Heidschnuckenweg

Jeg parkerer min bil (reklamelink) og sætter kursen mod Heidschnuckenweg. Heidschnuckenweg er kåret til Tysklands smukkeste vandrerute og jeg er spændt på om den lever op til forventningerne.

Jeg opdager hurtigt, at jeg har glemt mit papirkort i min hytte. Jeg ser dog hurtigt det første skilt og har et kort på min mobil, så jeg tænker, at det nok skal gå. Jeg undrer mig dog lidt over, at ruten er dobbelt så lang, som jeg havde læst, at den skulle være. Jeg kigger kort på mine sko og tænker, at trekkingsko nok ville have været bedre end nogle sneakers, når jeg nu skal gå 20 km, fremfor 9 km.

vandring i tyskland

En vandrer på afveje

Men humøret er stadig højt. 20 km på Tysklands smukkeste vandrerute kan umuligt blive dårligt, på trods af et dårligt valg af fodtøj. Jeg forsætter turen mod Wilsede. Jeg bliver dog hurtigt forvirret over en sten som viser en pil mod Wilfede. Er det mon et andet navn for Wilsede? Eller er f’et måske et gammeldags s? tænker jeg. Jeg beslutter mig dog for at gå i den modsatte vej.

Heden er utrolig smuk og er et stort farvespil. Hedelyngen er endnu ikke sprunget ud, så de bare grene ser røde ud. Dele af græsset er stadig dødt og gult fra vinteren, men indimellem er der grønne pletter, mens himlen viser sig fra sin smukkeste side.

vandrestier i tyskland

Mange har godt nok fortalt mig, at dette bestemt ikke er den smukkeste tid på året for Lüneburger Heide. Men jeg er allerede vild med landskabet, om det skyldes de smukke farver, at jeg er ude på årets første vandretur eller en kombination af de to, det ved jeg ikke.

Efter nogle kilometer, når jeg, en ny sten som viser vejen mod Wildede og jeg bliver enig med mig selv om, at Wildede og Wilsede må være det samme, men nu er der pludselig meget længere dertil. Så jeg beslutter mig til at gå tilbage til den første sten. Måske jeg alligevel skulle have kørt tilbage efter mit kort over denne del af Heidschnuckenweg.

vej i tyskland

Jeg når tilbage og møder nogle tyskere. På mit meget rustne tysk, får jeg spurgt om vejen til Wilsede og de fortæller mig, at jeg er på rette vej. Jeg kommer hurtigt til at gå langs en brostensvej og undrer mig lidt over, at det lokale turistbureau har valgt at sende mig mod Wilsede på gåben, når jeg kunne køre dertil og gå til udsigtspunkter m.m. derfra.

efterår i tyskland

Solskin og en fantastisk tjener

Men landskabet og udsigterne er fantastiske! Langt langt over mig svæver en falk rundt. Og en sjælden gang kommer der en bil forbi, men ellers er jeg alene.

Da jeg når Wilsede, er jeg allerede lidt træt og sulten, så jeg beslutter mig for at spise på den lokale kro. Jeg finder en af de sidste pladser i den varme forårssol. Kort tid efter kommer en tjener springende med et kæmpe smil på hans læber. Jeg afleverer et brev, som jeg har fået af det lokale turistbureau. I brevet står der, at de dækker regningen og at jeg ikke skal betale noget på stedet. Kroen ved allerede, at jeg skulle komme, så han spørger begejstret ind til mig og min blog.

trekking i tyskland

Kort tid efter kommer han med et menukort og undskylder for at det kun er på tysk. Jeg fortæller ham, at det er ok, jeg forstår stadig en stor del af kortet, selvom mit skoletysk efterhånden er så rusten, at det er svært for mig at føre en samtale.

Jeg har fået anbefalet den lokale ret Heidschnuckenkeulenbraten, som består af kød fra de lokale får, kartoffelkroketter, bønner og en svampesovs samt en rødvinspocheret pære. Tjeneren virker næsten stolt over, at jeg bestiller egnsretten og springer nærmest ind i køkkenet med min bestilling.

Han kommer nynnede tilbage og kaster lidt rundt med bakken, mens han glædeligt rydder bordene og snakker med kunderne. Han skaber en fantastisk stemning og for hvert minut er det som om, at gæsternes smil vokser.

naturen i tyskland

Totengrund og Wilseder Berg – to af de smukkkeste udsigtspunkter i området

Jeg sætter derefter turen imod Totengrund som skulle være et af de smukkeste steder i hele området. Jeg går gennem den lille allé af træer og gennem et smukt, lille stykke hede, før jeg når udsigtspunktet. Her sidder et tysk ægtepar allerede og jeg hilser pænt på.

Jeg bliver helt slået bagover af den smukke udsigt. Jeg har mest af alt lyst til at sidde på en af bænkene et par timer, men jeg er allerede bagud i forhold til min tidsplan, så må i stedet nøjes med at nyde udsigten i nogle minutter, hvorefter jeg finder en anden sti mod Wilseder Berg, et “bjerg” på hele 169 meter.

totengrund

totengrund, Lüneburger Heide

Totengrund

Denne del går mere igennem et længere stykke af det smukke hedelandskab og jeg ville ønske, at jeg skulle forsætte min vandrerute i flere dage. Wilseder Berg slår mig ikke bagover på samme måde, men jeg tænker, at det nok er væsentlig smukkere i august/september, hvor det meste af jorden skulle forvandle sig til et lilla tæppe af lyng.

wilseder berg

Wilseder Berg

I alt har jeg gået omkring 15 km allerede og jeg gruer virkelig for de 10 kilometer tilbage til Undeloh. Heldigvis opdager jeg et lille skilt som viser en anden vej til Undeloh på kun 5,5 km og jeg priser mig lykkelig for, at jeg kan spare 4,5 km og gå en anden vej tilbage, da jeg efterfølgende skal til Pietzmoor for at gå yderligere 5 km i jagten på blå frøer. Hvorfor pakkede jeg ikke mine vandresko??, bander jeg indvendigt.træer tyskland

Ruten fører mig igennem den smukke dal og en smuk skov med mange meter høje træer. Solen ligger lavt og min krop er allerede godt udmattet, så det er med glæde, når jeg endelig når parkeringspladsen igen. Jeg holder en lille pause i bilen og giver min krop lidt ro. Et kort øjeblik overvejer jeg at droppe Pietzmoor, men tanken om at kunne se blå frøer, er alligevel nok til at få mig til at sætte kursen mod Pietzmoor.

Heldigvis er min køretur ikke forgæves og jeg får set en masse blå frøer, en hugorm og en fantastisk smuk solnedgang i det spejlblanke vand i højmosen. Det er den perfekte afslutning på en fantastisk smuk og hård dag.

Information

Heidschnuckenweg

Heidschnuckenweg blev i 2012 kåret til at være Tysklands smukkeste vandrerute af Den Tyske Vandreforening. Ruten er 223 km og starter lidt syd for Hamborg og slutter i Celle. Den er inddelt i 14 etaper, så man kan vælge at gå en del af den. De smukkeste steder skulle være Totengrund, Wilseder Berg, Brunsberg, Büsenbachtal og Weseler Heide.

Området er generelt meget fladt, så langt de fleste kan være med, men skal man gå mange kilometer, så kan det være værd at tage nogle gode vandresko eller lignende på.

bænk tyskland

Undervejs er der en masse små landsbyer eller lignede, hvor man kan overnatte og få noget at spise. Det er også muligt at købe en pakke, hvor overnatninger, morgenmad, madpakke og hvor din bagage bliver sendt fra by til by, så du bare skal nyde det smukke landskab. Det kan du læse mere om her.

Husk rigeligt vand til turen. Selvom de er søde til at fylde din vandflaske op i de små landsbyer, så kan der være langt mellem landsbyerne.

Læs også Anders og Lauras guide og billededagbog fra området. De oplevede nemlig andre ting end jeg gjorde. 



lüneburger heideMin rejse til Lüneburger Heide og Heidschnuckenweg var sponsoreret af det lokale turistbureau i samarbejde med Danish Travel Bloggers. De har betalt mine overnatninger, alle oplevelser, lejebilen samt måltider. Som du forhåbentlig kan læse, så har de ikke haft indflydelse på, hvad jeg skriver. Har du lyst kan du også læse om Anders og Lauras tur her. De havde et andet program end jeg, så der er mere inspiration at finde der.


Mere fra Tyskland

5 Comments

  • Det er jo næsten som at være der selv Jeg gad virkelig godt se landskabet når lyngen springer ud. Det er jo flot nu, så hvor flot må det ikke være i prime time?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *