En forlænget weekend i Gdansk, Polen

Delvis reklameindlæg

Vi landede sent i Gdańsk Lech Wałęsa Lufthavn og priste os lykkelige for, at vi kun rejste med håndbagage og derfor kunne gå direkte ud til en taxa og køre mod vores hostel (reklamelink), som mest af alt mindede om et hotel. Vi lagde os til at sove med det samme mens vi glædede os til vores forlængede weekend i Gdansk!

---

Dag 1

---

Cruise til Westerplatte

Efter en hurtig og rimelig tør morgenmad fra den lokale bager gik vi ned til Gdansks svar på Nyhavn, havnefronten ved Visla-floden. Vi skulle nemlig starte dagen med et cruise til Westerplatte, hvor Anden Verdenskrig startede, da tyskerne bombede halvøen den 1. september 1939 i håb om en hurtig sejr over polakkerne. Men polakkerne formåede at holde tyskerne i skak i en uge, før de overgav sig.

Vi skulle sejle i et kæmpe “Piratskib”, noget som vi normalt ville have stemplet som en værre turistfælde og dermed have undgået, men da vi nu havde fået billetten gratis, så kunne vi jo lige så godt prøve. Normalprisen er 42 zloty (73,5 kr). Vi var tidligt ombord og fik en god plads på en bænk og så var det bare at vente til afgang.

Flere og flere kom ombord og til sidst var der ikke flere siddepladser på de øverste dæk. I stedet stod folk som sild i en tønde. Vores bange anelser blev til virkelighed, da vi begyndte at sejle.

Vi var omringet af folk, som hoppede fra den ene side til den anden side mens de tog billeder. De asede og masede sig frem for at få en god plads. Nogle børn begyndte at græde, voksne råbte til hinanden, stemmen fra manden i højtalerne druknede i menneskemængden og vi var næsten ved at den ene selfiestang i hovedet efter den anden!

Vi havde valgt ikke at have tid i Westerplatte og glædede os over, at størstedelen stod af båden. Vi sejlede op forbi mindesmærket og forsatte turen tilbage til centrum. Tilbageturen var en helt anden. Bortset fra lidt livemusik, som lige var anelse for høj, så var der pludselig en anden ro. Der var plads til at gå lidt rundt på båden og tage de billeder, som vi nu skulle have lyst til og vi nød faktisk turen tilbage!

Nogle folk på land stod og vinkede til os. Et par kajakroer var på en guidet tur på vandet, flere små bilformet motorbåde sejlede rundt omkring os og solen var begyndt at titte frem. Gdansk var alligevel dejlig!

Osten ses her til højre

Håndværk på weekendmarkedet i Gdansk

Weekendmarked, Amber Sky og Gdansk’ bedste strandstole

Vi gik os en tur i den gamle bydel. Overalt var der farverige byhuse, smukke kirker og vildt dekoreret bygninger. Vi faldt over et weekendmarked fyldt med smukt håndværk og lokale specialiteter. Vi købte det vi troede var en kage med syltetøj, bagt over bål, men det viste sig at være en meget salt ost – ingen af os kunne komme os over den salte smag og i stedet endte osten i skraldespanden.

Vi gik over mod det store pariserhjul, Amber Sky. Ved hjulet havde de lavet en ministrand. Her fandt vi et par lækre strandstole, som vi kunne ligge i mens vi nød solen og jeg faldt da vist også lidt i søvn 😉 Vi tog op i Amber Sky, hvor vi fik en smuk udsigt over hele byen og fik hele fire ture inden vi atter kom ned igen. Vi tog endnu en tur i den gamle bydel og slappede lidt af på vores hostel inden vi tog ud og spiste om aftenen.

Læs også: Her skal du spise i Gdansk!

Den gamle bydel i Gdansk

---

Dag 2

---

Togstation i Gdansk

Både på stranden i Sopot

Strandliv ved Sopot

Dag to havde vi dedikeret til en god strandtur. Sopot er en lille strandby blot 12 km fra Gdansk, som er polakkernes ferieby nummer et. Efter en omgang morgenmad gik vi ned på den nærmeste togstation (Gdańsk Główny railway station), hvor vi købte en returbillet til os hver for den nette sum af 5,6 zloty (cirka 10 kroner).

Det var dejligt at køre gennem Gdansk med forskellige dele af byen susende forbi vores vindue. Vi nåede en station, som hed noget med Sopot og spurgte damen overfor os om hun vidste hvor mange stationer der var i Sopot, hvortil hun svarede one. Vi hoppede af toget og fulgte den lille menneskeflok ud af stationen.

Europas længeste træmole

Vi kom ud i et forstadskvarter og i gennem en lille park. Vi havde læst, at stranden skulle være næsten lige ved stationen, så vi undrede os over at vi endnu ikke havde set et skilt dertil. Vi brugte tegnsprog til at spørge tre hjemløse om vej og blev sendt i den rigtige retning. Efter en lang gåtur nåede vi endelig stranden!

Solen skinnede foroven. Vi smed skoene og satte os i det bløde sand. Der var ikke mange mennesker og vi nød roen. Efter noget tid besluttede vi os for at gå ned mod molen. Vi kom forbi et par både i vandet og nogle lokale sad og fodrede mågerne.

Vi nåede molen, som er Europas længste træmole og vi kunne nu mærke, at vi var kommet til et populært sted. Overalt var der små madboder som solgte is, vafler, sodavand m.m. Vi blev lidt forarget over at det kostede penge at komme ud på molen og vi besluttede os for at se den fra siden.

Den hjælpsomme dame

Vi gik ad hovedvejen og blev på et tidspunkt lidt i tvivl om vejen. Pludselig sagde en gammel dame noget til min mor på polsk. Vi forstod ikke hvad hun sagde, men vi forstod budskabet. Jeg fandt vores kort og pegede på togstationen. Da hun havde fået knebet øjnene tilpas sammen til at hun kunne læse kortet, forstod hun hvor vi skulle hen. Hun pegede os i den rigtige retning og sagde noget på polsk.

Den berømte Costa Coffee i Sopot

Vi takkede hende for hjælpen og begyndte at gå i den retning, som hun havde vist os. Ganske rigtigt, så kunne vi se et skilt til togstationen og der gik ikke lang tid før vi kunne se skinnerne.

Vi var dog lidt i tvivl om der kun var en vej ind til stationen, så jeg gik lige et par skridt til højre for at tjekke, da vi pludselig hørte en sige: “No no no no no!” bag os. Det var den gamle kvinde, som ville sikre sig, at vi kom til det rigtige sted. Derefter fulgte hun tæt bag os indtil vi var kommet ind på stationen.

Fantastisk gademusik

Vi spiste en tidlig middag, så tidlig at vi var de eneste i restauranten, da vi kom. Dernæst tog vi ned til vandet for at tage nogen aftenbilleder. Ved Brama Zielona stod fire kvinder og spillede klassisk musik – det var altså gademusik på højt plan. Jeg kunne lytte til det i timevis. Solen var på vej ned og stemningen var høj. Den perfekte afslutning på en dejlig dag!

Læs også: En forlænget weekend i Budapest – skal man tage tilbage til en fuser?

---

Dag 3

---

Solidaritetsmuseet

Vi startede dagen på Solidaritetsmuseet. Normalt er jeg ikke til museer, men vi blev virkelig positivt overrasket over Solidaritetsmuseet! Museet gennemgår historien om fagforeningen Solidarity (Solidarność) og dens formand Lech Wałęsa. Det var den første fagforening i et Warsaw Pact land (som bestod af syv østeuropæiske lande og Østtyskland), som ikke var styret af kommunistpartiet.

Lech Wałęsa opfordrede sine kollegaer, fra et skibsværft i Gdansk til at boycutte offentlige møder, fordi landets studerende var blevet stoppet af politistyrker efter en lang række protester mod regeringen. I 1970 hævede regeringen priserne på almindelige varer og Lech Wałęsa var med til at sætte en lang række strejker i gang.

Museet tog os gennem det ene rum efter det andet, hvor vi oplevede historiens gang fra en simpel skibsværftarbejder, som kæmpede mod det uretfærdighed og endte med at få kommunismen i Polen til at falde. Jeg blev helt opslugt af historien og det interaktive museum og fik for engang skyld lyst til at læse samtlige skilte på museet!

Jeg har hørt, at regeringen vil forsøge at omskrive historien på museet (og på Anden Verdenskrigsmuseet), så Lech Wałęsa og Solidarity ikke længere får æren af at have stået i spidsen for revolutionen, som fik det første kommunistiske styre til at falde.

Gdansk’ måske bedste udsigt

Regnen silede ned og vi besluttede os for at få lidt at drikke, inden vi tog videre og heldigvis stoppede regnen igen. Vi gik dernæst til den gamle bydel igen. Vi kom tilfældigvis forbi Saint Catherine’s Church, som har et højt klokketårn. Jeg kunne simpelthen ikke modstå fristelsen om endnu en god udsigt og så skulle der kun være 61 trin til toppen.

Så jeg besluttede mig for, at gå derop! Det var dog 61 trin til billetlugen (10 zloty (20 kr) for voksne og 5 for studerende) og 258 trin til toppen.

Det var lidt hårdt for en halvsyg krop, men solen tittede lige frem bag de mørke skyer, da jeg kom til toppen og gav det perfekte lys til mine billeder. Jeg havde 360° udsigt over Gdansk og var simpelthen så glad for at jeg fik det gjort!

Vi delte en pizza til frokost ved det hyggelige Market Hall og begav os derefter mod lufthavnen, glade over en dejlig forlænget weekend i Gdansk! Havde vi haft mere energi, så havde vi også besøgt 2. Verdenskrigsmuseet, men det må vente til en anden god gang, hvor vi begge er mere friske.

---

Jeg fik adgang til Amber Sky, Solidaritetsmuseet, cruiset til Westerplatte og en enkelt middag betalt af det lokale turistbureau, derfor er indlægget markeret som delvis sponsoreret, men resten af turen har jeg selv betalt. Men alle holdninger og evt. dårlige jokes er selvfølgelig mine egne 😉

---

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere fra Europa