Hvordan begynder man at skrive om et land, som Kina? Kina er et kæmpe land og er fyldt med oplevelser, så jeg ved faktisk næsten ikke, hvor jeg skal starte. Jeg havde i alt en måned i Kina (Hong Kong betragter sig selv som selvstændige og der er stor forskel på Hong Kong og resten af Kina, derfor skriver jeg om Hong Kong i et andet indlæg).

vandfald i kina


Min rejse gennem Kina


Jeg startede min rute i Beijing (5 dage), hvor jeg var heldig at blive inviteret på en tur til Den Kinesiske Mur af den lokale Fish og hvor jeg mødtes med rejseblogger Trine fra Miss-World.dk. Beijing var en mild introduktion til Kina. Det var let at finde ud af offentlig transport, der er mange spændende seværdigheder og det er virkelig rent.

Efter Beijing tog jeg nattoget til Xi’an, hvor jeg skulle bruge en halv dag på at se Terrakottakrigerne. Jeg mødte tilfældigvis to australiere, som jeg brugte dagen med. Efter Xi’an tog jeg lyntoget til Chengdu.

panda i Chengdu

I Chengdu skulle jeg se pandaer sammen med cirka en millard kinesere, hvorfra halvdelen forsøgte at gøre en døv med råd i megafoner og højlydte skrig. Jeg udforskede også parkerne i Chengdu. I de kinesiske parker er der et fantastisk liv og jeg brugte flere timer på, at se de lokale danse, spille spil osv.

Jeg blev til og med inviteret med til at danse af en gammel mand, selvom vi ikke havde nogle ord til fælles og bestemt ikke lige kunne finde rytmen sammen til at starte på. Ved et tilfælde havde australierne, som jeg mødte i Xi’an, tjekket ind på samme hostel som jeg, så jeg brugte også nogle dage med dem i byen.

Dernæst fløj jeg til Lijiang, hvorfra jeg vandrede i Tiger Leaping Gorge. Så havde jeg et stop på cirka 1,5 dag i Kunming, før jeg tog en 19 timers og 45 minutters lang togtur til Zhangjiajie. De sidste stop i Kina blev Xingping og Guilin, som er berømt for de smukke landskaber, inden jeg tog til Hong Kong.

kineser og dansker på den kinesiske mur


Hvordan er kineserne?


Jeg havde virkelig forventet det værste af kineserne! Vi har alle oplevet, hvor frygtelig en lille gruppe kinesere på tur kan være, men jeg blev heldigvis positivt overrasket over kineserne i Kina. Generelt, så oplevede jeg kineserne som stille, venlige, smilende og nysgerrige.

Jo, der er tidspunkter, hvor de er ufattelig larmende, fx når de ser pandaer eller når de vandrer. Man kan åbenbart ikke vandre i Kina uden at spille højt musik og råbe efter hinanden (heldigvis, er det langt fra de færreste kinsere som vandrer) og man kan åbenbart ikke se en panda uden at skrige så højt, at man nær sprænger en andens trommehinde…

Langt de fleste kinesere var rigtig søde og nysgerrige! Men desværre er der rigtig langt mellem dem, der kan engelsk, og jeg mødte mange som kom over for at snakke med mig og så blev skuffet, da de fandt ud af, at jeg ikke talte kinesisk. Hvis de kunne en smule engelsk var det ofte meget basis engelske, så som “where are you from?” – og så fattede de alligevel sjældent, hvor jeg var fra, når jeg svarede Denmark, men svarede jeg Dan Mai (Danmark udtalt på kinesisk), så gik de ofte helt amok og ville alle have billeder.

kinesere i lijiang

Flere gange kommunikerede jeg med kineserne ved at bruge den offline version af Google Translate. Det fungerede ok, så længe at sætningerne var korte, men jeg følte, at oplevelsen ville være blevet endnu større, hvis jeg kunne et par sætninger på kinesisk. Jeg lærte dog et par enkelte ord.

Jeg oplevede også mange generte kinesere. Fx blev jeg stillet mange spørgsmål af kinesere på min togtur til Zhangjiajie, men de holdt op, da de fandt ud af, at jeg ikke kunne tale kinesisk. Mange kiggede også en del, men holdt igen, da nyheden, om blegfisen i deres vogn, havde foretaget sig.

Efter 19 timer kom en mand hen og tilkendegav, at han kunne en smule engelsk. Det skulle simpelthen tage ham 19 timer, før han turde henvende sig til mig. Da de andre kinesere fandt ud af, at der var en, som kunne tale med mig, blev vi ellers bombarderet med spørgsmål om alt fra min rygsæk til min uddannelse.

Hvis han havde turde tilkendegive sig noget før, så tror jeg, at togturen var blevet lidt en anden.

kineser i lijiang

Kinesernes dårlige sider

Der er selvfølgelig også kinesere, som har ekstrem dårlige vaner, set med en danskers øjne. Jeg så, fx et barn skide midt på gaden, men i det mindste tørrede det selv op efter sig selv. Det var ulækkert, men ærlig talt, så havde jeg forventet, at se det nærmest dagligt på min rejse i Kina, ud fra hvad jeg havde hørt fra andre, men det skete kun ene gang. Bøvser og smaskende kinesere, var heller ikke så usædvanligt, men efter at have boet i Vietnam, så har jeg vænnet mig lidt mere til det. Men bort set fra de ting, så oplevede jeg ikke rigtig ulækre ting.

kineser selfie

Dog blev jeg hurtigt træt af rygerne. I Danmark synes jeg, at rygere som oftest tager hensyn til os ikke rygere. Men sådan var det ikke i Kina. Flere gange oplevede jeg kinesere komme helt tæt på, hvor de stod og røg mig lige ind i hovedet også selvom der var 4 km frit fortov, som de kunne benytte, så skulle de absolut stå mig i nakken.

Og køkultur er også et ubekendt begreb for mange kinesere og mange gange skal man kæmpe for at holde dem tilbage, så de ikke stjæler ens plads i køen. Nogle gange er det relativt let, men andre gange begynder de så at råbe kinesisk henover hovedet på en. Så de verbalt snyder foran, men ærlig talt, så grinte jeg mest af det.

kinesere danser i en park

Jeg oplevede også kineserne som værende meget firkantet. Fx havde jeg fået mit hostel til at booke to togbilletter til mig, men jeg kunne ikke se, at de havde skrevet Nielsem i stedet for Nielsen på min billet og billetkontoret ville ikke udstede min billet. Derfor blev jeg nødt til at få hostellet til at afbestille billetterne igen, selvom han kunne rette i mit navn på computeren…Heldigvis var der stadig billetter til en senere afgang.

Ligesom det heller ikke er usædvanligt, at de stirrer, men det går mig heller ikke længere på, efter at have boet lidt væk fra turistruten i Vietnam. Og der kan være rigtig langt mellem turisterne nogle steder, så der bliver man selv lidt sådan: “Ej, en hvid!” og man kommer til at hilse på hinanden, kun fordi begge er hvide. Langt de fleste kinesere lyste også op, når man hilste eller smilte, nogle begyndte endda at plapre løs på kinesisk, når jeg hilste, men de blev ofte skuffet over mig. Der er selvfølgelig nogle som forsat ser olm ud og stirrer, selvom man hilser.

Til gengæld så jeg flere reklamer i metroen, som belærte kineserne om hvordan de skulle opføre sig forskellige steder, så måske at de værste vaner er væk om et par år 😉

døre i kina


Ting, der overraskede mig i Kina


Jeg blev lynhurtigt forelsket i Kina. Det var lige, som jeg havde drømt om og mere. Jeg havde nok lidt forventet, at Kina ville blive en destination, som bare skulle “overstås”. De fleste historier, som jeg havde hørt om Kina, var ikke ligefrem positive, men fælles for mange af dem var også, at det efterhånden var lang tid siden, at de havde rejst i Kina. Og Kina har været i gennem en kæmpe udvikling de sidste fem år. Det kan selvfølgelig også være mig som var heldig, det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg føler ikke, at jeg blev færdig med Kina.

Jeg fik i hvert fald et positivt indtryk af Kina og blev positivt overrasket over flere ting i landet:

maden i kina

Maden i Kina

Jeg havde hørt rigtig mange dårlige ting om maden i Kina, men jeg fandt den virkelig lækker og havde ikke nogen dårlig oplevelse med maden. Et par gange var den lidt for fedtet, men ellers var den god. Jeg prøvede hot pot i Chengdu (de er kendt for deres hot pots), hvilket var mit dyreste måltid i landet (cirka 100 kr), men vi holdt os hverken tilbage med øllene eller med madvarer, som skulle i gryden.

Noget af det bedste kinesiske mad, jeg smagte, var dog nogle kartofler med chili, salt og andre krydderier i en park i Kunming samt tre forskellige retter på en lokal restaurant i Guilin.

Dumplings, bao (dampede boller med fyld), stegte nudler og stegte ris er altid et sikkert valg og kan fås de fleste steder. Jeg kan kun anbefale, at man giver sig i kast med det kinesiske køkken.

xinping, kina

Miljø, affald og renlighed i Kina

Jeg havde egentlig forestillet mig, at Kina ville være fyldt med smog, hvor affaldet nærmest fyldte hele fortovene, men sådan forholdt det sig slet ikke sådan. Gader, togstationer og togene var generelt rigtig pæne og blev ofte rengjort. I den måned, hvor jeg var der, så havde jeg fire dage, hvor smoggen var sundhedsskadelig for svage individer, men ellers var det fint (jeg brugte appen Air Quality til at holde styr på luftkvaliteten og brugte mundbind, købt i et lokalt supermarked, når det ramte det gule niveau).

cykel i kina

Regeringen har lukket mange fabrikker, som har udledt masser af smog. Bybusser og scootere kører på strøm, fremfor benzin. Derudover skulle man generelt spørge efter sugerør og plastikposer rigtig mange steder, og landet er begyndt at affaldssortere. Så jeg syntes, at det virkede til, at regeringen var begyndt at tage klima, affald osv. alvorligt, men det tager selvfølgelig noget tid at tilpasse sig ændringerne.

Kineserne

Kineserne var virkelig noget der overraskede mig meget, fordi jeg har mødt mange trælse kinesiske turistgrupper, men generelt så var de simpelthen så søde og imødekommende. Det var rigtig dejligt at rejse i landet og hilse på de lokale. Jeg stillede naturligvis også op til en del selfies, faktisk 28 selfies (grupper tælles for en, selvom der måske er 7 som vil have et individuelt billede) på de 27 dage, som jeg befandt mig i Fastlandskina.

bjerge i yunnan, kina


Hvad var det sværeste ved at rejse i Kina?


Generelt syntes jeg, at det var rigtig let at rejse i Kina. Togbilletter og overnatninger kan bookes online, det samme med nogle ture og de ansatte i receptionen, i hvert fald de steder, hvor jeg boede, taler ofte engelsk til en hvis grad. Engang i mellem fik jeg dem til at skrive på kinesisk, hvis jeg fx skulle med en bus, så jeg kunne vise papiret til de lokale.

Men jeg havde også udfordringer. Jeg rejste rundt i sommerferien, hvor mange kinesere også holder sommerferie og hvor deres børn, som ellers studerer i udlandet, rejser hjem for at besøge venner og familie. Det kan selvfølgelig give nogle udfordringer. Jeg er vant til at tage tingene lidt dag for dag, når jeg rejser og det kan man bare ikke altid, når man rejser i Kina om sommeren.

kuming, Kina

Det lærte jeg lidt på den hårde måde. Da jeg ville fra Chengdu, var alt togtransport sydpå udsolgt i fem dage, da jeg begyndte at overveje, om jeg skulle videre til næste destination. Derfor blev jeg nødt til at købe en flybillet videre, som var væsentlig dyrere. Da jeg ligeledes skulle fra Zhangjiajie til Guilin med tog, havde jeg fået fortalt, at jeg fint kunne booke min billet, når jeg kom frem til togstationen i Changsha. Men da jeg kom frem, fik jeg at vide, at alt var booket. Heldigvis fandt jeg en kineser, som kunne lidt engelsk og det viste sig, at jeg kunne få en ståplads i seks timer (om natten), så det tog jeg.

Men skal du rejse i sommerferien, så book tog senest en uge før afgang! Jeg kan anbefale hjemmesiden trip.com (reklamelink), den var billigst for mig.

En våd og meget træt rejseblogger

Ensomhed

En enkelt gang følte jeg mig også ensom i Kina. Det er efterhånden længe siden, at jeg har følt mig ensom på mine solorejser, men det skete en enkelt gang i Kina. Efter at have vandret Tiger Leaping Gorge, alene, kom jeg tilbage til Lijiang. På mit hostel talte de ikke meget engelsk og de andre gæster på hostellet kunne heller ikke engelsk.

Efter at have været alene i tre dage, så havde jeg virkelig brug for nogen at snakke med. Det kunne jeg bare ikke finde på mit hostel eller i byen. Heldigvis stod min veninde klar til at snakke via Skype og efterfølgende gik jeg ud for at gå på opdagelse i byen. Det hjalp alt sammen.

Leshan Buddhaen, Chengdu, Kina

Ellers var min rejse i Kina rimelig problemfri og jeg var heldig at møde nogle rejsende, som jeg klikkede med og kunne hænge ud med i nogle dage engang i mellem. Så for mig var det en positiv oplevelse at rejse alene i Kina. Men havde det været min første solorejsende, så tror jeg også, at det hele havde været lidt for overvældende og jeg havde nok ikke været nær så begejstret for Kina, som jeg er i dag.

Det betyder naturligvis ikke, at man ikke kan rejse alene til Kina, selvom man ikke har prøvet at rejse alene før, selvfølgelig kan man det! Men man skal også være forberedt på noget af et kulturchok, men går man ind til det hele med et åbent sind, så kan man få en fantastisk rejse i Kina!

lijiang, kina


Hvordan er vejret i Kina?


Vejret i Kina kan godt være lidt ekstremt. Om sommeren er fugtigheden rigtig høj og det kan regne meget, da det er monsunsæson. Monsunsæsonen starter typisk i april eller maj måned omkring de sydlige provinser og den den nordlige del af Kina i juli og august. Indimellem kan der også komme en tyfon forbi landet (typisk i den sydlige del).

I vintermånederne kan det blive RIGTIG koldt! Og det er desværre også der, at smoggen er på sit højeste, så den tid af året, vil jeg ikke anbefale.

Foråret og efteråret ligner vejret i Kina rigtig meget, det vi har i Danmark. Vær dog opmærksom på Golden Week som rammer i oktober, det er her hvor stort set alle kinesere har ferie og derfor er alt booket op flere måneder i forvejen og det kan være ret dyrt at rejse i den uge!

Mere fra mystiske Kina her

3 Comments

  • Super fint og informativt indlæg, det kunne godt få mig til at give Kina en ekstra chance. Jeg har besøgt Shanghai som føltes helt enorm stor og ikke særlig spændende.

    • Mange tak for ordene, jeg er glad for, at det kunne bruges og måske endda få dig til at tage tilbage 🙂 Jeg har ikke besøgt Shanghai, men det er lidt blandet, hvad jeg har hørt om byen…Men heldigvis har Kina mange andre spændende steder, som du måske ville finde interessante!

Del gerne dine tanker eller et spørgsmål med mig