Con Dao Islands – Vietnams uberørte paradis

Jeg sidder bag på en scooter med vinden i håret på vej mod Can Tho lufthavn. Lufthavnen synes at være umanerlig langt fra centrum og min chauffør virker ikke til at spilde tiden. Med høj fart kører vi gennem rismarkerne med et mål: Lufthavnen og et lille weekendeventyr aka Con Dao Islands, som eftersigende skulle være Vietnams “ukendte” paradisøer.

Jeg glæder mig til at komme væk fra storbyens støj og ud på the off beaten track i Vietnam. Men først skal jeg lige overleve motorcykelturen, hvor jeg letter et par centimeter fra sædet, hver gang vi ramte et humpel i vejen, hvilket sker, ikke så få gange.

En utålmodig mand

Jeg træder ind i lufthavnen, som selvfølgelig er meget moderne og væsentlig overpoporationeret ift. antal af passagerer, men jeg finder hurtigt check-ind skranken til Vietnam Airlines og stiller mig i kø. En vietnamesisk mand stiller hurtigt sine bagagevogne bag mig og placerer sig selv foran mig i køen.

Da det bliver den næstes tur springer han straks frem til skranken. Jeg har efterhånden lært, at nogle vietnamesere har en udbredt “mig mig mig”-mentalitet, og jeg lader mig ikke gå på af en mand, som tydeligvis ikke kan vente fem minutter. Jeg skal trods alt på en afslapningsweekend til Con Dao Islands og jeg er sikker på, at jeg nok skal komme med flyet alligevel.

Con Dao Islands fra oven

Vietnamesernes første rejse

Ved skranken spørger jeg pænt, om jeg ikke kan få en vindueplads. Damen ved skranken smiler og spørger, om det er, fordi jeg gerne vil se den gode udsigt. Da jeg svarer ja, bliver jeg placeret ved en vindueplads til højre i flyet. Efter noget tid i den lidt kedelige og minimale afgangshal kommer vi endelig ombord på flyet.

Da jeg kommer ind, sidder en vietnamesisk mand på mit sæde, men jeg fortæller ham, at det er min plads og han smutter op på rækken foran. Der bliver han også smidt væk af sædets ejer. Det sker i alt tre gange, før personalet tager fat i ham og får ham hen på det rigtige sæde. Jeg sidder med hovedet klistret til vinduet.

Vi flyver først over Mekongdeltaet og rismarkerne og flyver herefter over vandet, hvor Con Dao Islands kort tid efter kommer til syne. Det ligner en paradisø lige efter bogen: Et bakket landskab, frodig uberørt jungle og kridhvide sandstrande!

Vi begynder indflyvningen og den automatiske lampe fortæller os, at vi skal spænde sikkerhedsselen. Vi er ikke mange minutter fra landing, da en kvinde pludselig rejser sig op.

Nu skal hun altså på toilet! Flypersonalet, som allerede er spændt fast i sæderne, råber at hun skal sætte sig ned, men det mener hun bestemt ikke og i flere minutter går diskussionen frem og tilbage i kabinen, indtil kvinden endelig sætter sig ned. Der er tydeligvis nogle vietnamesere som ikke har lært flyreglerne…Men vi lander dog alligevel sikkert i Con Son lufthavn.

Udsigten fra Con Son, hovedbyen på Con Dao Islands

Den smukkeste solnedgang fra Con Son

Vi kommer heldigvis alle sikkert frem og da jeg er den eneste i flyet som kun rejser med håndbagage, så kan jeg frit vælge transport indtil byen og jeg vælger naturligvis den billige transferbus. Jeg tjekker ind på mit hyggelige hostel (reklamelink) og får et kort over Con Son, byen på Con Dao. Nu skal jeg på opdagelse!

Jeg går først ned til havnepromenade, hvor jeg blev mødt af det smukkeste, dybblå hav. Jeg går hen til bar200, hvor jeg skal mødes med ejeren af det dykkerfirma, som jeg skal dykke med dagen efter. Jeg bliver briefet om vores dyk og får en masse gode tips til oplevelser på øen.

Jeg går derefter ned til havnepromenaden, hvor solen netop er ved at gå ned bag bjergene og forvandler himlen til det fineste farvespil. Jeg har på fornemmelsen, at Con Dao nok skal blive en god oplevelse. Jeg beslutter mig for at købe lidt mad i flere af de små street food boder ved promenaden, hvor jeg spiser, side om side med de mange vietnamesere.

Solnedgang på Con Dao Islands

Nye lokale venner på Con Dao Islands

Efter aftensmaden, går jeg på jagt efter lidt lækkert at drikke. Con Son er rimelig død, men jeg finder alligevel en lille shop fyldt med vietnamesere. Jeg spørger efter et menukort, men ejeren forstår desværre ikke, hvad jeg siger.

Straks kommer en kvinde på min egen alder, os til undsætning. Hun forstår dog heller ikke, hvad jeg beder om, når jeg spørger efter et menukort.

Så jeg tager et hurtigt overblik over frugterne i baren og bestiller en mangojuice på vietnamesisk (nước xoài) til stor glæde for hele caféen! De hviner højlydt og spørger om jeg taler vietnamesisk, hvortil jeg desværre må svare, at mit vietnamesiske er begrænset. Kvinden på min egen alder vil dog gerne øve sit engelske, og vi snakker lidt sammen.

Det viser sig, at alle vietnameserne på caféen er i familie sammen og alle sammen er hjemme på ferie. Pigen læser til lærer i Ho Chi Minh City og ser sjældent sin familie, så hun nyder at have nogle dage fri. Jeg får lidt tid for mig selv og vinker senere farvel til mine nye venner. Con Dao Islands viser sig allerede fra sin gode side.

Vietnams bedste dykning ved Con Dao Islands

Jeg starter dagen tidligt med en god portion scramble eggs, yoghurt, juice og toast på mit hostel (reklamelink), inden jeg går ned på havnepromenaden. Her skal jeg ud at dykke på Vietnams bedste dykkersted. Jeg er spændt på, hvad Vietnam kan byde på, af den front.

Jeg møder Martin på Con Son havn. Han er overrasket over, at se mig nede ved havnen så tidligt og jeg bliver sejlet over til båden, hvor jeg kan nyde udsigten fra skyggen, mens de læssede udstyr ombord. Vi er kun to som skal dykke og et par stykker, som skal snorkle.

Jeg spørger Martin, hvad vi kan forvente at se, og han svarer, at vi kan være heldige at se både skildpadder og revhajer.

Jeg holder begejstret øje med vandet, da hajer og skildpadder er blandt mine yndlingsdyr! Hvortil at Martin uddyber: “Men ser vi en skildpadde eller en haj så tæt på land, så kan vi godt forvente, at den hurtigt bliver fanget og spist af de lokale.”

Pludselig har jeg ikke længere lyst til at se hverken hajer eller skildpadder. Tanken om de mange dyr, som har ladet livet til de lokale gør dybt ondt i mig, da jeg også ved hvilke konsekvenser det kan have for revet.

Vi hopper i vandet og koralrevet er sundere end forventet, men det er desværre også tydeligt, at fiskeriet af hajer og skildpadder har haft konsekvenser for revet. Der er desværre en del alger, som ofte kan udkonkurrere koraller.

Skildpadder spiser blandt andet alger og kan derfor mindske udbredelsen, mens hajer spiser større fisk, som endvidere spiser de herbivore (algespisende) fisk. Så fjerner man skildpadderne, så er der mere alger og fjerner man hajerne, så er der færre algespisende fisk.

De nysgerrige flagermusfisk

Men jeg forsøgter at få det bedste ud af oplevelsen. Der er heldigvis koraller endnu. Vi ser to klovnfisk og pludselig dukker der også tre nysgerrige flagermusfisk op. De svømmer utrolig tæt på og jeg bliver flere gange nødt til at svømme lidt baglæns, så de ikke svømmer ind i hovedet på mig og kommer til skade. Vi ser en kirugfisk skrabe alger af en sten.

Jeg priser mig lykkelig for, at der heldigvis stadig er planteædere på revet og håber på at revet kommer til at overleve. Efter to dyk sejler vi atter tilbage til Con Dao. Her går jeg endnu en tur langs havnepromenaden og går på opdagelse på øens lille marked.

Jeg nyder endnu en solnedgang ved vandet, som dog ikke var nær så spektakulær som dagen forinden, hvorefter jeg smutter op på bar200 og får betalt min regning for dagens dykning. Jeg slutter dagen af med at læse i en god bog og slappe af på mit hostel.

Con Dao islands mest unikke strand

Efter morgenmaden lejer jeg en scooter ved mit hostel (reklamelink). Jeg køber lidt snacks og frugt inden jeg kører ud i landskabet. Trafikken på Con Dao er nærmest ikke-eksisterende, og overalt er jeg omringet af frodig jungle og smukke bjerge. Det er næsten svært, at holde øjnene på vejen, og jeg stopper cirka hvert 3. minut for at tage et billede!

Udsigterne på Con Dao Islands er verdensklasse!

Jeg kommer til stranden ved Six Senses Hotel (reklamelink) og parkerer min scooter, mens jeg kigger efter en indgang til stranden. Straks kommer der en vietnameser og spørger, om jeg har brug for hjælp.

Jeg spørger, om det kan lade sig gøre at komme ned på stranden, men den er desværre privat, og jeg må forsætte min tur.

Jeg når til et udsigtpunkt med udsigt over den fine bugt og strand. Det ser helt idyllisk ud ved stranden, men jeg er fint tilfreds med min fattigmandsudsigt! Jeg forsætter turen mod Dam Trau beach. Vejen bugter sig langs vandet, og det er muligvis den smukkeste vej, jeg nogensinde har kørt på.

Læg mærke til den lille mand under flyet (en lille rød prik under flyet, ikke personen til højre)

Lime juice på den mest særpræget strand på Con Dao Islands

Jeg når Dam Trau beach. Stranden har ikke det hvide sand, men sandet er alligevel blødt og vandet klart. Jeg bader kort i det dejlige vand, men klokken er kl 10 og jeg kan mærke at solen allerede er skarp, så jeg vælger at være ekstra forsigtig.

Dam Trau beach er kendt for at være stranden bag lufthavnen, så vi ser flere fly flyve ind over stranden. Heldigvis er det blot propelfly og de larmer heldigvis ikke. Jeg sætter mig i strandbaren, hvor jeg køber mig en limejuice og nyder udsigten over fly som lander på øen.

Jeg har lyst til at blive hængende, men jeg beslutter mig for at tage videre, da jeg stadig mangler en del at udforske på Con Dao. Så jeg kører tilbage til byen, hvor køber en let frokost, inden jeg sætter kursen mod nationalparken. Solen er efterhånden så skarp, at jeg må dække mine skuldre og min nakke med min sarong.

Con Dao nationalpark og aggressive hunde

Jeg kører op i nationalparken og finder hurtigt rangernes kontor, hvor man skal indskrives og betale entré, men der er ikke et øje. Jeg går frem og tilbage på gangene og spørger efter nogen, men der er tomt. Jeg kører så til nationalparken.

Her møder jeg en vagt, som spørger efter min tilladelse. Jeg fortæller, at kontorene stod tomme og tilbyder at betale for indgangen hos ham. Han forstår ikke helt, hvad jeg siger, men forbarmer sig alligevel over mig, og jeg får lov til at køre ind i parken, uden en tilladelse.

Landskabet på Con Dao Islands minder nærmere om Jurassic Park end virkelighed

Jeg går ned til den første strand. Stranden skulle være god til snorkelling, men vandstanden er for lav og jeg vurderer, at jeg ikke vil få meget ud af at snorkle her. Jeg kører derfor videre til den næste strand. Her skal jeg gå et længere stykke gennem skoven, inden jeg når stranden.

Jeg hilser på et firben og nyder de høje træer, da der pludselig står en hund på stien. Hunden knurrer af mig og tre andre kommer til.

De begynder hurtigt at gø ad mig. Jeg forsøger, at få dem til at tie stille ved at råbe af dem, da det før har hjulpet mig. Hundene står længe og gør af mig, men jeg tør ikke bevæge mig i frygt for, at de vil gå til angreb.

Efter noget tid bliver de dog trætte og fordufter. Jeg går ned til vandet, men beslutter mig hurtigt for at gå tilbage, for det er ikke til at vide om hundene kommer igen. En hund kommer løbende mod stien, netop som jeg går tilbage, men den holder heldigvis afstand, og jeg slipper heldigvis med skrækken!

Det sydlige Con Dao Islands og en ubærlig varme

Jeg beslutter mig for at udforske den sydlige del af øen, så jeg ikke støder ind i flere aggressive hunde. Jeg havde tidligere set billeder af Bãi Nhát beach, og den så alt for lækker ud til at blive skippet. Jeg kører langs det betagende bjerglandskab og når kort tid efter Bãi Nhát beach, men vandstanden er høj, så der er ikke meget plads at lægge sig på.

Jeg stopper for at tage et billede fra vejen. Jeg står ikke stille i mange sekunder, da min sandal virker underlig. Jeg tjekker sålen og opdager, at den er smeltet på den varme asfalt. Det må være tid til at komme ud af solen!

Bãi Nhát beach

Jeg forsætter ned til den lille havn, hvor jeg finder en plads i skyggen. Her drikker jeg en friskpresset appelsin juice, inden jeg tager turen tilbage. Jeg holder et lille stop ved Bãi Nhát beach, hvor jeg tager et tiltrængt dyp for at køle kroppen ned. Jeg tørrer på få sekunder og kører tilbage til byen.

Her får jeg endnu engang lidt lokalt mad og nyder solnedgangen. Dagen efter står jeg op for at se solnedgangen og så har jeg nogle timer, inden jeg atter sætter kursen mod lufthavnen og Can Tho. Endnu engang har Vietnams natur vist sig fra sin bedste side!

Læg mærke til den lille scooter for enden af vejen

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere fra vidunderlige Vietnam