vandrere og har kun været på en kort vandretur til et vandfald før denne tur.
Så at bruge en hel dag sammen på at køre langt væk og vandre gennem nationalparker sammen kan måske virke skørt, men Amanda har hang til eventyr og er altid positiv, så det kan kun blive godt!
Bald Rock National Park
Efter lidt over 3 timers kørsel når vi Bald Rock National Park i New South Wales. Ingen af os er særlig forberedt, så vi ved ikke helt hvilken vandretur, vi skal vælge. Vi bliver dog hurtigt enige om, at Bald Rock Summit må være den rigtige vandretur for os. Vi går kort gennem lidt skov, da vi pludselig får øje på den majestætiske granit monolith.
Vi er allerede blæst væk, og vi er ikke engang begyndt at bestige klippen. Den minder mig lidt som en forstørret udgave af Frenchman’s Peak i Cape Le Grand National Park og Granite Walk i Porongurup National Park i Western Australia, alligevel er det sin helt egen. Granitten har striber af forskellige farver, og her er en udsigt over skov og bjerge så langt øjet rækker.
Selvom det er weekend og skoleferie i Australien, så er der ikke voldsomt mange mennesker. Og vi føler lidt, at vi har fundet en “skjult” skat – vores smil kunne ikke være større!
Klippen er dog lidt glat nogle steder, og min højdeskræk bliver trigget nogle gange, men jeg tager det roligt med et skridt af gangen, og langt men sikkert nærmer jeg mig toppen. Amanda har derimod ikke højdeskræk og flyver nærmest mod toppen, men venter tålmodigt på mig flere steder.
Vi stopper mange steder og suger bare udsigten til os. Vi har begge svært ved at sætte andre ord end: “Wow, sikke en udsigt” (og lignende) på oplevelsen, men vores smil og glæden i vores øjne er ikke til at tage fejl af.
Vi kommer til et mere fladt område, hvor træerne igen står og slår sprækker i klippen. Det er næsten som at gå i gennem en skov igen.
Vi er næsten på toppen, hvor vi virkelig får udsigt over hele klippen, og vi er begge blæst bagover! Vi havde begge set billeder på instagram, men de indfanger på ingen måde, hvor storslået dette sted er.
Spot en lille rejseblogger på klippen (se til venstre)
Vi når toppen. Der er ikke andre personer end os. Den kølige vind forsøger ihærdigt at ødelægge oplevelsen for os, men vi har 360º udsigt over skov og bjerge. Vi er fuldstændig tryllebundet af udsigten.
Men vi har stadig masser af oplevelser på programmet for i dag og med tip fra en anden vandrer, har vi nu sat endnu et sted på menuen. Så efter nogle minutter på toppen begiver vi os atter ned igen. På vejen ned bliver min højdeskræk endnu engang udfordret, men jeg finder dog ud af, at det går lidt lettere, når jeg følger de hvide prikker som markerer “stien” end når jeg bare går en tilfældig vej ned af klippen.
Boonoo Boonoo National Park
På vej mod toppen af Bald Rock National Park, faldt vi tilfældigvis i snak med et australsk par som har tippet os om Boonoo Boonoo National Park i nærheden. Der skulle efter sigende være flere vandfald i parken, og ingen af os havde hørt om parken før nu. Så selvfølgelig ryger den på programmet, når vi nu er i området.
Vi går få hundrede meter fra parkeringspladsen ned til et udsigtspunkt, og endnu engang er jeg blæst bagover over udsigten. Det minder mig på mange måder om Wells Grey Provincial Park i Canada, men jeg bliver alligevel nødt til at minde mig selv om, at vi altså ikke er langt fra tropiske Queensland.
Vi møder kun en håndfuld mennesker. Flere steder er vandet nærmest blikstille. Lidt utroligt når man tænker på de mange vandfald. Hvis vi bare havde tiden (og skiftetøj med) til en svømmetur. Men turen går videre…
Girraween National Park
Girraween National Park er sidste stop på vores tur. Det nærmer solnedgangen, så vi er presset på tid. Men det er også på denne tid at kænguruerne begynder at komme frem igen. Overalt i græsset nær parkeringspladsen er der kænguruer som spiser – både gamle og helt unge kænguruer. De farverige rainbow parakeets flyver over hovederne på os.
Overalt har vi udsigt til toppene af granit klipper. Solen står lavt på himlen, så vi bliver hurtigt enige om, at der nok kun er tid til Granite Arch. Vi når dog ikke mange hundrede meter ind i parken, før vi går på granitsten som over tusinde år er blevet transformeret af vand.
Overalt ligger der små “søer” af vand. Derudover har vandet formet små udhulninger i stenen som nærmest minder om en masse spor i stenhårdt mudder, og tankerne ledes nærmest mod dinosaurerspor og steder er der riller i stenen som igen er formet af vand og vind.
Vi går mod Granite Arch som nærmest minder om en bue i Stonehenge. Solen forsvinder hurtigt, og vi når lige ud af parken som de sidste farverige stråler forsvinder bag et bjerg. Vi er helt høje på dagens udflugt. Det er vildt at tænke på, at tre nationalparker så tæt på hinanden kan være så forskellige!
Granite Arch
Alle tre nationalparker ligger lige på grænsen mellem Queensland og New South Wales
Tenterfield er den nærmeste by, hvor man kan købe fornødenheder. Der er ikke drikkevand i parkerne. Husk vand og snacks.
Forvent ikke nødvendigvis ikke mobilsignal i parkerne. Jeg havde lidt signal hist og her med Telstra.
Det kan anbefales at tage 1-2 overnatninger i en eller flere af parkerne, hvis man har tid. Husk at booke dem online på forhånd. Især Girraween national Park har mange campingpladser.
Det koster 8 dollars (husk kontanter) per bil at besøge nationalparkerne i New South Wales, mens det er gratis at besøge Girraween National Park i Queensland (dog koster camping dog).
De fleste vandreture er grade 3-4, så de kan være medium eller hård. Dog så vi flere små børn vandre i parken, og jeg tænker, at de fleste med nogenlunde form kan være med, så længe at man holder pauser. Parkerne er dog ikke kørestolsvenlige.
Girraween betyder “stedet med blomster”. Her er mange sjældne dyr og planter inklusiv den truet Bell’s turtle som kun lever i Bald Rock Creek samt lyrebirds, wombats m.m. Boonoo Boonoo (udtales bunna-boonoo) betyder “fattigt land med ingen dyr som føde”.
Bundjalung, Jukembal (Yukambul) og Kamilleroi-folket er de traditionelle ejere af landet, hvor parkerne ligger.
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas*. Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Mere fra fantastiske Australien
