Pokhara er en Nepals næststørste by og jeg startede med at hade den. Formentlig fordi mine forventninger ikke stemte i overens med virkeligheden. Jeg havde forstillet mig en fredelig by i bjergene og selvom den er mere fredelig end Kathmandu, så er den lidt mere party (omkring Lakeside Pokhara) end jeg havde forstillet mig.  

Da jeg kom tilbage fra min vandretur i Annapurna, så blev jeg dog glad for byen. Den havde det, som jeg havde brug for (civilisation, lækker mad og skønne/rolige oplevelser). Så her er mine bedste tips til byen. 

Reklamelinks er markeret med *


Seværdigheder og oplevelser i Pokhara


World Peace Pagoda, Pokhara, Nepal

World Peace Pagoda

En ting er sikkert, du skal nok få set nok pagoder, monestaries osv., når du er i Nepal, men World Peace Pagoda i Pokhara er stadig et besøg værd. Måske ikke så meget for pagoden i sig selv, det er nemlig hurtigt overstået, men udsigten fra pagoden er svær at slå! På en god dag kan man se Annapurna bjergkæden, så heldig var jeg desværre ikke…

udsigten fra World Peace Pagoda, Pokhara

Der findes også flere caféer tæt på pagoden, hvor man kan få en kop te/kaffe, kage eller en frokost. Jeg anbefaler, at du forkæler dig selv på toppen og tager en pause.

Information

Det er gratis at besøge pagoden!

De fleste tager en båd fra Lakeside og går op til pagoden (det skulle vist koste 800 rupee (48 kr) og 1200 rupee (71 kr) for en retur). Selv vandrede jeg fra Lakeside og op gennem skoven til pagoden. Det gav mig et andet indblik i mere lokale sider af Pokhara end Lakeside. 

søde nepalesere i pokhara

Søde nepalesere, som jeg mødte på vejen ned

Jeg fulgte kortet på appen Maps.me (se andre gode rejseapps her) og det fungerede upåklageligt! Selvom en mand forsøgte at bilde mig ind, at jeg helt sikkert ville være vild….

Husk vand, lange bukser, en trøje (du skal alligevel dække knæ og skuldre ved pagoden) og evt. myggespray ellers bliver du ædt op inde i skoven! Hold også god afstand til aberne i skoven, de gjorde mig ikke noget, men hellere safe than sorry.

Gupteshwor Mahadev Cave i pokhara

Gupteshwor Mahadev Cave

Jeg valgte at gå en anden vej ned fra World Peace Pagoda end den, som jeg havde fulgt på vejen op. Denne vej tog mig forbi Gupteshwor Mahadev Cave. Desværre, var de ved at lukke, da jeg kom forbi, så jeg må komme tilbage for at se hulen.

Det skulle dog ikke være vildt imponerende, og har du fx besøgt Phong Nha i Vietnam eller andre imponerende huler, så vil Gupteshwor Mahadev Cave vist være lidt af en skuffelse. Men indgangen er i sig selv grund nok til at komme forbi, hvis du er i området. 

Information

Det er gratis at se indgangen, men skal du ned i hulen, så koster det 100 rupee (6 kr).

Davis Waterfalls i Pokhara, Nepal

Rejsetip: Lige ved siden af Gupteshwor Mahadev Cave kan du finde Devi’s Waterfalls. Jeg var ærlig talt skuffet over vandfaldet og syntes, at det var svært at se gennem det meget høje hegn.

Men det koster også kun 30 rupee (knap to kr) at se, så det er ikke mange spildte penge, hvis du ser det og bliver skuffet. Det skulle være bedst at se mellem juli og september. Jeg så det i november, så der var nærmest ikke noget vand…

phewa lake i Pokhara

Gåtur langs Phewa Lake

Du kan ikke komme udenom Phewa Lake, når du er i Pokhara. Det er en kæmpe sø, omringet af bjerge! Det er simpelthen sådan et fint sted at gå! Overalt er der små boder med snacks, der ligger små restauranter og i vandet ligger de farverige både.

Phewa Lake, Pokhara

Lokale og turister går helt sikkert rundt for at tage billeder (og det er meget sandsynligt, at du bliver spurgt, om du ikke vil med på flere af de lokales billeder, især hvis du er blondine).

Det er naturligvis også muligt at tage en bådtur på søen. Det skulle efter sigende koste 500 rupee (30 kr) i timen, med en “chauffør” og 450 rupee (27 kr) i timen, hvis du selv sejler.

movie garden, pokhara, nepal

Tag i “biografen” 

Jeg elsker film under åben himmel! I Pokhara har de også film under åben himmel i Movie Garden. Movie Garden er et superhyggeligt sted, fyldt med stemning. Her sidder man i stearinlysets skær og ser film på et kæmpe lærred. Det er ikke ligefrem, fordi de viser de nyeste film, så man skal komme for stemningen. 

De åbner kl 17, filmen starter kl 19 (kom gerne i god tid). Du kan se filmlisten på deres Facebook. Du kan også købe pizza, snacks og drikkevarer i Movie Garden, men forvent at det godt kan tage lang tid at få din mad.

Vi kom omkring kl 18 og bestilte en pizza, de havde travlt, så jeg fik desværre en pizza som var lidt underbagt – øv! (Tip: Hvis du tjekker ind i Movie Garden på Facebook, så giver de gratis popcorn). Hav gerne en lommelygte med, mobilen er fin, da stien derop er ret mørk. 

pokhara, nepal

Rejsetip: Der findes dog også andre steder som viser film på storskærm. Restauranterne Bella’s Garden, OR2K og The Blind Tiger viser også film hver dag. De forventer selvfølgelig, at man køber noget at drikke/spise, hvis man ser film, men priserne er stadig fine.

Jeg var flere gange forbi Bella’s Garden og syntes, at maden var fin. Kom dog i god tid, ved populære film (som fx Hot Fuzz) bliver der hurtigt fyldt op. 

Endnu et rejsetip: Tager du til Movie Garden, så slog også lige vejen forbi Pokhara Disneyland. Stedet har absolut ikke noget med Disney at gøre og jeg er sikker på, at de fleste forlystelser er i fare for at bryde sammen eller lignende, men det er sjovt at gå rundt og kigge lidt eller måske endda vove livet lidt 😉 

fly nepal paragliding

Paragliding

Pokhara er et fantastisk sted at prøve paragliding! Det er noget helt særligt at svæve i luften med udsigt til Himalaya-bjergene, Phewa Lake og Pokhara. Det er en af de oplevelser, som jeg sent vil glemme, og det er helt sikkert et highlight på min tur til Nepal

paragliding i Nepal

De fleste firmaer har mange års erfaring og udstyret tjekkes ofte, så det er sikkert. Jeg brugte selv Fly Nepal Paragliding og på trods af højdeskræk, så følte jeg mig tryg ved min fører, som var meget opmærksom på hvordan jeg havde det. 

Du kan læse om mine oplevelser her: Paragliding i Pokhara, Nepal

Rejsetip: Har du tendens til at blive køresyg, så kan jeg anbefale, at du bruger seabands* eller at du tager noget for det, inden din flyvetur. 

Det koster fra 6000 rupee (355 kr) at paraglide i Pokhara. 

Andre aktiviteter

Er du typen, hvor adrenalinen skal pumpe rundt i blodet på dig, under hele din rejse (eller bare engang i mellem)? Så har Pokhara selvfølgelig også et svar på det. 

Udover at tage på diverse vandreture i området, så kan man naturligvis også mountainbike*, riverrafte, bungyjumpe*, zipline* og selvfølgelig også paraglide i Pokhara og omegn. 

solopgang i nepal

Solopgang fra Sarangkot

At se solopgangen fra Sarangkot er ekstrem populært. Selv sprang jeg den over, at jeg allerede havde været på Sarangkot i forbindelse med min paraglidingtur, og jeg havde set solopgangen ved Mardi Himal upper viewpoint. Men skal du ikke ud at vandre og har set solopgangen i bjergene, så skulle den være rigtig flot fra Sarangkot! Det kan også lade sig gøre at overnatte nær Sarangkot, så du kan sove lidt længere. Se mere her*

Dyrk yoga

Jeg så rigtig mange reklamer for yoga og meditation i Pokhara. Det virkede ret let at finde en yogatime, man skulle vist bare dukke op. Så hvis du er vild med yoga og meditation eller bare gerne vil prøve det, så er Pokhara en god mulighed!


