Mønsted Kalkgruber er verdens største kalkgruber, og de har længe stået over min liste over steder, som jeg gerne ville besøge i Danmark. Heldigvis ligger de ikke så langt fra Aarhus, så en våd juli-dag kom jeg endelig til at opleve kalkgruberne, og jeg blev positivt overrasket! Tænk at vi har så unik natur i Danmark.
Indholdsfortegnelse
Det unikke ved Mønsted Kalkgruber
Vi går gennem det smukke, bakkende landskab, mens regnen siler ned. Vi var bestemt ikke de eneste som havde fået den idé at bruge den våde sommerdag i Mønsted Kalkgruber, men langt de fleste steder, var der ikke store grupper af mennesker.
Udenfor er temperaturen 24 ºC. Vi når indgangen til Mønsted Kalkgrube, vi træder et par skridt ind i gruben, og med det samme bliver vi mødt af en mur af kold luft. Her er konstant 8 ºC og 98% fugtighed – hele året rundt.
Mønsted Kalkgruber er et unikt stykke natur, faktisk så unik, at den er beskyttet under Natura 2000 netværket. Kalkgruber dannes, når stensalt skubber kridt og kalk tættere på overfladevandet, og vandet transportere kalken væk, så man til sidst har huler med meget kalk.
Flagermus, inkl. den sjældne damflagermus, er glade for den konstante temperatur, og overvintrer i hulerne. Vi har heldigvis pakket de varme jakker, så temperaturen er intet problem.
En tur gennem historien og naturen…
For mere end 100 år siden var Mønsted Kalkgruber en mine for udvinding af kalk. Det er ikke svært at forestille sig mænd stå i hulerne og hugge kalk ud af væggene, og flere steder kan vi se sporene til minens vogne.
Overalt ligger den hule efter den anden med søer og vandløb af krystalklart vand efter den anden. Nogle er farvet med lys og giver nærmest en fornemmelse af, at vi går rundt på en anden planet.
Andre steder er hulerne helt mørke og giver nærmest en fornemmelse af, at vi er de første til at opdage dette område. De minder mig faktisk lidt om nogle huler, som jeg har besøgt på Borneo i Malaysia, hvor vi også oplevede buldrende mørke, men denne gang er vi ikke langt fra civiliationen eller andre mennesker.
Pludselig kan vi begynde at lugte ost, så kan vi godt gætte, at vi må nærme os hulen, hvor de producerer grubeost. Jeg er vitterlig slået bagover, over Mønsted Kalkgruber og har lyst til at udforske enhver afkrog af hulerne.
Jeg kan kun anbefale Mønsted Kalkgruber, og jeg håber, at billederne tale deres sprog i stedet for at beskrive hele oplevelsen i ord.
Pris:
120 kr
Åbent:
1. april – 22. oktober
Alle dage kl. 10-16, dog til kl. 17 mellem 24. juni – 20 august
Tips og information:
Det kan blive koldt, så husk lidt varmt tøj
Jeg vil anbefale at medbringe en lommelygte, da det er meget mørkt nogle steder
Skal du fotografere, vil jeg anbefale, at du bruger et stativ, så du holder dit kamera ud af vand og fugt
Der vises en film hver halve time om grubernes historie – jeg synes, at den høje lyd derfra ødelagde oplevelsen en smule, men den er sikkert interessant.
Reklamelinks er markeret med *
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas*. Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Mere inspiration fra dejlige Danmark