Yala National Park – Det bedste sted i verden at se leoparder

Elefant i Yala National Park

Yala National Park venter i dag. Uret ringer alt for tidligt og udenfor er det stadig bælgravende mørkt. Vi har mest af alt lyst til at slukke for uret og lægge os under tæppet igen, men vi ved godt, at det ikke nytter noget. I stedet får vi langsomt kravlet ud af sengen og finder vores tøj. Vi sikrer os, at vi har alt hvad vi skal bruge og så går vi udenfor i receptionen på vores hotel (reklamelink). Klokken er kun 4 om morgen og kulden får os til at lyne vores sweatshirts ekstra op.

En bøffel i Yala National Park

Ejeren af hotellet, Malith står med et kæmpe smil på læben. Han skal være vores guide for dagen og er fyldt med energi, som om han har været vågen de sidste syv timer. Vi sætter os op i jeepen, hvor en hollandsk mor og søn sidder, vi hilser venligt, men har intet svar retur. Malith sætter sig på forsædet og sætter kursen mod et andet hotel.

Han drøner stærkt gennem mørket, overhaler den ene bil efter den anden. Jeg får hurtigt associationer tilbage på min tur til Kuang Si waterfall og min chauffør der. Vi samler et kærestepar op ved et andet hotel, de virker lidt for morgenfriske i forhold til tidspunktet på dagen.

Solopgang i Yala National Park

Lange ventetider og et glimt af en leopard

Så sætter vi kursen mod Yala National Park og Maliths vandvidskørsel har betalt sig, for vi er de allerførste i køen. “Så skal vi bare vente her til kl 6, for man må ikke køre i parken før solopgangen” siger Malith muntert. Vi andre kigger på hinanden med trætte øjne, det står malet i alles ansigter, at folk hellere ville have sovet et par timer ekstra end at vente 1,5 time her i mørket. Men i løbet af de næste minutter finder vi ud af, hvorfor vi kom så tidligt. Køen vokser og vokser, og snart kan vi ikke længere se den bagerste bil i rækken.

Naturen er også smuk i Yala National Park

Kl 6 åbner gaten og efter et hurtigt check af vores papir, får vi lov til at komme ind. Straks ser vi en elefant badet i det sidste orange lys fra solopgangen. En okse krydser vejen foran os og to aber sidder i et træ og kigger ned på de mange biler. Vi kører lidt videre og Malith lægger hurtigt mærke til en flok axishjorte blandt nogle lave træer. Det er helt mærkeligt at se hjorte og elefanter gå side om side i parken.

Malith kører ind blandt nogle træer og stopper med ordene: “Der kan I se den?”. Ingen af os er helt med på hvad vi skal kigge efter og Malith fortsætter: “Lige der på grenen, der ligger en leopard!”, hvorefter han giver instruktioner til hvad vi skal kigge efter. Efter det kan vi ganske rigtigt lige se en mave af en leopard mellem et par grene, men vi kan ikke rigtig se andet. Lige mit held, det er nok hvad vi kommer til at se i dag, tænker jeg.

Legende dyr i deres rette element

Vi kører videre til en stor sø. Søen er mest af alt dækket af planter. I det fjerne ser vores guide en gruppe elefanter. De er næsten ikke til at se uden en kikkert. Jeg får øje på to badende elefanter i den anden ende af søen og spørger Malith, om vi ikke kan køre hen til det bare område i nærheden. Elefanterne plasker rundt med vand og ligner nærmest to legende børn som griner. En krokodille ligger i nærheden og soler sig.

Efter at have observeret elefanterne lidt, kører vi atter derfra igen. Jeg har mest af alt lyst til at protestere og blive ved med at kigge på elefanterne. Langsomt begynder mine tanker at vandre. Mine tanker afbrydes, da min mor pludselig råber: “Leopard” og Malith bremser hårdt på. Hun har som den første fået øje på leopard i vejkanten.

Den anden leopard vi ser i Yala National Park (den første kan vi kun se halen og bagenden af)

Malith slukker motoren og vi får lov til at observere leoparden i ro. Den ligger på ryggen og bevæger sig frem og tilbage. Sandet hvirvler op i luften. Det ligner næsten, at den leger med poterne i vejret. Den lægger sig stille på siden. En anden bil kommer hen af vejen. Vi giver dem tegn til at stoppe.

Leoparden rejser sig op og fortsætter ned af vejen. Den lægger sig igen længere nede. Malith tænder bilen og triller langsomt i mod leoparden. Den er tydeligvis ligeglad med os. Den udser sig et byttedyr i skoven og sniger sig langsomt tættere på. Pludselig sætter den i løb og fortsætter ind i buskadset.

