Derfor svømmede jeg ikke med hvalhajer i Oslob, Filippinerne

At svømme med hvalhajer i Oslob på Cebu bliver mere og mere populært blandt turister. Jeg forstår det til dels godt. Hvalhajer er et facinerende dyr, men man skal efterhånden også være heldig, hvis man skal se en hvalhaj i naturen. I Oslob garanterer de, at man ser og dermed kommer til at svømme med en hvalhaj.

Det lyder da fantastisk ikke? Ikke hvis du spørger mig! I naturen er der aldrig garantier, derfor er der også en rød lampe som blinker hos mig, når folk garanterer et møde med vilde dyr. Der skal heller ikke meget research til, før man finder en masse gode grunde til at droppe hvalhajssvømning i Oslob!

I dette indlæg samler jeg alle de informationer, som du skal bruge for at træffe din beslutning om at svømme med hvalhajer i Oslob på et oplyst grundlag.

---

Negative sider ved at svømme med hvalhajer i Oslob

---

Hvalhaj-turismen i Oslob har rigtig mange problem, og langt de fleste kan man skære ned til en enkelt handling – fodring af hvalhajerne!

Du tænker måske, hvad der er galt med at fodre dyr? Mange argumenterer, at de jo ikke får alt den næring, som de har brug for, gennem fodringen, og derfor skal de stadig selv finde mad, hvilket tvinger dem til at beholde deres naturlige adfærd, og derfor påvirker dem ikke.

Men forskning viser, at dette desværre er en forkert antagelse. At fodre dyr påvirker dem negativt på flere forskellige måder:

Hvalhajerne i Oslob har flere ar end hvalhajer som ikke fodres

Efter at hvalhajerne har lært, at de bliver fodret i Oslob, kommer flere og flere hvalhajer op til bådene. Dette resulterer ofte, at hvalerne bliver ramt af bådene, deres propeller, reb m.m. og dermed får ar. I mellem 2012-2015 undersøgte organisationen LAMAVE, som arbejder med bevarelse af havet og dets dyr, ar hos hvalhajerne.

De overvågede i alt 152 hvalhajer, og her viste det sig, at 94,7% af hvalhajerne havde mindst et ar, og 90,8% havde mere end to ar. De fleste ar stammede fra hudafskrabninger (formentlig efter kontakt med båden eller et reb), men mindst 47% havde dybe flænger fra en båds propel.

Normalt har hvalhajer ikke ar, men efter blot en uges tid i området har langt de fleste hvaler ar (Kilde). Hvorfor er det så vigtigt? Jamen, først og fremmest ønsker vi jo, at turisme hjælper dyrene. Derfor er det naturligvis uhensigtsmæssigt, at turismen direkte skader hvalhajerne på denne måde.

Med skader bliver hvalhajerne mere modtagelige overfor infektioner og lignende. Og dermed kommer vi til næste punkt….

Folk overholder ikke reglerne ved Oslob

Ifølge reglerne må folk maks være med hvalhajerne i 30 minutter, de skal holde 5 meters afstand fra dyrets hale og 2 meters afstand til hovedet. Derudover må der maks være seks personer i vandet per hvalhaj, og man må naturligvis ikke røre ved hvalhajerne eller “ride” på dem.

Men en undersøgelse foretaget mellem 2015-2017 viste, at 93% af turisterne ikke overholdt disse regler. Der blev registreret mere end 330 berøringer af hvalhajerne, og i 75,1% af undersøgelserne var mindst en turist og i 84.9% af tilfældene var en båd indenfor 2 meter af hvalhajen. 30 gange blev en hvalhajs svømmerute blokeret af en båd.

Det førte til adfærdsændring, hvor hvalhajen ændrede kurs for at undgå folk og både. Det koster naturligvis energi for hvalhajen, og hele situationen kunne tyde på, at det kan være en stresset situation for hvalhajen.

Cebu har mange andre fede oplevelser end hvalhajer, så som Casino Peak!

Derudover kan menneskelige berøringer overføre bakterier og virus til hvalhajen, som dens immunforsvar ikke kan klare, og som den kan blive alvorligt syg af, især hvis bakterierne kommer ind i nogle af de sår og ar, som dyrene får i området.

Man kan måske sige, at de lokale ikke kan styre, hvordan turisterne opfører sig, men hvad jeg har hørt, så er det ikke usædvanligt, at de lokale også rører hvalhajerne, hvilket ikke ligefrem sætter et godt eksempel. Derudover bliver man som turoperatør jo også nødt til at undervise folk en smule, og lytter de ikke efter, så kan man vælge at tage dem ud af vandet…

Men uanset hvor ansvaret ligger, så er det ikke i orden, at folk ikke respekterer dyrene og “glemmer” at holde afstand.

Fodring ændrer deres adfærd…

Der er stadig en masse ting, som vi ikke ved om hvalhajer. Vi ved ikke nødvendigvis, hvor de parrer sig, hvor meget, langt de svømmer osv. Men en enkelt hvalhaj er dog blevet registreret både i Filippinerne og Taiwan (kilde) med andre ord så kan det være, at hvalhajerne svømmer mere og længere end forventet.

Derfor er det også bekymrende, at hvalhajerne som bliver fodret bliver i området i længere tid end individer som ikke bliver fodret. I gennemsnittet bruger hvalhajer som ikke bliver fodret omkring 22,5 dage i området, mens individerne som bliver fodret bliver i området i gennemsnittet 45 dage, og en enkelt hvalhaj blev i området i 572 dage!

Altså kan fodringen være med til at forstyrre deres naturlige adfærd, og måske forstyrrer det også deres parring, fordi de bliver i området i stedet for at svømme til steder, hvor de måske ville parre sig i stedet. Og dermed bliver der født færre hvalhajer.

Derudover har forskning med delfiner, som blev fodret, vist væsentlig flere af hunnernes afkom døde indenfor de første tre år af deres liv, når mødrene blev fodret med fisk svarende til 4% af deres daglige behov (kilde). Det er naturligvis ikke sikkert, at det påvirker hvalhajernes unger på samme måde, da hvalhajerne ikke passer deres unger på samme måde, som delfinerne gør.

Men det er alligevel værd at undersøge, om det påvirker deres unger eller deres parringsadfærd, men det er naturligvis stadig svært at vide, da vi endnu ikke ved, hvor og hvornår de parrer sig.

Derudover er maden, som de fodrer dyrene slet ikke så varieret, som den ville være i naturen, så den slet ikke dækker deres behov for næringsstoffer, så det svarer lidt til at servere junkfood for dem (kilde)..

Det går udover det lokale koralrev

Lamave undersøgte også påvirkningen af det lokale koral ift et lignende koralrev i et nærliggende område, men hvor man ikke fodrede hvalhajer. Den undersøgelse viste, at det lokale koralrev, hvor hvalhajerne blev fodret, har 2,5 gange lavere diversitet af koraller og 20% mere makroalger end i et lignende område, hvor der ikke er hvalhaj-turisme (kilde).

Et koralrev som har lavere densitet af koraller har også sværere ved at overleve klimaforandringer, storme osv, da der er korallernes gener ligner hinanden mere og dermed gør populationen mindre robust.

Makroalger er en stor konkurrent til koraller og kvæler langsomt korallerne, derfor er det også bekymrende, at der er hele 20% mere makroalger i området med fordring.

Alt i alt fører fodringen af hvalhajer til mange negative konsekvenser, og derfor valgte jeg ikke at støtte området. Derudover har jeg hørt, at de næsten indespærrer hvalhajer, og at der er så mange turister i området, at hele oplevelsen bliver mere kaotisk end fantastisk!

---

Er der ikke noget godt ved hvalhaj-turismen?

---

Folk bliver advokater for dyrene

Selvfølgelig er der også gode sider af hvalhaj-turismen. Jeg har selv arbejdet på en hvalbåd i Hervey Bay, Australien, hvor vi tog folk med ud for at se pukkelhvaler, og jeg ved, at de fleste bliver engageret i at beskytte truet dyrearter, hvis de har set dem i virkeligheden og kan se, hvor smukke og magiske dyrene kan være!

Derfor er turisme også et vigtigt redskab i naturbevarelse og -beskyttelse. Men som turismer så bliver vi også nødt til at vælge aktiviteter som foregår så vidt muligt på dyrenes præmisser, så vi sikrer os, at vi påvirker dem så lidt som muligt, da vi i princippet ikke ved, om vi påvirker deres evne til at få afkom, afbryder vigtige migrationsruter eller lignende.

Derfor ville jeg ikke kunne forsvare at støtte et sted som Oslob.

Fra fattigdom til millioner

En anden god ting som hvalhaj-turisme er en million industri som mellem 2012-2016 tiltrak mere end 750.000 turister til den lille by, hvilket genererede et billetsalg på 18,4 millioner dollars (cirka 113 millioner kr)!

Hvalhaj-turisme har uden tvivl løftet Oslob økonomisk, og i dag arbejder 177 tidligere fiskere med hvalhajsture, hvor de før levede fra dag til dag som fiskere og havde svært ved at skaffe mad til deres familie.

Det betyder, at de har kunne betale for mere mad, hospitalsregninger, skolegang for deres børn, transport og bedre huse. Der er vist ikke nogen som vil argumentere, at det er et dårligt udkom af turisme. Derudover er de begyndt at beskytte hvalhajerne i området, så man ikke fanger dem og bruger finnerne til hajfinnesuppe. (Kilde)

Vi ønsker vel alle, at vores penge skal forbedre forholdene for lokale i de områder, hvor vi rejser. Jeg under dem gerne, at de tjener gode penge på hvalhajsturismen, og jeg er sikker på, at de vil hvalhajerne det bedste.

Men det ændrer ikke på det faktum at fodre hvalhajerne absolut ikke gør gode ting for dyrene, og at de lokale vælger at ignorere lokale og internationale biologer, når de fodrer hvalhajerne.

I Donsol har de formået at opbygge en sund hvalhajsturisme som er stærkt reguleret ved hjælp af blandt andet Verdensnaturfonden, så burde det da også kunne lade sig gøre for fiskerne i Oslob. Min anbefaling er derfor, at man tager til Donsol, hvis man gerne vil opleve ordentlig hvalhajsturisme i Filippinerne.

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere inspiration fra fortryllende Filippinerne: