Coron – bådtur i Palawans smukke øhav

Coron er et af de smukkeste steder i Palawan. Jeg sidder og venter på, at min tur, rundt til nogle af Corons seværdigheder, skal starte.

Flere og flere kommer ind på turbureauets kontor, som vi nærmer os tidspunktet for afgang, og det går hurtigt op for mig, at jeg er den eneste udlændinge på turen. Men filippinerne er generelt imødekommende og jeg vil helst snakke med de lokale, så det glæder mig, at jeg er den eneste udlændinge.

Hidden Lagoon nær Coron

Vi bliver kørt ned til havnen. Her skal vi gå fra båd til båd, indtil vi når vores båd for enden. Det er lidt nervepirrende, at gå fra tip til tip på udriggerbådene, men vi slipper alle uskadte fra manøvren. 

Vi lægger Coron bag os og sejler hurtigt til det første stop – Hidden Lagoon. Andre både suser hurtigt forbi, så vi har stoppet helt for os selv. 

Mine poseringer er slet ikke i samme klasse, som de lokales

Filippinerne går amok med det ene photoshoot efter det andet. Jeg skynder mig at tage de obligatoriske billeder, inden jeg finder snorkeludstyret  (reklamelink) frem og hopper i vandet. 

Langs kanten af lagunen kan jeg komme helt tæt på de skarpe kalkstensklipper, men ellers er der ikke meget at opleve over havoverfladen her. Jeg samler lidt skrald og stiger ombord på båden igen. 

Kayangan Lake – Det mest berømte sted i Coron

Vi forsætter dernæst til Kayangan Lake. Kayangan Lake er en af grundene til, at jeg er rejst til Coron og jeg er spændt på at opleve stedet. 

Vi sejler ind i lagunen og stopper for enden af en træbro. Vandet er helt klart og turkis. Langs gangbroen ligger der små træhytter, hvor lokale bor.

Et lokalt hjem ved Kayangan Lake

Det stikker i mit hjerte, at vi bare vader ind i deres hjem, for at se det smukke område. Så jeg beslutter mig for at købe lidt snacks i en af boderne, for at støtte dem bedst muligt. 

Vi går af gangbroen og ud på en sandbanke, hvor vi vader i vand til anklerne. Omkring os svømmer nålefisk lystigt. 

Vi går op til udsigtspunktet, hvor vi skiftes til at tage billeder. En guide er sød til at hjælpe med at tage billeder af os som rejser alene. 

Udsigten fra udsigtspunktet ved Kayangan Lake, dette er dog ikke Kayangan Lake, men havet

Kayangan Lake

Jeg går om til Kayangan Lake, som eftersigende skulle være den reneste og klareste sø i Filippinerne. Jeg hopper i vandet med min redningsvest i hånden. Jeg vil allerhelst fridykke, men redningsvestene er blevet obligatoriske, efter at flere turister druknede i søen. 

Mistet gruppe og mistet kamera

Jeg begynder at gå tilbage til båden. Den holder ikke længere der, hvor vi blev sat af. Forvirret står jeg på gangbroen.

Tanker flyver rundt i hovedet på mig: Hvad var det nu, at båden hed? Shit, jeg kan ikke huske det eller navnet på firmaet! Har jeg brugt for lang tid ved søen? Har de forladt mig? Hvordan er det nu, at personalet ser ud? 

Min tankestrøm bliver afbrudt af en, som råber mit navn. Det er en af de ansatte fra min båd. De smågriner alle af mine forvirret udtryk og jeg stemmer blot i. Selvfølgelig kunne de ikke finde på at forlade mig. 

Vi sejler til en ø, hvor vi kan snorkle og hvor vi skal spise frokost. Korallerne er helt tydelige fra havoverfladen og jeg glæder mig til at springe i. 

Jeg finder mit undervandskamera og mit snorkeludstyr (reklamelink) frem. Jeg vender mig rundt for at klargøre mit snorkeludstyr, da jeg hører et plump bag mig. 

Jeg vender mig rundt og kan se mit undervandskamera synke til bunds. Jeg skynder mig at hoppe i vandet, så jeg kan dykke ned efter det. Men det hvide kamera er mere eller mindre usynlig på den hvide sandbund. 

Efter flere fridyk, har jeg nærmest givet op. Bådens kaptajn springer også i vandet for at hjælpe mig, og et par dyk senere, kommer han til overfladen med mit kamera.  

Regnvejr og flere snorkelture

Efter redningen af mit kamera, forsætter vi til en lille strand, hvor der kun holder en anden båd. Vi spiser frokost på stranden. 

Temperaturen falder drastisk, himlen åbner sig og minder os om, at en supertyfon er på vej mod Filippinerne om få dage. 

CYC Beach

Regnen forsætter, og man skulle næsten tro, at tyfonen havde ramt landet, da vi sætter kursen mod Coron Youth Club Beach, som også kaldes CYC Beach. 

Regnen stopper, netop som vi ankommer. Stranden er fyldt med turister og filippinere som slikker sol. Men det meste af øen er dækket af mangrove. Mangrove er hjemsted for mange dyreunger, så jeg griber endnu engang mit snorkeludstyr.

Mangroven er mørk og tæt, men jeg møder en masse små fisk og en baby-blæksprutte på min vej. 

Til sidst sejler vi til Coral Garden. Efter mine oplevelser ved El Nido, er mine forventninger til korallerne lave, men jeg bliver positivt overrasket. Korallerne her er kæmpe store og meget sunde. Mængden af døde koraller er meget lille og påvirkninger fra mennesker er minimale. Det glæder mig at se!

Det er fantastisk at svømme rundt og opleve de farverige koraller og det er den perfekte afslutning på en fantastisk dag!

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere inspiration fra fortryllende Filippinerne: