Indholdsfortegnelse
Det bliver mere og mere populært at rejse med en drone. Det er naturligvis noget, som er nice to have mere end det er need to have. I mange år var jeg dog også stærk modstander af at købe og rejse med en drone, da du jo ikke kan tage de samme billeder med mindre, at du har en drone.
Reklamelinks er markeret med *
Dronebillede på Fitzroy Island taget med DJI Mavic mini*
Derudover kan verdens kedeligste strand jo pludselig ligne en eksotisk strand. Jeg går meget op i at min rejseblog ikke kun bliver et glansbillede, for at rejse er sjældent et glansbillede, og jeg vil nødig skuffe dig.
Men jeg kan heller ikke komme udenom, at droner bliver brugt mere og mere i biologisk forskning. Derfor valgte jeg at købe en drone, så jeg kunne få noget erfaring og forhåbentlig komme et skridt foran andre ansøgere.
Jeg fandt hurtigt ud af, at det er vild sjovt at flyve med en drone, og jeg er sikker på, at der kommer flere dronebilleder her på rejsebloggen og på Instagram, men jeg vil fortsat prøve ikke at skabe et glansbillede.
Jeg har en DJI Mavic mini*, og i dette indlæg vil jeg forsøge at komme med en ærlig anmeldelse af min drone, for der er absolut fordele og ulemper ved en DJI Mavic mini* drone!
Jeg har haft min drone siden november 2020, så jeg har efterhånden haft mulighed for at teste den godt og grundigt. Efter jeg købte min drone udkom DJI Mavic mini 2* samt DJI Mavic mini 3 Pro*, og selvom jeg ikke har haft muligheden for at teste dem, så vil jeg alligevel forsøge at sammenligne de tre i denne anmeldelse.
Specifikationer for DJI Mavic mini, mini 2 og mini 3 Pro
DJI Mavic mini* | DJI Mavic mini 2* | DJI Mavic mini 3 Pro* | |
Vægt | 249 g | 249 g | 249 g |
Kamera | 12MP | 12MP | 48MP |
Video | 2.7K og FHD | 4K, 2.7K og FHD | 4K, 2.7K og FHD |
Fotoformat | JPEG | JPEG/DNG (RAW) | JPEG/DNG (RAW) |
Maksimal transmissionslængde mellem drone og fjernbetjening | 4 km | 10 km | 12 km |
Flyvetid | 30 min | 31 min | 35 min |
Andet | – Mulighed for live feed – Kan tage panorama billede – Focustrack: kan følge en person, bil eller lignende i bevægelse – Hyperlapse – Kan fornemme objekter som skal undgås |
Fordele ved en DJI Mavic mini/mini 2/mini 3
Den største fordel ved DJI Mavic mini* , DJI Mavic mini 2* og DJI Mini 3 Pro er uden tvivl vægten. De vejer alle 249 g, og i mange lande er reglerne for en drone som vejer under 250g mere lempelige end for droner som vejer over 250 g. Nogle lande kræver, at man har dronecertifikat og/eller tilladelse (som ikke altid er lige let at få i alle lande), hvis man flyver med en drone som vejer over 250g.
Derudover fylder en DJI Mavic mini*/mini 2*/ Mini 3 Pro ikke ret meget i din taske. Nogle droner er så store, at de næsten kræver en hel taske for dem selv, hvorimod en DJI Mavic mini*/mini 2*/ Mini 3 Pro ikke engang fylder lige så meget som en bog. Derfor er den også nem at have med på rejsen, vandreturen osv.
Den tager overraskende god video og billeder, og man får rimelig god flyvetid ift. prisen. DJI Mavic mini* tager video i 2.7K, og DJI Mavic mini 2* og DJI Mini 3 Pro tager video i 4K. Derudover er der en flyvetid på hhv. 30, 31 og 35 minutter. Det er ofte på disse parametre, hvor der er sparet, hvis man køber en billigere drone.
Kameraet sidder på en tre-akset gimball. En tre-akset gimball sikrer dig, at du får stabile billeder selvom det blæser en smule, hvorimod at en drone uden gimball kræver helt vindstille vejr, hvis du skal have stabile billeder.
I en DJI Mini 3 Pro får man dog bedre billeder, bedre video, mulighed for at følge et objekt i bevægelse, længere flyvetid og meget mere. Så det er helt klart til dig som ønsker det bedste, mens de andre er henvendt mere til folk som bare gerne vil have en drone som tager fine billeder, men som ikke kan alt muligt fancy.
Ulemper ved DJI Mavic mini/mini 2
Billederne er ikke nær så gode som dyrere droner. Dog skal man jo altid overveje pris ift. kvalitet, når man køber kamera, som regel er der en sammenhæng mellem de to.
For det utrænet øje ville det være svært at se kvalitetsforskel, og skal man bare bruge det til hobby, så ville DJI Mavic mini/mini 2*s kvalitet nok være nok. Jeg ville dog smide de ekstra penge efter en DJI Mavic mini 2* eller DJI Mini 3 Pro ift. en DJI Mavic mini*, hvis jeg skulle vælge og havde pengene i budgettet til det.
Flyvetiden er ikke fantastisk, især ikke hvis der er vind. Derfor vil jeg anbefale, at man køber ekstra batterier eller fly more-pakken, hvor man får ekstra batterier, en taske osv. Det er virkelig pengene værd!
Ved DJI mini kan man ikke skyde billeder i RAW. Det kan DJI Mavic mini 2* og DJI Mini 3 Pro dog. RAW er et fotoformat som gemmer flere informationer end JPEG, derfor er redigeringsmulighederne mere begrænset med JPEG-filer.
En DJI Mini 3 Pro overkommer dog mange af de ulemper som der er med en mini og en mini 2*.
Konklusion
Men kan du leve med de negative sider, så er DJI Mavic mini*/mini 2*/ Mini 3 Pro et rigtig godt valg af en drone til rejsen! Husk dog altid at tjekke dronereglerne i det land, som du skal rejse til!
Rejsende risikerer at få konfiskeret deres drone i lufthavnen, hvis man ikke har de korrekte tilladelser (det skulle vist være ret almindeligt i Vietnam), andre har fået kæmpe bøder og i rigtig strikse lande har rejsende fået fængselsstraffe for at flyve med en drone nær forbudte områder. Så tjek altid op på reglerne, før du rejser til et andet land!
Dronegrator giver et fint overblik over rigtig mange lande, men reglerne kan også ændres med kort varsel, så det kan også være værd at kigge på de officielle sider for det land, som du skal rejse til.
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Mere fotografering og kamera
Tusind tak for et super fint overblik over fordelene og ulemperne ved en DJI Mini. Nu er jeg et skridt tættere på at have fundet ud af, hvilken drone, jeg skal have fat i (:
Ved du, hvordan den adskiller sig fra en DJI Mavic Mini?
Det var da så lidt, Camilla! Jeg er glad for, at den hjalp. Det er faktisk den samme. Jeg havde bare glemt Mavic i navnet, fordi jeg for det meste bare selv kalder den DJI mini i daglig tale. Det må jeg vist hellere få rettet, så jeg ikke skaber yderligere forvirring. Så tak for dit spørgsmål 🙂