Efter mit forrige indlæg så føler jeg, at jeg skylder jer en update på rejselivet. Jeg tog ikke hjem og rejser stadig. Jeg havde ikke tænkt mig, at tage hjem lige med det samme, men overvejede at tage hjem til jul. Det kommer nok heller ikke til at ske, rejselivet er blevet bedre 🙂 Men jeg tog nu alligevel på en måde “hjem”.
Indholdsfortegnelse
“Hjem” til Chiang Mai
Jeg forlod Cambodja efter 10 dage i landet. Jeg har været i landet før, så har allerede set en del af landet og så var det ret tydeligt, at det ikke lige skulle være “os”. Jeg elsker stadig landet! Det er et meget smukt og skønt land.
Jeg var bare uheldig denne gang, da jeg var der og sådan er det jo nogen gange. Jeg fløj fra Siem Reap til Chiang Mai. For fire år siden var jeg ligeledes i Chiang Mai, den gang var jeg ikke så begejstret for byen, men jeg ville gerne opleve lanterne festivalen i byen, så besluttede mig for at tage dertil alligevel og det var godt!
“Home is where the heart is”
Jeg havde ikke forventet at bruge 5 dage i Chiang Mai, men som sagt så besøgte jeg sidst byen for fire år siden og denne gang besluttede jeg mig for, at bo på samme hostel.
Jeg kunne hurtigt finde vej til hostelet og da jeg ankom kunne jeg mærke, at jeg slappede fuldstændig af! Jeg var kommet “hjem”. De to søde hunde var der stadig, receptionen og fællesområderme var de samme og jeg fik en seng på samme sovesal som sidst, endda sengen lige ved siden af den jeg havde sidst!
Oplevelser i Chiang Mai
Det var dejligt at være tilbage! Jeg brugte det meste af tiden på at koble helt af! De fleste dage gik med at være online, forkæle mig selv med massage (tak for den mor) og god mad, skrive med familien og læse alle jeres kommentarer. Og MANGE TAK for dem, det er rart at vide, at man har opbakning derhjemme selvom man rejser alene 🙂
Chiang Mai bød da også på nogle oplevelser. Udover lanterne festivalen besøgte jeg også Grand Canyon, ja sådan en har de også her, samt Don Inthanon – en smuk nationalpark lidt uden for Chiang Mai. Jeg skal nok skrive om alle mine oplevelser herinde, men til de nysgerrige så kan I da lige se billeder på instagram 😉
Chiang Mai gav mig den energi, som jeg havde brug for til at rejse videre. Personalet var rigtig søde og hjalp mig med mine bed bugs og jeg er nu bed bugs fri! 😉 Det ser også ud til at jeg, efter en kamp, (forhåbentligt) for erstattet min flight bag!
Denne flotte fyr fik mig til at føle mig hjemme, da han også boede på “mit” hostel for syv år siden
Der var dog også problemer i Chiang Mai. Jeg fik blandt andet skinnebensbetændelse, men på det tidspunkt var det hele bare så langt ude og absurd, at jeg ikke kunne gøre andet end at grine. Det var rart at komme “hjem” og det gav mig den energi jeg havde brug for, så nu sidder jeg i Liang Prabang efter en dag på en bus og to dage på en båd og jeg glæder mig til at opleve Laos, et land som jeg ikke før har besøgt 🙂
Tak for alt opbakningen her, på Facebook og andre steder. Og til de af jer, som: “Ikke gad at glo på mit ansigt før januar”, bare rolig, som det ser ud nu, så kommer det heller ikke til at ske 😉
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Mere fra Cambodja/Thailand
Godt det er vendt for dig Tine. OG så tænker jeg, gider vi glo på dit ansigt i januar? I hvert fald kun hvis du er lige så bleg som os andre :-). Og godt du slap af med de bed bugs, så er du fri for at bo på terrassen, når du kommer hjem 🙂 Hyg dig
Jeg skal formentlig tilbringe den sidste tid i Nordvietnam, hvor det er koldt 6-15 grader og ofte dårligt vejr, så mon ikke det hjælper? Tak!
Hej Tine! Fedt at høre at du holder humøret oppe og fortsætter din rejse! Rejselivet er jo bekendt ikke kun opture og man kan hurtigt blive slået ud, når tingene ikke går ens vej og man står et sted, hvor alt er fremmed for én. Det er super skønt at høre, at Chiang Mai gav dig den nødvendige pause, så du kunne ladet op igen og blive frisk til mere eventyr 🙂
Det er det bestemt ikke, men synes lige at der var lige lidt for mange nedture på en gang. Jeg håber dog, at jeg har taget min del af nedturene for denne gang jeg tror faktisk, at det hjalp en hel del, at jeg befandt mig sådan et utroligt smukt og skønt sted, men ja, Chiang Mai gjorde det godt. Havde egentlig ikke lige regnet med det, men det var et dejligt break Jeg håber at alt går godt i Danmark og at I nyder juletiden sammen