Jeg tilbragte 3,5 uge i Sri Lanka og havde glædet mig rigtig meget inden ankomst. Jeg havde kun hørt godt om landet og mange kaldte det endda deres yndlingsland, så det kunne kun blive godt ikke?
Reklamelinks er markeret med *, bruger du dem støtter du bloggen med få kroner, uden at det koster dig ekstra
Indholdsfortegnelse
- Ankomst til Sri Lanka
- Skildpadder, leoparder og elefanter i Hikkaduwa og Yala
- Vores elskede Ella
- Nilaveli – en meget lokal strandoplevelse nær Trincomalee
- “Paradisstranden” Uppuveli
- Festival i Kandy og Colombo
- Er jeg så forelsket i Sri Lanka?
- Hotelproblemer
- De ubehagelige tuk tuk chauffører
- Skulle vi have valgt at have chauffør rundt på Sri Lanka?
- Hvordan er vejret i Sri Lanka?
Ankomst til Sri Lanka
Jeg ankom om formiddagen i Bandaranaike Internationale Lufthavn. Det gik hurtigt gennem paskontrollen, for modsat mange andre rejsende, så havde jeg søgt visum på forhånd og jeg havde fuldstændig styr på navnet på mit hotel. Jeg kom dernæst ud til den toldfrie afdeling, som solgte hårde hvidevarer, frem for slik og alkohol. Jamen, jeg har da også altid gerne ville købe en vaskemaskine i lufthavnen (?).
Jeg forsøgte at hæve i lufthavnens hæveautomater, men da jeg ikke kunne hæve 50.000 LKR, som jeg troede var muligt, blev jeg i stedet nødt til at veksle mine dollars. Senere fandt vi ud af, at man maks kunne hæve 40.000 LKR. Jeg fik dog heldigvis en rigtig god kurs på mine dollars.
Dernæst tog jeg den lokale bus mod Negombo. Musikken blæste ud af højtalerne, så jeg nærmest blev halvdøv. En mand sprang ud og ind af bussen, mens han råbte efter potentielle kunder. Netop der fik jeg fornemmelsen af, at jeg ville komme til at elske Sri Lanka. Jeg hoppede af bussen lidt udenfor Negombo og tog en tuk tuk til Negombo Beach, hvor jeg checkede ind på et hotelværelse*, som var væsentlig over den standard, som jeg plejer at rejse på. Jeg klagede ikke.
Senere på aftenen kom min mor, og efterfølgende var vi heldige at opleve en lokal festival samt et lokalt marked, hvor vi vist var de eneste turister. Vi fandt en lille strandbar på Reggie’s Guesthouse*, som vi forelskede os i.
Skildpadder, leoparder og elefanter i Hikkaduwa og Yala
Vores næste stop blev Hikkaduwa*, hvor vi fik besøgt et skildpaddecenter som forsøger, at redde de fem skildpaddearter som lever på øen. Vi tog også en halvdagstur til Galle, som vi begge forelskede os i. Men Hikkaduwa var ikke lige hvad, vi forventede, så vi forlod byen hurtigere end forventet og tog dernæst til Tissamaharama.
Herfra bookede vi en full day safari til Yala National Park, hvor vi håbede at se en masse spændende dyr, inklusiv leoparder. Vi var heldige at se hele tre leoparder, hvorfra at vi havde to af dem helt for os selv! Det var en fantastisk oplevelse, men også en ufattelig lang dag fra kl 4-18.
Vores elskede Ella
Efter Tissamaharama tog vi til Ella, som vi begge faldt pladask for! Vi havde fået et hotel* med en skøn udsigt over dalen. Vi brugte dagene i Ella på at nyde bjergudsigten, gå blandt teplantagerne, vandre til Little Adam’s Peak, drikke te og spise god mad. Vi var så vilde med byen, at vi forsøgte at forlænge vores ophold, men vores hotel var desværre fuldt booket og vi gad ikke til at flytte hotel* for en eller to nætter.
