9/11 memorial i New York City, USA

Det var en varm dag. Solen brændte fra en skyfri himmel. Jeg havde lige været forbi Staten Island og var gået op af Wall Street, hvor jeg besluttede mig for at spise en frozen yoghurt i skyggen. Da jeg sad der og så livet gå forbi, fik jeg øje på et lille skilt til 9/11 memorial.

Allerede hjemmefra havde jeg besluttet mig for at se dette monument, så jeg besluttede mig for at det måtte ske så snart min pause var forbi. Jeg fandt hurtigt køen og kom hurtigt ind. Jeg betale US$5 for, at komme ind.

Man kunne selv bestemme sin pris (i dag er det vist gratis) og jeg fortrød senere, at jeg ikke havde betalt mere. Da jeg kom ind gik jeg straks over til en bænk i skyggen. Temperaturer omkring 30ºC er altså lidt for meget når man er i en storby! Da jeg havde kølet lidt ned, gik jeg over til det første vandfald.

Læs også: New York City i billeder

Når 9/11 memorial bliver personligt

Da jeg kom frem til det første vandfald gik der ikke længe før jeg så et ægtepar, som skraverede et af de mange navne på monumentet. Jeg blev så nysgerrig, at jeg ikke kunne lade vær med at spørge: “Er det jeres søn?”.

Det var det ikke. Det var sønnen af deres venner. Han hed Garth. De havde taget en lille gave med til Garth, en lille drømmefanger.

Garth havde nemlig noget indianerblod i sine årer og de synes, at en drømmefanger ville være en god måde at ære hans minde. Der var gået mere end 10 år siden angrebet på WTC og forældrene havde stadig ikke haft modet eller overskuddet til at tage tilbage til NYC eller til at besøge 9/11 memorial. Derfor skraverede dette par hans navn, hvis forældrene en dag ville have det. Men de var i tvivl om den dag nogensinde kom.

Se også: Min New York City video

Blev pludselig ramt

Parret fortalte mig hvor den 11. september havde påvirket hele USA – alle kendte en, som døde eller en, som havde mistet en de fandt kær under angrebet. Jeg var kun 11 da tårnene blev ramt og jeg kan stadig huske billederne. Men jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstod konsekvenserne af angrebet og hvor meget det egentlig betød før jeg snakkede med dette ægtepar.

Jeg er ikke sikker på hvad der skete lige der, men pludselig blev jeg ramt. Det var som om, at det pludselig gik op for mig – alle disse navne på stenene var ikke længere bare navne, men personer, som hver og en mistede livet den dag.

Min hals snørede sig sammen, mine øjne fyldtes med tåre som pressede på. Jeg gik rundt og kigge på hvert et navn og følte hvordan min vejrtrækning blev dybere og dybere. Specielt dem hvor der stod “And her unborn child” fik tårene til at presse på.

Læs også: Destinationsguide: New York City

Folks reaktioner

Jeg gik hen til det næste vandfald og det hjalp bestemt ikke på mit humør. Jeg måtte kæmpe mod tårene, mens jeg så de besøgende amerikanere gå rundt omkring monumentet. En kvinde fald på hendes knæ og rystede mens tårene løb ned af hende kinder, da hun så navnet på hendes kære.

Det tog hende alt hendes styrke og energi blot at rejse sig op efterfølgende. Hendes hånd strøg over navnet og efter at have givet det et lille kys forlod hun 9/11 memorial efter kun kort tid, længere tid kunne hun ikke klare. Over det hele så jeg folk græde, røre ved navnene og kollapse af ulykkelighed :'(

Mine tanker om 9/11 memorial

At besøge 9/11 memorial var en af de bedste ting jeg gjorde i New York. Det var så berørende og de frivillige gjorde et fantastisk arbejde for at hjælpe de sørgende og opretholde et fint sted. De sætter en lille rose i de navne som har fødselsdag og sørger for at ingen læner sig på af monumentet. Det var et fantastisk besøg og var virkelig en øjeåbner, som jeg vil anbefale alle som skal til New York City.

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere inspiration og tips fra USA