Når en katastrofe forhindrer en anden – reddet af en tyfon i Taiwan

Jeg var netop ankommet på mit hostel i Taipei, da jeg blev informeret om, at en tyfon ville ramme byen indenfor få dage. Øv, det er altid ærgerligt ikke at have særlig mange dage i en by, og så få endnu færre p.g.a. vejret. Men jeg vidste også godt, at det kunne være betingelserne når man rejser til Taiwan i sommerferien/tyfonsæsonen. Jeg måtte bare få det bedste ud af det.

Tyfoner i Taiwan

Nyheden nåede dog også til Danmark, og jeg fik mange bekymret beskeder fra venner og familie på diverse sociale medier, men jeg var faktisk ikke særlig bekymret, men det er da rart at vide, at folk følger med og vil sikre sig, at man har det godt. Taiwan har en tyfonsæson og er derfor vant til at håndtere dem.

Mit hostel tog hurtigt god hånd om situationen og sørgede for at være opdateret med den nyeste information om flyaflysninger m.m. De stod klar til at hjælpe folk med at ombooke/aflyse deres overnatninger andre steder, så de ikke risikererede at sidde fast på en togstation. De var meget afslappet omkring situationen, og det hjalp os andre med at være afslappet.

Der er jo ikke nogen grund til at piske en stemning op, og det gjorde de på ingen måde. De arrangerede til og med en filmaften, så alle kunne hygge sammen, når vi nu alligevel skulle være indenfor. Jeg havde fået mig en lille hostelfamilie og sammen gik vi ud for at købe et hav af mad og snacks til de kommende dage.

Vi tømte til og med en dumplingsbod for alle deres dumplings (50 stk for 60 kroner!) og spiste et festmåltid på hostellet, inden vi joinede resten af hostellet til en hyggelig filmaften.

Flyaflysninger p.g.a. tyfon

Tyfonen ramte aldrig Taipei, og det eneste vi oplevede var noget regn og en smule vind. Så det var måske lidt af et antiklimaks, som en sagde til mig, og ja, det var da ærgerligt, at man havde brugt en masse tid på at vente, når man kunne have brugt den på at udforske byen. Tyfonen ramte i dog det sydlige Taiwan, hvor fire mennesker desværre mistede livet. At den ikke ramte i Taipei var vel egentlig lidt heldigt.

Desværre blev rigtig mange fly forsinket, da de for en sikkerheds skyld lukkede lufthavnen, og jeg missede mit connecting fly til Sydney i Manila p.g.a. en to timers forsinkelse. Så jeg måtte tilbringe 24 timer i Manila (Filippinerne), ikke lige den fedeste by i verden, men vi slap nok alligevel lidt heldigt, da en tyfon jo kan gøre stor skade.

Katastrofen, som tyfonen måske reddede mig fra

Heldigvis var der en anden nyhed, som ikke nåede Danmark. Samme aften som tyfonen ramte det sydlige Taiwan, sprang en bombe ombord på “min” linje i metroen i Taipei. Det første vi hørte var, at 24 mennesker var døde (det viste sig senere, at de “blot” var såret).

Det var normalt en travl linje og havde det ikke været for tyfonen, så havde der nok været flere ombord på linjen og flere var nok blevet såret eller ligefrem slået ihjel. Så mange liv blev vist reddet af tyfonen.

Men jeg blev mærket af nyheden. Det kom jo ikke bare tæt på, men ekstrem tæt på, da det var ret sandsynligt, at jeg havde været ombord, hvis ikke at tyfonen havde holdt os på hostellet. Jeg troede på daværende tidspunkt også på, at passagererne var døde under bomben, hvilket ikke ligefrem hjalp mine tanker.

Jeg kunne mærke, at jeg blev langt mere nervøs end normalt. Jeg skulle pludselig tage toget på en metrolinje, hvor en bombe lige var sprunget nogle timer forinden. “Min” station var pludselig overfyldt med politibetjente, og stemningen var pludselig trykket. Jeg var helt oppe på mærkerne og holdt øje med alle tasker og alle mennesker, som opførte sig lidt usædvanligt.

At komme til et velkendt sted

Jeg var decideret utryg også selvom der højst sandsynligt ikke var nogen grund til det, for jeg vidste godt at de allerede havde fanget gerningsmanden. For en sjælden gangs skyld ønskede jeg, at jeg ikke var solorejsende og havde en jeg kunne dele mine tanker med. Jeg kunne jo ikke ringe hjem og forklare dem situationen….Men det sad i kroppen det meste af turen mod Sydney.

Da jeg endelig landede i Sydney og sad i toget på vej mod mit hostel, så kunne jeg mærke hvor lettet jeg blev. Jeg var nu i en by, som jeg kendte rigtig godt og i en by, hvor jeg følte mig sikker. Jeg kunne mærke lettelsen komme ind over mig.

Som jeg sad der i toget, kunne jeg mærke, hvordan tårene pressede sig på, men jeg nægtede, at være den som sad i toget og græd! Men efter lidt tid i byen og et opkald til dem derhjemme, så var jeg helt afslappet og klar til at opleve mere af Sydney.

Ja, når man rejser, så kan katastrofer ramme tæt på og det gjorde det i særdeles her. Heldigvis, blev en større katastrofe formentlig forhindret af en tyfon i Taipei. Katastrofer er ikke nok til at få mig til at stoppe med at backpacke.

Nej, for så vinder dem, som ønsker andre ondt! Og det vil jeg ikke tillade dem! Ja, jeg var i denne situation blot tæt på forfærdelige hændelser, men noget lignende kunne også være sket derhjemme – bomber er også usædvanlige i Taipei. Så jeg ville ikke tøve med at tage tilbage en dag.

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Flere inspirerende indlæg fra utrolige Taiwan