U Bein Bridge – Solnedgang ved verdens længste og ældste teaktræsbro

Vi træder et skidt ud fra vores hotel (reklamelink) og bliver straks budt på en taxa. For engang skyld skal vi faktisk bruge en taxa. Vi skal til U Bein Bridge lidt udenfor Mandalay. Taxachaufføren tilbyder en billigere pris end vores hotel (reklamelink) for at køre os derud. Så vi beslutter os for, at lade det komme ham til gode og prutter ikke yderligere om prisen.

En spændende køretur

Vi kører gennem byen og må holde for en demonstration for regeringspartiet. Vores chauffør fortæller, at han vil stemme på National League for Democracy (NLD), som Aung San Suu Kyi står i spidsen for. Han håber, at Myanmar vil se de forandringer, som de har ventet på i årevis, hvis Aung San Suu Kyi kommer til magten.

En måned senere står det klart, at NLD blev valgets helt store vinder, men desværre er der sket meget få forbedringer i landet i dag. Vores chauffør spørger lidt ind til Danmark og fortæller vidt omkring Myanmar samt nogle af de steder, vi ser på vejen. Han sørger for at køre tæt på et fint tempel, mens han fortæller om buddhisme, og efter blot 30-40 minutter når vi broen.

Vi lægger mærke til nogle både i vandkanten og bliver fristet til en bådtur i solnedgangen. Vi når nærmest ikke at træde ud af bilen, før vores chauffør forsvinder. Vi har endnu ikke aftalt med ham, hvornår vi kører tilbage til Mandalay, og ved ikke helt hvad vi skal gøre af os selv. Kort tid efter kommer han tilbage med et bedrøvet blik og siger: “Jeg var lige nede ved bådene for at høre, om I kunne leje en af dem, men de var desværre alle udsolgt”. Endnu engang bliver vi overrasket over burmesernes venlighed, og alt hvad de gør for, at man skal føle sig godt tilpas i deres land.

Lokalt liv ved Taungthaman Lake og U Bein Bridge

Søen, som U Bein Bridge går over, hedder Taungthaman Lake, og her er helt fantastisk smukt!  I horisonten kunne vi se fine træer og storslået templer. En række farverige både ligger ved vandkanten, klar til at tage turisterne med ud og sejle senere. Overalt i vandet ser vi fiskere med vand til skuldrene, og nogle er endda gået så langt ud, at deres hoveder er det eneste som stikker op af vandet.

En far og hans to sønner er ved at tømme et net for fisk. En anden mand sidder og reparerer sit net. Nogle kvinder laver mad til de mange turister og deres chauffører. Vores chauffør finder hurtigt nogle venner, han kan sidde og drikke en øl med. Han siger, at vi bare kan bruge alt den tid på broen, som vi har lyst til.

Efter lidt billeder beslutter vi os for, at det må være på tide, at vi går turen over broen. U Bein Bridge er verdens længste og ældste teaktræsbro. Broen blev bygget omkring 1850 og er opkaldt efter borgmesteren for Amarapura.

Amarapura byen var dengang Myanmars royale hovedstad, men er i dag mere en slags forstad til Mandalay. Den er 1,2 km lang, og der skulle efter sigende være 1086 stolper, men de mange stolper gør bestemt ikke broen stabil.

Broen vipper lidt fra side til side, så vi griber ofte en stolpe, når andre passerer os. Flere brædder sidder løst og mange søm er efterhånden nedbrudt. Det er en af den slags attraktioner, som man ikke skal tænke alt for meget over…

Cirka halvvejs over broen er der et lille hus. Min mor beslutter sig for at sætte sig, så hun kan nyde udsigten og se lidt af det lokale liv, mens jeg forsætter hen for enden af broen. Her ligger en lille landsby, men solnedgangen nærmer sig, og jeg vurderer, at jeg bliver nødt til at gå tilbage, hvis vi skal finde et ordentligt sted at stå til solnedgangen.

U Bein Bridge i solnedgangen

Da jeg kommer tilbage fortæller min mor, at hun har snakket med lidt lokale og ellers har nydt people watching. Vi beslutter os for at tage en af trapperne ved huset og ned til en lille ø, som er blevet dannet af den lave vandstand.

Vi har den perfekte udsigt til broen og solnedgangen. Mængden af turister på “vores” ø vokser sig også hurtigt større og større. Bådene i vandet samler sig i en større gruppe midt på vandet, og i det øjeblik er jeg egentlig godt tilfreds med at kunne stå på land, så kan vi i det mindste få et billede uden, at andre turister kommer i vejen.

Vi beslutter os for at gå op på broen igen og gå tilbage til fastlandet igen, før solnedgangen er helt slut. Så kan jeg få nogle billeder af det smukke landskab fra broen, og forhåbentlig kan vi undgå at gå tilbage på en vakkelvorn bro på samme tid som alle de andre turister.

Solen er gået ned bag horisonten og kaster de sidste gullige og rødlige toner over himlen, mens disen lægger sig inde i skoven og gør landskabet endnu mere magisk. Myanmar har leveret endnu en fantastisk naturoplevelse på højde med Inlesøen og Bagansletten.

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere inspiration fra magiske Myanmar