De frække aber i Yala National Park

Helt høje på vores oplevelse kører vi videre til en lille rasteplads. Det er et af de få steder i Yala National Park, hvor man må stige ud. Her holder vi en lille pause. Klokken har forlængst passeret ti og vores maver hyler efter mad. Så min mor spørger forsigtig Malith, hvornår det er meningen, vi skal spise morgenmad.

Han kigger lidt forvirret på os og svarer: “Jeg bad hollænderne sige til jer, at maden lå under sæderne og at I bare kunne tage den, når I blev sultne.” Da vi kommer tilbage til bilen sidder hollænderne ganske rigtigt og spiser deres morgenmad. De kigger på os og siger: “Der er morgenmad under sæderne.”

Vi finder vores morgenmad, men bilen er omringet af aber. Et par stykker prøver at hoppe op i bilen, men hollænderne basker til dem. Jeg siger til min mor, at vi nok skal vente med at spise til vi er kørt væk igen, men hun er så sulten, at hun ikke kan holde sig fra morgenmaden. Vi har trods alt også været oppe i noget der ligner 7 timer allerede.

Hun finder en lille bid af morgenmaden frem og lukker madpakken igen. Pludselig sidder der en abe ved siden af hende. Den morgenfriske fyr råber op af aben. Den har allerede fingrene i min mors madpakke og hapser hurtigt en banan, før fyren får slået til den, og med en hurtig bevægelse får den basket resten af min mors morgenmad ned på det støvet gulv i jeepen.

En lang eftermiddag i Yala National Park

Vi kører derfra igen og jeg deler min morgenmad med min mor. Vi kommer til et nyt udsigtspunkt. Her ser vi på bøfler, krokodiller og en hel masse fugle. Malith skærer lidt vandmelon ud, som vi deler, mens vi lytter til nogle af Maliths bedste historier. Han fortæller blandt andet, at bulen foran på hans bil skyldes, at en elefant havde sat sig lige ovenpå kølerhjelmen, ugen forinden.

Vi kører til en lille sø, hvor vi ser en elefantflok og senere en enlig, ung hanelefant bade.  Dernæst kører vi mod stranden i Yala National Park. Her har vi et frokoststop på to timer. Vi er allerede dødtrætte og har mest af alt lyst til at tage tilbage, men vi mangler stadig at se den srilankanske læbebjørn.

Standen i Yala National Park. Desværre måtte vi ikke bade her, da understrømmen var for kraftig.

Efter frokosten, falder jeg i søvn i bilen. Jeg vågner kort tid før, vi genoptager safarien rundt i Yala National Park. Vi ser flere elefanter, flere hjorte, flere fugle og flere bøfler. Stemningen bliver mere og mere opgivende. Det er tydeligt at mærke, at vi alle mest af alt helst vil tilbage. Vi stopper ved død hjort som tydeligvis er blevet nedlagt i dag. Vi holder ikke længe, for byttet er omringet og vi ved, at det nok skal holde leoparderne væk.

Vi kører mod udgangen og kommer forbi nogle bøfler. Så stopper Malith. Vi kigger alle intenst rundt for at få øje på, hvad han har set, men ingen af os kan se noget. Jeg forsøger at tage et billede af bøflerne bag os. Det er næsten umuligt at holde kameraet i ro i den vinkel og jeg tænker, at det da er et åndssvagt sted at stoppe.

Hjorte er et normalt syn i Yala National Park

Pludselig vender Malith bilen og kører over stok og sten. Vi når et lille vandløb og stopper. Vi kigger alle lidt spørgende på hinanden. Men pludselig kommer der en leopard ud fra buskadset. Jeg når som den eneste at tage et billede, men det er ligemeget, for vi er alle helt høje på dagens sidste leopardmøde.

Vi spørger Malith, hvordan i alverden han vidste, at der ville komme en leopard forbi lige her og han svarer stolt: “Jeg så bøflerne og vidste, at der ikke ville være en leopard i nærheden af dem. Så lyttede jeg efter fuglene. De ændrede lyd herovre og så vidste jeg, at der måtte være en leopard i området!”

Den gode stemning har atter fundet tilbage til bilen. Vi sidder alle og snakker om dagens oplevelser og viser vores bedste billeder og video frem til hinanden. Ved udgangen spørger en vagt, om vi har haft en god dag. Begejstret fortæller vi, at vi har set hele tre leoparder, hvortil at han svarer: “Malith er også rigtig dygtig” – Vi kan kun være enige! Han har givet os en fantastisk oplevelse i Yala Nationalpark!

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere inspiration fra eksotiske Sri Lanka: