Efter nogle gode dage med vandring i det uvirkelige landskab i Zhangjiajie Forest National Park er det tid til noget afslapning. Xingping er mit sidste rejsemål i Kina, inden turen går til Hong Kong.
Ifølge mit hostel, var det ikke nødvendigt at booke tog på forhånd, da der kører så mange tog fra Changsha mod Guilin, at man ALTID kan få plads. Så det er bare at hoppe ombord på en bus og skifte til et tog i Changsha. Det lyder jo nemt, men det skulle vise sig at blive mere besværligt end først antaget…
Indholdsfortegnelse
En god start på rejsedagen
Efter en tidlig morgenmad, går jeg til busstationen for at sikre mig en plads på bussen til Changsha.
Dagen forinden har jeg forsøgt at købe mig en billet, men man kan åbenbart ikke booke busbilletter på forhånd. Så må jeg jo komme i god tid.
Jeg er den første på stationen, så jeg får naturligvis en billet og kan sætte mig til at læse min bog, mens jeg venter. Flere og flere kinesere kommer til stationen, og det står hurtigt klart, at jeg er den eneste turist på bussen. Selvom det er tydeligt, at kineserne er nysgerrige på mig og gerne lige vil se blegfisen, så holder de fleste høfligt afstand, mens enkelte hilser på.
Busturen varer 5 timer, men sæderne er store og yderst behagelige, og jeg har for længst vænnet mig til de lange distancer, så jeg zoner blot lidt ud og nyder turen.
Rejsedagen forlænges og sætter mig på prøve
Jeg hopper af bussen og går ned i metroen. Mit hostel i Zhangjiajie har været søde til at skrive en seddel med alle trin og stop på engelsk samt kinesisk, så jeg ved, hvor jeg skal hen, men også kan få hjælp, hvis jeg skulle få brug for det.
Efter et par stop når jeg Changsha togstation, og jeg finder da også hurtigt billetkontoret, hvor jeg stiller mig i kø.
Jeg når skranken, hvor der sidder en lille dame. Her spørger jeg om en billet til Guilin, hvorefter hun blot svarer:
“No”
Lidt forvirret kigger jeg på hende. Hvad mener hun dog med det?
“Sleeper?” spørger jeg
“No”
“Soft seat?”
“No”
“Hard seat?”
“No”
“Standing?”
“No”
“Yangshou?”
“No”
“South?”
“No”
Hun er efterhånden lidt træt af mig og med en håndbevægelse sender hun mig bort.
Jeg har flere gange været med nattog i Kina, dog valgte jeg alle de andre gange hard sleeper plads, som ses her på turen til hhv. Xi’an og Zhangjijajie.
Jeg er stadig over 550 km fra Xingping og endnu længere fra Hong Kong, og jeg trænger til at komme væk fra de kinesiske storbyer. Fuck, hvad gør jeg nu? Tænker jeg. Jeg kan næsten ikke overskue situationen og har lyst til at give op, men jeg ved også godt, at det ikke nytter noget.
Jeg får øje på en informationsskranke. De må vide, hvilke muligheder jeg har. Jeg går derover for at få hjælp. Efter at de har hvinet i vildens sky over at se en blegfis som mig, er de klar til at hjælpe. Jeg viser dem sedlen fra hostellet og bruger Google translate til at spørge, om der går busser eller andet mod Guilin.
De skal dog lige have et selfie, før de vil hjælpe mig. Jeg har efterhånden ikke overskud til at stille op til flere selfies, men stiller mig op ved siden af kvinden og fremtvinger et smil. Hvis et selfie er det som skal til, før jeg får hjælp, så må det være det. Vi tager selfien, og kvinden fører mig derefter ind i billetkontoret igen.
Zhangjianjie Forest National Park – landskabet som jeg netop havde forladt
Her finder vi en mand med en tablet som taler en smule engelsk. Han fortæller mig, at alle toge som går sydpå er udsolgt de næste tre dage…
Fuck, fuck, fuck – det dur jo ikke tænker jeg.
Pludselig ser jeg noget på han skærm som ligner en åbning. Jeg spørger: “Jamen, hvad er det? Er det pladser?”
Han kigger på mig og siger: “Det er ståpladser. Det gider du ikke”
Det tager ikke mange sekunder at beslutte mig. Enten tager jeg ståpladserne ellers bliver jeg i Changsha i tre dage. Det er ikke et valg for mig, og jeg skynder mig at booke ståpladserne med hans hjælp.
Der er dog lige et par ting ved ståpladserne, som jeg må affinde mig med. Først skal jeg med metroen til den anden side af byen og finde en ældre togstation, dernæst skal jeg vente yderligere seks timer og til sidst skal jeg stå op mellem kl 21 og 04 om natten – muligvis i en møgbeskidt togvogn.
Ikke fedt, men jeg trøster mig med, at det bliver da en rejsedage, som jeg aldrig glemmer og en god historie efterfølgende samt den billigste togrejse til kun 75 kr for 500 kilometers rejse. Og vigtigst af alt, så kommer jeg frem!
Den anden togstation er ren og pæn, og der er da lidt mulighed for at købe nogle minutnudler at spise og lidt at drikke. Jeg snakker med en kinesisk mand ved hjælp af Google translate og en kinesisk oversættelsesapp, læser lidt i min bog og lytter til musik.
En uforglemmelig togtur
Da toget ankommer, træder jeg ombord på togvognen med de hårde sæder. Her skal jeg stå blandt sæderne natten i gennem.
Gulvet er klistret og møgbeskidt, og kupéen ligner noget som ikke er blevet gjort rent i 20 år. Jeg tør ikke tænke på, hvilke dyr der kravler rundt mellem fødderne på os. Denne tur skal bare overstås.
Kineserne glor ekstra meget end de har gjort på de andre klasser, og alles øjne hviler på mig. De er nok ikke vant til turister på denne klasse. Jeg er dog heldig at kineserne giver mig et ledigt sæde i de første par timer, hvor jeg kan sove lidt, indtil ejermanden træder ombord på toget.
Så må jeg ud på gulvet. Jeg gider ikke stå op i så mange timer midt om natten og finder min sovepose, som jeg kan sidde på i gangen til kæmpe morskab for alle kineserne. Det er ikke ligefremt behageligt at sidde på, men hellere den end at sidde på gulvet eller ligge under sæderne som et par kinesere gør.
Den absurde situation begynder at gå lidt op for mig, og jeg kan ikke lade vær med at grine over min plads her på toget.
Yangshuo
Kl. 4 om morgenen stopper vi i Guilin. Natten har føltes uendelig lang, men nu er jeg et skridt tættere på mit mål. Jeg træder ud af togstationen og bliver hurtigt overfaldet af buschauffører som prøver at få mig med deres bus til Yangshuo, men de kører først, når de er fyldte. Så jeg sidder og venter tre timer i en kold bus, før vi kommer afsted. Busturen varer kun en time, og så er vi i Yangshuo.
Jeg er glad for, at jeg ikke har valgt at være i Yangshuo i stedet for Xingping, da byen er noget større end jeg forventede, og der er masser af barer og internationale fastfood-kæder. Så det er bestemt ikke så idyllisk, som det fremstår på sociale medier.
Jeg hæver nogle penge og køber noget vestligt morgenmad. Det trænger jeg til efter sådan en nat!
Jeg finder dernæst den lille lokale bus til Xingping, hvor jeg ankommer 14 timer senere end planlagt, hvilket betyder, at min rejse på cirka 12-14 timer blev til 28 timer. Men jeg ankom, og det er det vigtigste. Jeg tjekker ind på mit hostel og kollapser på sengen.
Xingping
Ferie og vandring i Xingping
Xingping bliver mit feriemål i Kina. Efter mange dage på farten og med masser af indtryk er der brug for lidt afslapning og ro.
Jeg bruger de næste par dage på at cykle og gå langs floden, nyde roen, nyde de små gader, bade i floden og vandre op til de forskellige udsigtspunkter i Xingping.
Xingping er en populær by blandt kinesiske turister, men som altid skal man ikke gå mange hundrede meter for at slippe for horderne af kinesiske turister og finde det rigtige liv på landet.
Rejser du til Kina i sommerferien, så skal du booke din togbillet mindst 3-4 dage før afgang, men nogle populære ruter skal bookes 7-8 dage før! Ellers risikerer du, at der er udsolgt, og at du kommer i en lignende situation som mig! Så lad vær med det!
Jeg bookede mine togture på trip.com (reklamelink). Det fungerede upåklageligt! Vær dog opmærksom på, at flere byer har op til fire togstationer – nord, syd, vest og øst, så vær opmærksom på, at du kommer til den rigtige togstation (det står på din billet).
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Mere fra mystiske Kina her
