Jeg har aldrig været den helt store fan af nytårsaften. Jeg elsker god mad og flot fyrværkeri. Jeg holder af at se og høre dronningens nytårstale og champagne er altid lækkert, men jeg synes bare ofte, at nytårsaften er bliver kørt op til at skulle være noget stort og så ender med at være en fuser…Jeg har dog altid drømt om at holde nytår i et andet land og nytårsaften i Hanoi blev en nytårsaften jeg aldrig glemmer!

En dårlig start på nytårsaften i Hanoi

Det startede lidt skidt. Jeg havde aftalt med tre andre, at vi skulle ud og feste om aftenen. Men kl 22 gik den ene i seng pga jetlag, mens de to andre to til en privatfest (de boede begge i Hanoi) og jeg var tydeligvis ikke inviteret… Så efter et par øl på mit hostel, der var i dagens anledning ubegrænset gratis øl, endte jeg med at tage ned til en af de mange nedtællingscener med en lokal familie. Okay, det var ikke lige hvad jeg havde regnet med. Jeg havde lidt håbet på et brag af en fest, men det var sødt af dem, at lade mig blive en del af familien.

MVI_1228

Dagen før nytår blev der øvet til den store aften

En god start på festen

Vi kom til scenen og stemningen var i top. Der var samlet tusindvis af mennesker foran den store scene. Musikken blev leveret af to af landets mest kende dj’s og et flot lysshow blinkede ud mod publikum. Jeg glemte hurtigt, at jeg var blevet brændt af og hyggede mig med familien.

Når festen bliver lige lidt for god…

Festen blev dog vist lidt for god for en stor flok – tusindvis af vietnamesere ville pludselig ikke mere og besluttede sig for at forlade festen. Men vietnamesere er et meget beslutningsfast folk og når de beslutter sig for at gå, så går de. Der opstod pludselig kaos, da de besluttede sig for at gå. Ingen måtte stå i vejen for dem. Folk blev skubbet fra side til side. Flere skreg og vi kæmpede alle for at blive stående.

Jeg greb fat i den nærmeste høje fyr og undgik lige at falde. Det var meget skræmmende og i mine tanker var Roskilde festival ulykken. Heldigvis gik det ikke så galt denne gang. Men det var som om at vi alle blev suget længere ind på scenen, da de yderste folk pressede på for at få en bedre plads. Jeg blev væk fra min vietnamesisk familie, men var nu sammen med tre fyre, Joe, Justin og Sam – hvorfra Joe var den som reddede mig.

Læs også: Min rejseguide til Hanoi

nytår i Hanoi

Nytår 2016

Vi stod nu midt for scenen og kunne nu nyde showet. Folk stod tæt og sveden dryppede af os. Hanoi, som ellers kun var omkring 10-12 grader var nu pludselig omkring 20-25 grader varmt p.g.a menneskemængden. Man blev skubbet fra alle sider. Efter en del musik begyndte nedtællingen fra 20 og før jeg vidste af det var det blevet 2016, hvilket blev fejret med cirka 2 min fyrværkeri.

Jeg havde egentlig håbet på det helt store fyrværkerishow, som man ellers har set så mange gange på tv, men så skulle man måske have været i et land hvor fyrværkeri ikke er ulovligt….nogen ting er bare gode at planlægge. En del vietnamesere spurgte om de måtte tage et billede med mig og alle råbte “Happy New Year” til alle de mødte. Det var nu ret fedt.

nytårsshow i Hanoi Vietnam

En pludselig afslutning og en hemmelig bar

Musikken spillede cirka 30 min mere før det sluttede, i Hanoi må man ikke spille højt musik efter 00.30 og åbenbart heller ikke nytårsaften…Hele festen blev hurtigt brudt op og pludselig så farede den ene scooter efter den anden ind i folkemængden.

Jeg blev igen væk fra mine nye kammerater, men så tilfældigvis et banner fra Hanoi Couchsurfing Community, så jeg besluttede mig for at joine dem. De mente bestemt heller ikke, at festen burde slutte nu, så vi forsatte mod en hemmelig bar. Det lignede mest af alt en lukket butik, men bankede man på døren, så kom man direkte ind på en festlig bar med højt musik og masser af øl!

Vi satte os op på loftet og nød lounge stemningen i nogle timer indtil vi besluttede os for at gå hjem. Da vi skulle ud af baren igen bankede vi på indersiden af døren og en vietnamesisk dørmand fjernede så hængelåsen på ydersiden, så vi kunne komme ud igen. Det var lidt sjovt, at prøve en hemmelig bar og jeg havde en fed aften, på trods af flere bump på vejen, og jeg er glad for at der ikke var brand i baren, mens vi var låst inde!

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere fra vidunderlige Vietnam

4 Comments

  • Super spændende at læse om dit nytår, derude i verden. Vores var helt fantastisk og blev holdt i Warszawa med masse af lækker mad, vin og selvfølgelig champagne. Fyrværkeriet sprang vi over, orkede ikke at være udenfor i – 19 grader 🙂 Efter vores middag tog vi en tur på kasino, tabte lidt penge, nød festen og drak masser af champagne.

    • Det kan jeg godt forstå -19 grader, brrr Det lyder bestemt også som en dejlig aften! Sådan havde jeg bestemt ikke noget i mod at fejre nytår Måske det bliver sådan næste år, hvem ved…En dag vil jeg dog gerne opleve nytåret i Sydney, det må være et helt fantastisk show!

  • Godt det ikke endte som på Roskilde – og at der ikke gik ild i den hemmelige klub.
    De lylder meget restriktive i Hanoi – ikke engang musik og fyrværkeri nytårsaften….

    • Ja, godt for det! Det skete faktisk igen at tusindvis forlod festen og havde jeg ikke stået i midten, så var jeg nok gået, det kunne jeg bare ikke lige.. Det var godt nok skræmmende når sådan en kæmpe flok smuttede så pludselig og bare skubbede til alle vildt restriktive, jeg blev noget overrasket! Men så var det godt, at vi fandt den hemmelige bar. Det føltes næsten som at være i NYC

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *