Cykling på Kos: Termiske kilder, en sort strand og lokale oplevelser

På fjerde dag på Kos besluttede vi os for leje to cykler, så vi kunne se lidt mere af øen og måske finde en god strand ovenpå skuffelsen af de nærliggende strande. Det er populært at leje cykler på Kos og over det hele ser man lokale og rejsende på cykler. Der var gode cykelstier med flotte udsigter og så kostede det kun 3.5 euro (26 kroner), så vi kunne simpelthen ikke lade vær med at leje cykler!

Dagens mission: Jagten på en dejlig strand

Vi lejede cykler ved siden af vores hotel og bevæbnet med kort og en lang række tips til øen satte vi jagten ind på en dejlig strand. Hotellet havde anbefalet stranden Agios Fokas, som lå lidt sydøst for hotellet, så det måtte være dagens mål.

Vi spurgte både på hotellet og hos cykeludlejeren om distancen til stranden. De mente, at den måtte ligge 1,5-10 km fra hotellet. Vi så lidt skeptisk på hinanden på trods af de ellers meget præcise distancemålinger… Men vi blev enige om, at tage afsted, og så måtte vi bare tage det som det kom…

Første stop: Dykkercenteret

Jeg skulle betale for mit kommende dyk på Kos hos det lokale dykkercenter, inden vi jagtede øens bedste strand. Jeg troede, at jeg kunne betale med visakort, men det kunne ikke lade sig gøre.

Vi havde selvfølgelig ikke nok kontanter med, så jeg måtte tilbage til hotellet. Jeg spurtede, så hurtigt jeg kunne og løb op ad trapperne til hotelværelset, hvor rengøringsdamerne var i gang med vores værelse.

De så lettere forfjamsket ud over, at jeg hurtigt sprang ind på værelset, greb nogle penge og forsvandt lige så hurtigt igen. Jeg cyklede, så hurtigt jeg kunne, hen til dykkercenteret igen, kun bremset af langsomme cykellister. Jeg var noget svedig, da jeg kom frem, men fik ellers betalt så vi atter kunne genoptage vores mission.

Mødet med de lokale

Vi cyklede langs små hvide huse med blå døre og vinduer, små marker, kæmpe bjerge, smukke havudsigter og kæmpe resorts! Vi hilste på de lokale grækere og cyklede forbi køer, æsler og geder som græssede lige ved siden af cykelstien. Det var vidunderligt, charmerende og idyllisk.

Vi gjorde et lille stop ved en restaurant for at tjekke vores kort. Den lokale ejer kom straks løbende for at fortælle os, hvor vi kunne parkere vores cykler. Jeg tror, at han var lidt ked af, at vi ikke lige skulle ind og spise, men hjalp os hurtigt i den rigtig retning og vinkede muntert, da vi cyklede videre.

Stranden med de termiske kilder

Vi cyklede ikke langt, før vi nåede Agios Fokas og et par strandresorts, men vi var ikke lige klar på at ligge på stranden, mens musikken bragede ud af højtalerne. Så vi valgte at forsætte op i bjergene.

Jeg skiftede hurtigt gear, så jeg var klar til stigningen. Men jeg opdagede hurtigt, at gearene sad omvendt ift. min cykel derhjemme, så i stedet for at gå ned i gear, gik jeg op i gear, og der gik ikke længe, før jeg måtte hoppe af cyklen og trække mod toppen.

Vi nåede en lille cafe og fandt et skilt med teksten “Therma”, vi var altså ikke langt fra de termiske kilder. Vi parkerede cyklerne og gik ned af bjerget igen mod stranden. Vi havde lidt forventet, at finde en lille gemt skat, men vi var tydeligvis ikke de eneste som havde hørt om de varme kilder!

Vi besluttede os alligevel for at få det bedste ud af det og hoppede hurtigt i vandet. Mand, hvor var det varmt! Vi kunne næsten ikke få os selv til at gå i og følte næsten, at det brændte. Vi fandt dog hurtigt en plads, hvor det varme vand fra kilderne og det lidt køligere vand fra havet blev mixet, der var de bedste pladser!

Vi blev dog ikke længe, da kilderne ikke var nær så spændende, som nogle af dem vi tidligere har set i New Zealand, og vi hurtigt fik lidt for meget af larmende turister. I stedet gik vi tilbage op til den lille café og købte to friskpresset appelsinjuice samt lidt tzatziki og brød, inden vi forsatte vores cykeltur!

Kos’ “perfekte” strand

Vi cyklede tilbage mod Agios Fokas, da vi tænkte at der måtte være en grund til at hotellet havde anbefalet den. Vi cyklede dog lidt forbi de larmende resorts og fandt en mere lokal, stille del. Men stranden var altså ikke lige så god, som forventet – den var fyldt med en masse småsten, og det var rimelig lavvande, så vi valgte at cykle “hjem” igen.

På vejen gjorde vi et lille stop ved den lille restaurant, hvor ejeren havde vist os vej. Han havde alligevel gjort et lille indtryk på os i løbet af den korte tid, hvor vi havde mødt ham, og vi ville egentlig gerne støtte hans forretning.

Restauranten var stor, men de var kun tre som arbejdede der: Manden, Romeo, fra tidligere, hans datter og kone. Vi besluttede os for at vi bare gerne ville have en is. Så vi bestilte hos hans datter, som var den der var bedst til engelsk. Romeo var meget lykkelig og stolt over hans restaurant, som blot var nogle få uger gammel, og han vandt hurtigt vores hjerter, og vi forlod restauranten med store smil på læben!

På tilbagevejen var jeg nær blevet slået af cyklen af en mand, som ville sælge os kirsebær, men vores maver var fulde! Vi brugte lidt tid ved poolen på nabohotellet og cyklede ind til byen for at spise middag, inden vi igen afleverede vores cykler.

Vi boede på Yiorgos hotel (reklamelink) lidt udenfor byen og var virkelig glade for hotellet. Det er lidt slidt og ligner noget som sidder fast i 70’erne, men familien opvejer virkelig hoteloplevelsen! Og vi vil med glæde vende tilbage til hotellet igen!

Se alle hoteller i Kos her (reklamelink)

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere fra dejlige Grækenland