Så i stedet, hoppede vi ombord på toget mod Kandy. I stedet for at stige på i Ella, tog vi en tuk tuk til Demodara og steg på der. Det sikrede os en siddeplads på hele turen og så fik vi også kørt over Nine Arch Bridge, som blot gjorde turen endnu smukkere!
Jeg kan anbefale, at du sidder i højre side, når man vender med køreretningen. Så får du den bedste udsigt på turen. Vær dog opmærksom på at første og/eller sidste række i hver vogn oftest er reserveret til munke.
Templer og klipper
Vi havde en enkelt overnatning i Kandy og tog derefter til Dambulla Cave Temple på vejen til Sigiriya. Vi stod op tidligt om morgenen for at bestige Pidurangala Rock til solopgangen.
Vi fravalgte Sigiriya, da vi åbenbart havde ramt en eller anden form for skoleferie eller lignende. Så vi havde hørt, at folk stod som sild i en tønde for at komme op på Sigiriya. I Sigiriya så vi desværre også, hvordan en elefant blev tvunget til at ligge ned, så turister kunne få et billede med den, selvom det tydeligvis var ubehageligt for den.
Nilaveli – en meget lokal strandoplevelse nær Trincomalee
Efter Sigiriya kom vi til Trincomalee. Men vi tog straks videre til Nilaveli strand. Vi havde læst, at Nilaveli skulle være den mest lokale og rolige strand i området, så vi tænkte, at det lød som noget lige for os. Men der var vist lige stille nok til vores smag.
Udvalget af restauranter var nærmest ikke-eksisterende (i hvert fald i nærheden af vores guesthouse*) og der var stort set ikke andre udenlandske turister, så der blev kigget en hel del på os og nogle tog vist også billeder, da vi lå og solede….Vi snakkede dog med nogle danskere som fortalte, at det ikke skete længere oppe af stranden.
De lokale kastede bare affald på stranden og vi oplevede desværre også en lokal kvinde blive overfaldet. Vi lå og solede, da vi hørte lidt tumult. Først antog vi, at det bare var lokale som legede lidt. Det havde de nemlig gjort tidligere og der havde også været noget tumult. Denne gang, fortsatte i noget tid og da vi kiggede op, så vi en mand slå ud efter en kvinde. Hendes veninde havde stillet sig i vejen, men han ramte alligevel kvinden flere gange.
Jeg fór straks op og begyndte at råbe, at manden skulle stoppe lige med det samme! Kort tid efter, kom der to lokale mænd og skilte dem ad. De fulgte manden hele vejen langs stranden og sørgede for, at han ikke kom i nærheden af kvinden igen, men vi havde fornemmelsen af, at de to kendte hinanden og frygtede hvad der ville ske, når de havde forladt stranden. Men vi vidste heller ikke, hvad vi ellers skulle gøre.
Men Nilaveli var heller ikke kun dårligt. En af dagene, hvor vi var kommet ned til stranden, stod der en flok lokale og dansede. Vi gik hen for at kigge lidt på. Pludselig blev jeg inviteret til at danse med. Jeg blev straks hevet ind i midten af gruppen, hvor de gamle damer nærmest kæmpede om at få lov til at holde mig i armen. Alt i mens at min is smeltede og løb hele vejen ned ad armen på mig. Deres gæstfrihed og glæde er stadig en af mine bedste minder fra Sri Lanka.
“Paradisstranden” Uppuveli
Efter nogle dage i Nilaveli, tog vi til Uppuveli. Det passede lidt bedre på vores humør. Her fandt vi et lækkert hotel* lige ved stranden, udvalget af restauranter var væsentlig bedre og jeg kunne få lækker kaffe. Vi følte os heller ikke så “udsatte” på stranden, men kunne ligge i fred, fordi der var så mange udenlandske turister.
Stranden var lækker, men desværre skyllede der, hver dag, mange kilo skrald ind på stranden fra Trincomalee by. Det var helt klart værst på den del, som ligger tættest på byen. Jeg brugte de første og sidste 10-15 minutter af hver strandtur på at samle skrald sammen. Det blev til mange kilo. Det ødelagde lidt af oplevelsen, at der skyllede så meget skrald ind.
Vi oplevede også skrald på strandene på Sydkysten og ved Negombo, fx skyllede der et toiletbræt op på stranden i Hikkaduwa, men det var bare værre på den nedre del af Uppuveli stranden…
Mange turister og lokale fra dykkercentret gav mig positive kommentarer med på vejen, over min indsamling, men selv gjorde de ingenting. Hvis vi alle bare samlede lidt sammen, så ville det jo gøre en kæmpe forskel!
Spinner delfiner
Vi tog også på hvalsafari i Uppuveli og selvom vi havde spurgt os godt for, så var det absolut ikke på dyrenes præmisser, men mindede mest af alt som en hvaljagt end en hvalsafari. Heldigvis så vi kun delfiner, men jeg vil på ingen måde anbefale oplevelsen. Det var overhovedet ikke magisk, fedt eller sjovt.
Festival i Kandy og Colombo
Efter Uppuveli tog vi til Esala Perahera i Kandy. Det var heller ikke den bedste oplevelse. Jo, flere af de optrædende var i smukke kostumer og det var da flot, at se dem optræde med pisk og ild. MEN det gjorde ondt på os begge, at se elefanter i kæder og så stærk bedøvet, at de var lige ved at vælte. Jeg begriber simpelthen ikke, hvordan flere danske rejsebureauer og rejseblogs støtter op om festivalen og anbefaler den!
Vi havde ikke deltaget, hvis vi i forvejen havde vidst, at der ville være elefanter med i paraden. Jeg kan på ingen måde anbefale festivalen.
Efter Kandy tog vi toget til Colombo. Mange rejsende havde frarådet os at besøge Colombo, men jeg har venner i byen, så vi besluttede os for at se, hvad byen har at byde på. Vi fik set en masse attraktioner i løbet af dagen.
Om aftenen tog vi ned til Galle Green Fort, hvor vi rendte ind i en dragefestival. Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet så meget kaos og så mange mennesker på et sted, som vi gjorde der! Det var rigtig sjovt at opleve og folk var selvfølgelig rigtig søde! Men vi fik også hurtigt nok af kaosset.
Vi mødtes med mine venner og spiste aftensmad sammen, som vi selvfølgelig ikke fik lov til at betale en krone for. Vi forsøgte ellers at få lov til at betale, da vi trods alt nok har lidt flere penge end en gruppe srilankanske studerende. Men i Asien får man nok bare aldrig lov til at betale for noget, når man er gæst….
Vores rundtur sluttede samme sted som den startede, nemlig i Negombo, og vi fandt hurtigt vores lækre strandbar*, som vi havde fundet på vores første dag sammen. Det var den perfekte afslutning på rejsen.
Er jeg så forelsket i Sri Lanka?
Det korte svar er desværre: Nej. Jeg ville ønske, at jeg kunne svare ja. Da jeg tog bussen fra lufthavnen til Negombo*, så var jeg overbevist om, at jeg ville blive forelsket i Sri Lanka, men det skete desværre ikke. Jeg ved ikke helt, hvor det “gik galt”, for jeg kan jo godt se, hvorfor alle forelsker sig i Sri Lanka.
Det er et smukt land! Og vi havde mange fantastiske oplevelser, fx safarien i Yala, Ella, skildpaddecenteret, togturen mellem Ella og Kandy, solopgangen fra Pidurangala Rock og mange søde lokale.
Men vi oplevede også en del frustrationer som nok tog toppen af glæden. Vi tog tingene mere eller mindre en eller to dage af gangen, og så bookede vi hoteller i forvejen, når vi vidste, at vi ville tage videre. Så oplevede vi flere gange, at hotelejerne skrev til os, at der var udsolgt, og at vi skulle finde noget andet. Så flere gange måtte vi sidde, kort før vi skulle med bussen, og booke et eller andet hotel.
Det oplevede vi fx i Uppuveli. Så vi skrev til hotels.com, hvor vi havde booket, og fortalte dem situationen. Da det var højsæson og hoteludvalget i Uppuveli ikke er særlig stort i forvejen, så de ville finde et nyt hotel til os, men det kunne de ikke gøre med mindre på andre måder end gennem telefonen, og da vores lokale nummer åbenbart ikke kunne modtage internationale opkald, så måtte de ringe til mit danske nummer.
Hotelproblemer
Under samtalen forsøgte han at finde et hotel som var tilsvarende det vi havde booket, men efter flere minutter, hvor han sad og fandt hoteller hvis standarder var væsentlig lavere og meget længere fra stranden end det vi havde fundet.
Så fortalte jeg ham, at jeg ikke gad at spilde min tid i telefonen på dette her. Jeg ville afslutte opkaldet, men ikke før at jeg havde fået de 550 kr, som opkaldet havde kostet mig. Det blev til en længere diskussion, og han endte med at give mig et gavekort på 400 kr til hotels.com.
Det fandt jeg ikke rimeligt, så jeg klagede til den danske hotels.com, og de betalte ikke kun min telefonregning, de gav os også et tilgodebevis på 1000 kr udover de 400 kr, som jeg allerede havde modtaget.
Det var lidt en anden sag, da vi havde problemer med booking.com. Vi havde booket et hostel i Colombo, hvor billederne overhovedet ikke stemte overens med virkeligheden og det værelse vi havde booket overhovedet ikke fandtes. Her fik vi ingen kompensation, men kunne afbestille gratis….
En af de mange søde tuk tuk chauffører, som vi mødte på Sri Lanka
De ubehagelige tuk tuk chauffører
Desværre var vi også uheldige at møde en del aggressive tuk tuk chauffører. Det tog også lidt af glæden, selvom det nok stadig var et fåtal, som ødelagde det for de andre. Jeg er helt med på, at de er fattige, og jeg har forståelse for, at de prøver at få lidt ekstra penge ud af os rige turister. Vi havde nok gjort det samme, hvis det havde været os.
Men de startede ofte på absurde priser, fx 20 gange højere end hvad prisen burde være. Jeg følte til tider, at det var en god dag for dem, hvis de kunne snyde os for fem kroner. Det er sådan en ærgerlig følelse, og jeg ved ikke, om der er hold i den. I Kandy havde vi dog en fast tuk tuk chauffør med så gode priser, at ejerne af vores homestay ville bruge ham fremover. Han hedder Tuwan og kan kontaktes på tlf. 0764944437.
Vi oplevede også i Negombo, at vi skulle med tuk tuk tilbage til vores hotel, men de krævede tre gange så meget, som vi havde betalt for at komme til den strandbar, hvor vi befandt os. Så vi bestilte en PickMe (Sri Lankas svar på Uber) til at køre os. De troede ikke på os, da vi fortalte, hvad vi havde betalt.
Da vores PickMe ankom, så omringede de tuk tuk’en og blev meget ubehagelige. Vi var bange for, at vores chauffør ville blive overfaldet, men de lod ham heldigvis køre efter lidt diskussion. Han fortalte dog, at han før havde oplevet at blive overfaldet, fordi han ikke gad at tage røven på turister og derfor havde valgt at køre for PickMe. Vi giver altid gode drikkepenge, men han fik lidt ekstra den dag.
Skulle vi have valgt at have chauffør rundt på Sri Lanka?
Den offentlige transport gav til tider også anledning til frustrationer. Fx da vi skulle fra Trincomalee til Kandy, så fik vi at vide, at der ikke gik en bus før fire timer senere, og pludselig var der en bus der kørte til Kandy. De fleste busser kørte fint, men den fra Dambulla til Trincomalee var lidt vild og fyldt med hasarderede overhalinger.
Da vi kom til Kandy og fik vores tasker, så var mine lidt dyre vandresko pludselig væk, selvom de havde været bundet fast til rygsækken. Heldigvis opdagede jeg det og fik det sagt til min mor, som stadig stod indeni bussen. De var blevet lagt væk fra bagagen, hvor man ikke rigtigt kunne se dem. Jeg beskylder dem ikke for at ville stjæle, men det var i hvert fald meget mistænkeligt….
Havde vi haft en chauffør rundt i Sri Lanka, så havde oplevelsen helt sikkert været en anden. Men vi havde heller ikke lyst til at have en chauffør med rundt i landet. Det var ikke den rejse, vi ønskede. Men havde vi haft en chauffør, så havde vi måske undgået nogle frustrationer, og måske vi var blevet forelsket i landet som så mange andre. Men det er jo ikke til at vide.
Vil jeg stadig anbefale Sri Lanka? Ja for den da! Sri Lanka har masser at byde på! Vi havde fantastiske oplevelser! Bare fordi vi havde nogle uheldige oplevelser som tog toppen af glæden, er det jo ikke ensbetydende med, at vi ikke kan lide landet, og at du også vil opleve det samme. Vi er bare ikke hovedkuldsforelsket i landet som så mange andre, og det er også okay.
Skulle vi rejse til Sri Lanka igen, så havde vi nok valgt at rejse med chauffør i halvdelen af tiden og offentlig transport den anden halvdel af tiden. Og så havde vi nok kortet vores rejse af til 2,5 uge fremfor 3,5 uge, og så havde vi bestemt haft længere tid i Ella.
Hvordan er vejret i Sri Lanka?
Vi rejste primært rundt i august. Generelt siger man, at der er monsun på den vestlige, sydlige og nordøstlig del af øen i april til juli og igen i mellem oktober og december, dog starter det allerede i september igen i den nordøstlige del. I de danske sommermåneder er der dog høje bølger på vestkysten og i syd. De lokale frarådede os at bade på de kyster, da bølgerne kombineret med stærk strøm gjorde det rigtig farligt at bade. Derfor har mange hoteller også swimmingpool.
På østkysten (fx ved Trincomalee) regner det primært i oktober til december, derfor er det område ekstra godt i den danske sommerferie, hvor bølgerne sjældent er høje i Trincomalee-området.
Generelt er temperaturerne høje hele året rundt, gerne omkring 30 grader og op, ved kystbyerne, mens de selvfølgelig er væsentlig lavere i bjergområderne som Ella. Der kan det godt være, at man skal have en tynd trøje på om aftenen.
Generelt havde vi godt vejr på hele vores tur. Der var overskyet flere dage, men regn oplevede vi næsten ikke noget af.
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Mere inspiration fra eksotiske Sri Lanka:
Hej – ærgerligt, at I havde trælse oplevelser med tuk-tuk chaufførerne, men netop derfor kan jeg varmt anbefale at leje en tuk tuk hos Tuk Tuk Rentals (virker lidt som sommerhusudlejning herhjemme, da det er private, der stiller deres tuk-tuk til rådighed for firmaet, som så lejer dem ud og derved går en del af indtægten tilbage til de lokale). Vi lejede en tuk-tuk for alle 15 dage og da den brød sammen efter 8-9 dage, kørte de en erstatnings tuk tuk frem til vores hotel – og man er uafhængig, samt får uforglemmelige oplevelser 🙂 – Dog ikke ideelt, hvis man har et ton baggage med, men 2 halvstore rygsække + håndbagage, er der nemt plads til 🙂 Det er de steder, hvor turister ikke normalt kommer ud, at de allerbedste oplevelser med lokal befolkningen er og evt. i slutningen af lavsæsonen, hvor vejret er stabilt og der kun er få turister 🙂 Ja, de har bestemt et renovations problem og det gør ondt i hjertet, at se det smukke blive plastret til af gammel lort — de er på randen af fallit, så de har brug for hjælp …
mvh
Birgitte
Hej Birgitte
Dejligt, at du havde en god oplevelse. Jeg har generelt også anbefalet andre, at de bruger en chauffør eller lignende for at minimere nogle af de trælse oplevelser. Men godt tip med tuk tuk leje, hvis man ikke gider en chauffør, så tak for det. Vi havde bestemt også nogle gode oplevelser, mødte søde mennesker og strandene er bestemt dejlige, men Sri Lanka vandt aldrig rigtig mit hjerte, men man kan jo heller ikke vinde hver gang 😊