Chiang Kai-shek Memorial Hall – en storslået oplevelse i Taiwan

Jeg havde set billeder af Chiang Kai-Shek Memorial Hall online. Jeg havde lidt på fornemmelsen af at det var et must do i Taipei. Så jeg havde besluttet mig for, at det skulle være en af de ting, som jeg bare skulle se i Taipei, og det blev dermed den første attraktion jeg så i byen.

Chiang Kai-Shek Memorial Hall er et monument for den tidligere kinesiske præsident Chiang Kai-Shek – surprise surprise 😉 Chiang Kai-Shek var præsident for Taiwan fra 1949 og indtil hans død i 1975, hvorefter at arbejdet på denne bygning begyndte.

Fem år senere stod det klar. Bygningen har et oktagonalt tag, som skulle symbolisere lykke. De to hvide trapper har hver 89 trin – et for hvert år i Chiang Kai-Sheks liv.

Overvældende storhed ved Chiang Kai-Shek Memorial Hall

Jeg kom fra metroen og var ikke helt sikker på hvilken retning jeg skulle gå, men fulgte en lille flok lokale og pludselig stod jeg inde på den store plads – Liberty Square. Der blev jeg for første gang overvældet af Taipei. På min venstre side stod Liberty Square Main Gate kridhvid og smukt mod den blå himmel og på højre side var Chiang Kai-Shek Memorial.

Jeg gik ind på Liberty Square og stod mellem National Concert Hall og National Teater. Begge bygninger bragede mod himlen, men jeg følte mig egentlig ikke lille. Den store, åbne plads var mere velkommende en intimiderende. Der var ikke nogen mure, som indkredsede pladsen, men blot nogle store, storslåede bygninger og en smuk park fyldt med blomster.

Nogle ældre mennesker sad på bænkene og grinte indbyrdes. En skoleklasse stod i en flok og dansede. Solen bagte fra en skyfri himmel og sved løb allerede ned af ryggen. Men jeg var allerede forelsket i Taipei.

Magiske selfies

Jeg besluttede mig for at tage et par selfies med selvudløser (I skal jo have lidt pænt at se på 😉 og når man rejser alene bliver man nogen gange nødt til at bruge selvudløser).

For enden af pladsen var der en flagstang, og på gelænderet omkring flagstangen havde jeg mulighed for at stille mit kamera, så jeg kunne tage nogle billeder. Jeg tog først nogle almindelige billeder, men besluttede mig for at dette sted var et hoppebillede værdig.

Et ungt par lod pludselig mærke til den blegfis, som hoppede ivrigt ud af det blå, og blev nysgerrige. De opdagede hurtigt mit kamera, da jeg gik hen for at se billedet. Jeg tog endnu et par billeder. De to unge ventede spændt på at se hoppebilledet på kameraet, og jeg fik straks en thumps up, da billedet kom til syne på kameraets skærm – billedet var godkendt!

De to unge virkede ikke til at tale meget engelsk, men vi endte alligevel med at snakke lidt sammen. De spurgte om jeg var en professionel fotograf (det bliver jeg spurgt om overraskende meget, når jeg går rundt med mit spejlrefleks).

Jeg forklarede dem, at jeg ikke levede af at tage billeder, men at jeg havde en stor passion for fotografering og selvfølgelig ville synes at det var fedt, hvis jeg kunne leve af det. Som dengang i Bagan, Burma, åbnede et hoppebillede op for en snak med lokale.

Jeg vinkede farvel til mine to nye venner og forsatte mod Memorial Hall. Den store hall var dejlig kølig i forhold til omgivelserne. En rød løber ledte hen mod statuen af Chiang Kai-Shek, som var beskyttet af to ubevægelige vagter.

Loftet var i guld, og indersiden af kublen var blå, en farve der symboliserer healing, afslapning og udødelighed. Overalt var der fine detaljer i loftet og udenpå bygningen. Fra porten kunne jeg se udover Liberty Square, et smil bredte sig på mine læber – jeg var overbevist om, at Taipei nok skulle blive en fed oplevelse!

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Flere inspirerende indlæg fra utrolige Taiwan