Jeg elsker at se rejsevideoer! Men jeg synes ærlig talt ikke, at det er noget som jeg er særlig god til. Jeg prøvede dog på min tur til Sydøstasien i efteråret/vinteren, 2015-2016, at optage en masse video, som jeg kunne klippe sammen til en lille rejsevideo. Jeg håber, at I kan lide den og at I finder den lige så inspirerende, som så mange andre rejsevideoer. Jeg fik i hvert fald lyst til at tage tilbage, da jeg så de mange klip i gennem.

Det var en fantastisk rejse, som alle de andre rejser jeg har været på. Sydøstasien er bare dejligt og perfekt til backpacking og solorejsende, også selvom det er lidt turistet en gang i mellem. Så her har I min rejsevideo fra Sydøstasien, hvor jeg har forsøgt at indfange stemningen og nogle af de mange smukke udsigter. Så tag med mig på en lille rejse til Myanmar/Burma, Thailand, Laos, Vietnam, Cambodja og Dubai! Nu, er det jo også kun snart et år siden, at jeg tog afsted, men bedre sent end aldrig ikke sandt? 😉 Bare rolig, der skal nok også komme en masse indlæg mere fra Asien, så du kan finde inspiration og gode tips til din rejse!

Skulle du få lyst til at se flere videoer, så har jeg tidligere delt en video fra New Zealand og omegn samt fra New York City 🙂 Kom endelig med ris og ros til videoen. Jeg kunne nemlig godt bruge lidt feedback, så jeg kan blive endnu bedre!

Flere videoer fra hele verden

4 Comments

    • Mange tak Marianne, det betyder meget 🙂 Jeg har været i Sydøstasien tre gange. Første gang var i 2009 hvor jeg var med min familie på Bali, det var vores første tur ud af Europa. Så var jeg i 2011 i Malaysia, Thailand og Cambodja og nu sidst i 2016 🙂 Mine favoritter er klart Vietnam og Cambodja! Jeg vil dog anbefale, at du rejser udenfor sæsonen dernede (november-februar), så er der langt færre turister 😉 Men det er et fedt sted at rejse, hvis du spørger mig! 🙂

  • Hej Tine 🙂 .

    Jeg har søgt en masse på sabbatårs rejser men synes klart din side og videoer er bedst og mest overskuelig :).

    Jeg ville høre hvilke steder du besøgte i sydøstasien -De ting man ser i din video.

    Dermed også hvordan du boede og om du mødte andre rejsende dernede som du rejste lidt med.

    Rigtig god blog, glæder mig til at høre fra dig!

    Hilsen Christine

    • Hej Christine

      Mange tak for de søde ord. Det er jeg glad for at du synes.

      Uh, det er filmet mange steder, i:

      Bangkok, Yangon, Inle lake, Bagan, Mandalay, Koh Rong, Chiang Mai, Luang Prabang, Vientiane, Muang Ngoi, Hue, Hoi An, Hanoi, Sapa, Halong Bay samt Koh Lanta og Koh Chang. Så er der steder som selvfølgelig er klippet fra eller som jeg ikke har filmet…

      Jeg boede oftest på hostels (sovesal/dorms), dog på hotel i Thailand og Burma da jeg rejste med min mor. Ellers lejede jeg også små hytter og sov på homestay.

      Man møder en masse rejsende i Sydøstasien, særligt hvis man bor på hostel. Der var dog lidt færre rejsende i Burma og man møder ligeledes færre på nogen af de thailandske strande.

      Jeg håber at svaret kan bruges.
      Hav en god dag
      Tine

Del gerne dine tanker eller et spørgsmål med mig