Shwedagon Pagoda – Den Gyldne Pagode i Yangon, Myanmar

Shwedagon Pagoda i Yangon var noget jeg havde set frem til. Det så flot ud og jeg havde hørt godt om det, men jeg var på ingen måde forberedt på den skønhed, som jeg oplevede ved Shwedagon Pagoda og den 2500 år gamle pagode formåede at slå os fuldstændig bagover og var klart et højdepunkt for vores tur i Myanmar!

Vi fandt en taxa ikke langt fra vores hostel (reklamelink) og bad ham om at køre os til den store pagode. Vi havde ingen idé om hvordan vi skulle udtale navnet Shwedagon. Så det tog lidt tid før han fandt ud af hvilken af de mange pagoder vi ville til, men det lykkedes.

På turen dertil lærte vores chauffør os at udtale Shwedagon Pagoda. Så fortalte han os ellers om Myanmar, mens vi fortalte ham om Danmark og svarede på hans mange spørgsmål om vores mystiske land. Han kørte os helt op til døren, vi betalte og følte at vi havde fået en ny ven på den lille tur. Sådan er de lokale i Myanmar og vi var vilde med det!

Vi skyndte os ind til indgangen, stillede vores sko og tog vores sarong på. Vi forsatte hen til elevatoren og blev kørt op til en bro som førte mod Shwedagon Pagoda. Efter broen kom pagoden til syne. Pludselig manglede vi ord.

Vi havde forventet at opleve en smuk pagode, men Shwedagon Pagoda slog benene væk under os. Den var langt større og langt smukkere end vi havde forstillet os og det var jo ikke bare en enkelt pagode, men et helt tempelområde!

Vi kunne slet ikke beskrive hvor overvældende den 110 meter høje og guldbelagte Shwedagon pagode var og det blev vist bare til et “Hold da op” og ufattelig mange: “Wauw”. Vi var solgt fra første sekund!

“Arbejder du ikke på Aarhus Sygehus?”

Der var masser af liv omkring pagoden. Folk gik og bad, nogle slog på den store klokke og et hav af mennesker vaskede gulvet, et meget ærefuldt arbejde som mange venter i årevis på at få. Der skete hele tiden noget, men det emmede også af en fredfuld stemning og vi mærkede hurtigt en indre ro.

En mand kom hen til os og spurgte om vi ville have en guide. Vi snakkede lidt frem og tilbage og blev enige om, at det da kunne være fint med en guide for en times tid, men vi fandt hurtigt ud af at manden forventede at skulle tilbringe mange timer med os og til en pris som var et stykke over det vi ville betale.

Vi afviste ham derfor, men han var ikke typen som tog nej for et svar. Han gik derfor ned i pris, men vi havde besluttet os, vi skulle ikke have en guide. Han fulgte os noget tid, men opgav igen da vi begyndte at ignorere ham.

Vi hørte pludselig nogle kvinder tale dansk. Vi havde ikke mødt andre turister end dem på vores hotel i Yangon og pludselig mødte vi altså to danskere. Vi hilste pænt og spurgte lidt ind til deres tur. Efter noget tid siger den ene til min mor: “Arbejder du ikke på Aarhus Sygehus?”, det er kun min mor som kan rejse halvvejs jorden rundt og blive genkendt!

Vi sagde dog hurtigt farvel til danskerne og forsatte selv vores tur rundt om Shwedagon Pagoda. Solen begyndte at gå ned, himlen ændrede gradvis farver og Shwedagon lyste klarer i solens sidste stråler. Det var næsten så magisk som det kunne være.

Livet ved Shwedagon Pagoda efter mørkets frembrud

Som himlen blev mørkere og mørkere forandrede livet sig omkring Swhedagon. Et helt hav af neonlys blev tændt over det hele. En dame begyndte at tænde bittesmå lys rundt om pagoden til ære for Buddha. Jeg spurgte hende om jeg måtte tage et billede og pludselig blev vi inviteret til at tænde et lys hver og følte os noget beæret! Der forgik noget over alt.

En gruppe sad på gulvet og bad, en ældre dame slog på en stor gongong, mange gik fra tempel til tempel for at bede og meditere foran Buddha. En flok unge stod og delte vand med smag ud til alle.

Vi spurgte hvorfor de delte vand og de forklarede at de forsøgte at promovere et nyt hotel i byen. Nogle børn kom genert over til os og sagde hej, hvorefter de hurtigt smuttede igen.

Hele vejen rundt om pagoden stod der statuer, som repræsenterede en dag i ugen. Vi fandt hurtigt frem til statuen for lørdag, som er dagen vi begge er født på. Her skulle man eftersigende få held, hvis man kastede vand over statuen. Hvor meget vidste vi ikke, men vi besluttede os for at gøre det samme antal gange, som vores fødselsdato. Vi glemte hurtigt livet omkring os mens vi vandede statuen.

En jagt på Buddhas fodspor

Vi følte efterhånden at det var på tide at tage tilbage til hotellet, selvom ingen af os helt kunne få nok. Inden vi tog hjem havde vi dog besluttet os for at vi ville se Buddhas fodspor, som de eftersigende skulle have i et af de mange minitempler rundt omkring. Men det var som om at ingen helt vidste hvor.

Vi havde et kort, men det viste ikke særlig præcist hvor det var. Vi spurgte flere om vej, men blev gang på gang sendt i den forkerte retning og endte med at gå flere gange rundt om pagoden uden held. Til gengæld så vi en flok lokale begyndte at ofre store blomstredekorationer til Buddha. Vi nåede også virkelig at lægge mærke til de mange fine detaljer på templer og pagoden.

Vi gjorde et sidste forsøg på at finde fodsporet med kortet. Det lignede mest af alt et fodformet kar på størrelse med et barn og et par halvvisne blomster lå i vandet. Det var en lidt fesen oplevelse, men jeg ved heller ikke hvad vi havde forventet om ikke andet kunne vi nu sige at vi havde set Buddhas fodspor, for det er selvfølgelig helt ægte!

Mange timer var efterhånden gået siden vi satte os ombord på taxa’en og vi var ret trætte, men to smil fyldte vores ansigter, det havde i den grad været en helt i gennem fantastisk oplevelse!

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere inspiration fra magiske Myanmar