Hvor skal man bo i Pokhara?


Lakeside er et godt sted at bo i Pokhara, hvis du gerne vil være tæt på restauranter, caféer, bagerier, turbureauer osv. Jo længere væk fra Lakeside du kommer, desto mere lokalt bliver  det.

Hostel i Pokhara

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide* og udstyr gennem Friluftsland* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Jeg boede på Paila hostel Lakeside *. Hostellet ligger tæt på Lakeside, hvis du ikke skulle have gættet det. Det er et godt sted at møde andre rejsende.

Der er gratis morgenmad (som ofte består af en kage, en omelet og en kaffe eller te) og gratis drikkevand. Sengene var behagelige og har hver et gardin, hvis man vil have lidt privatliv. 

Deres tagterrasse (og værelserne helt ud til hovedvejen) har en fantastisk udsigt!Jeg kan dog anbefale, at du får et værelse væk fra hovedvejen, da der godt kan være lidt larm fra nogle af barerne.

Tjek priser her*

The Pavilions Himalayas Lake View*

Hotel i Pokhara

Leder du efter et billigt hotel med god udsigt fra tagterassen og bjergudsigt fra deres deluxværelser? Så er Hotel Tara* valget for dig! Hotellet ligger lidt tilbage fra den mest travle del af Pokhara, så du kan forvente et roligt område men i gåafstand til den livlige del af byen. Hotellet har en lille hygge baghave. Alt i alt et godt valg til pengene! 

Tjek priser her*

Trænger du til luksus på budget? Så er Hotel Mala Pokhara uden tvivl valget for dig! Hotellet er et af de nyeste hoteller i Pokhara. Der er swimmingpool på taget med udsigt til Phewa Lake. Hotellet har rolige omgivelser og har en stilren indretning dog met et touch af Nepal. Der er naturligvis restaurant, spa og roomservice på stedet, så du bare skal nyde din rejse. 

Tjek priser her*

Luftfoto

Det ultimative luksushotel i Pokhara må uden tvivl være The Pavilions Himalayas Lake View*! Hotellet har kun 8 værelser og ligger på den anden side af søen ift hovedgaden – på samme side som World Peace Pagoda, men lidt væk fra de stier. Hvert værelse er en træhytte omringet af rismarker og natur. Her får du den ultimative ro og luksus. Skal du forkæle dig selv en enkelt nat eller flere, så er The Pavilions Himalayas Lake View* uden tvivl valget!

Tjek priser her*

Hvor skal man spise i Pokhara?


Pokhara er, ligesom Kathmandu, fyldt med lækre spisesteder! Jeg tager mig nogle gange i at drømme mig tilbage til maden i både Pokhara og Kathmandu. Der er noget for enhver smag. Her er et par steder, som jeg har prøvet og som kan anbefales.

momos i nepal

Asian Tea House

Asian Tea House blev lidt af et stamsted for mig i Pokhara.  En anden backpacker introducerede mig til stedet og efter det, var jeg stort set forbi hver dag. Maden er lidt langsom om at komme ud, især hvis der er mange bestillinger på momos (Nepals svar på dumplings), men maden er ventetiden værd. Jeg kunne især godt lide deres grøntsagsmomos og deres daal bhat. Og så er stedet også et af de billigste steder, som jeg fandt i Pokhara.

Tara’s Restaurant 

Tara’s er også en lille lokal restaurant som ikke ser ud af meget, men retterne er smagfulde og priserne er små. Der serveres udelukkende vegetariske retter i Tara’s og service kan være langsom (det går tydeligvis igen).

pokhara, nepal

Marwari restaurant

Jeg gik tilfældigvis forbi Marwari Restaurant, da jeg havde været ude at paraglide. Jeg bestilte en form for karry og noget naan. Det var smagfyldt og tilpas kydret. Der er rigeligt med vegetariske retter, dog var de også lidt langsomme til at betjene deres gæster.

Andre anbefalinger

Derudover anbefaler mange Godfathers, hvis man vil have pizza, samt OR2K. Bella’s Garden serverer også fin mad, men ikke noget særlig ( i hvert fald de retter, som jeg prøvede), så tag primært dertil for film og god stemning.

hostel i pokhara

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere fra eventyrlige Nepal

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *