Coron er et af de smukkeste steder i Palawan. Jeg sidder og venter på, at min tur, rundt til nogle af Corons seværdigheder, skal starte.

Flere og flere kommer ind på turbureauets kontor, som vi nærmer os tidspunktet for afgang, og det går hurtigt op for mig, at jeg er den eneste udlændinge på turen. Men filippinerne er generelt imødekommende og jeg vil helst snakke med de lokale, så det glæder mig, at jeg er den eneste udlændinge.

Kalkstensklipper ved Hidden Lagoon nær Coron

Hidden Lagoon nær Coron

Vi bliver kørt ned til havnen. Her skal vi gå fra båd til båd, indtil vi når vores båd for enden. Det er lidt nervepirrende, at gå fra tip til tip på udriggerbådene, men vi slipper alle uskadte fra manøvren. 

Vi lægger Coron bag os og sejler hurtigt til det første stop – Hidden Lagoon. Andre både suser hurtigt forbi, så vi har stoppet helt for os selv. 

Kalkstensklipper ved Hidden Lagoon nær Coron

Mine poseringer er slet ikke i samme klasse, som de lokales

Filippinerne går amok med det ene photoshoot efter det andet. Jeg skynder mig at tage de obligatoriske billeder, inden jeg finder snorkeludstyret  (reklamelink) frem og hopper i vandet. 

Langs kanten af lagunen kan jeg komme helt tæt på de skarpe kalkstensklipper, men ellers er der ikke meget at opleve over havoverfladen her. Jeg samler lidt skrald og stiger ombord på båden igen. 

Kayangan Lake

Kayangan Lake – Det mest berømte sted i Coron

Vi forsætter dernæst til Kayangan Lake. Kayangan Lake er en af grundene til, at jeg er rejst til Coron og jeg er spændt på at opleve stedet. 

Vi sejler ind i lagunen og stopper for enden af en træbro. Vandet er helt klart og turkis. Langs gangbroen ligger der små træhytter, hvor lokale bor.

Lokalt hjem ved Kayangan Lake Et lokalt hjem ved Kayangan Lake

Det stikker i mit hjerte, at vi bare vader ind i deres hjem, for at se det smukke område. Så jeg beslutter mig for at købe lidt snacks i en af boderne, for at støtte dem bedst muligt. 

Indgangen til Kayangan Lake

Vi går af gangbroen og ud på en sandbanke, hvor vi vader i vand til anklerne. Omkring os svømmer nålefisk lystigt. 

Vi går op til udsigtspunktet, hvor vi skiftes til at tage billeder. En guide er sød til at hjælpe med at tage billeder af os som rejser alene

Kayangan Lake

Udsigten fra udsigtspunktet ved Kayangan Lake, dette er dog ikke Kayangan Lake, men havet

Kayangan Lake

Kayangan Lake

Jeg går om til Kayangan Lake, som eftersigende skulle være den reneste og klareste sø i Filippinerne. Jeg hopper i vandet med min redningsvest i hånden. Jeg vil allerhelst fridykke, men redningsvestene er blevet obligatoriske, efter at flere turister druknede i søen. 

sommerfugl ved Kayangan Lake

Mistet gruppe og mistet kamera

Jeg begynder at gå tilbage til båden. Den holder ikke længere der, hvor vi blev sat af. Forvirret står jeg på gangbroen.

Tanker flyver rundt i hovedet på mig: Hvad var det nu, at båden hed? Shit, jeg kan ikke huske det eller navnet på firmaet! Har jeg brugt for lang tid ved søen? Har de forladt mig? Hvordan er det nu, at personalet ser ud? 

Min tankestrøm bliver afbrudt af en, som råber mit navn. Det er en af de ansatte fra min båd. De smågriner alle af mine forvirret udtryk og jeg stemmer blot i. Selvfølgelig kunne de ikke finde på at forlade mig. 

snorkelsted ved coron

Vi sejler til en ø, hvor vi kan snorkle og hvor vi skal spise frokost. Korallerne er helt tydelige fra havoverfladen og jeg glæder mig til at springe i. 

Jeg finder mit undervandskamera og mit snorkeludstyr (reklamelink) frem. Jeg vender mig rundt for at klargøre mit snorkeludstyr, da jeg hører et plump bag mig. 

små hytter ved Coron

Jeg vender mig rundt og kan se mit undervandskamera synke til bunds. Jeg skynder mig at hoppe i vandet, så jeg kan dykke ned efter det. Men det hvide kamera er mere eller mindre usynlig på den hvide sandbund. 

Efter flere fridyk, har jeg nærmest givet op. Bådens kaptajn springer også i vandet for at hjælpe mig, og et par dyk senere, kommer han til overfladen med mit kamera.  

strand ved coron

strand ved coron

Regnvejr og flere snorkelture

Efter redningen af mit kamera, forsætter vi til en lille strand, hvor der kun holder en anden båd. Vi spiser frokost på stranden. 

Temperaturen falder drastisk, himlen åbner sig og minder os om, at en supertyfon er på vej mod Filippinerne om få dage. 

Coron Youth Club Beach, CYC Beach, Coron, Filippinerne

CYC Beach

Regnen forsætter, og man skulle næsten tro, at tyfonen havde ramt landet, da vi sætter kursen mod Coron Youth Club Beach, som også kaldes CYC Beach. 

Regnen stopper, netop som vi ankommer. Stranden er fyldt med turister og filippinere som slikker sol. Men det meste af øen er dækket af mangrove. Mangrove er hjemsted for mange dyreunger, så jeg griber endnu engang mit snorkeludstyr.

vandet ved Coron, Filippinerne

Mangroven er mørk og tæt, men jeg møder en masse små fisk og en baby-blæksprutte på min vej. 

Til sidst sejler vi til Coral Garden. Efter mine oplevelser ved El Nido, er mine forventninger til korallerne lave, men jeg bliver positivt overrasket. Korallerne her er kæmpe store og meget sunde. Mængden af døde koraller er meget lille og påvirkninger fra mennesker er minimale. Det glæder mig at se!

sælger ved CYC Beach

Det er fantastisk at svømme rundt og opleve de farverige koraller og det er den perfekte afslutning på en fantastisk dag!

Information

Pris

De fleste steder kostede turen 1000-1200 pesos (133-160 kr), men jeg fandt den til 750 pesos (100 kr). Det var muligvis et tilbud, fordi det var udenfor højsæsonen.

Vil du også gerne til Twin Lagoon, så skal du i stedet vælge Ultimate Tour (reklamelink). Det valg virkede til at være meget populært. 

Firma

Jeg brugte vist Dream Travel & Tours i Coron. Det er også muligt at booke en tur online (reklamelink), dog med et andet firma.

coron, filippinerne

Medbring

En drybag, snorkeludstyr, et håndklæde, tøj som kan tåle at blive vådt og evt nogle skiftetøj, hvis det bliver for koldt i dit våde tøj (jeg blev forkølet af at blive for kold i mit våde tøj). (Reklamelinks)

Hvor boede jeg i Coron?

Jeg boede på Happy Camper Hostel (reklamelink). Det var et godt valg ift. at møde lokale rejsende og ejeren var supersød, men det var også meget spartansk. Så en anden gang ville jeg nok vælge Dayon Hostel (reklamelink).

solnedgang på Coron, Filippinerne

Hvad kan man ellers lave på Coron?

Jeg blev desværre syg efter min bådtur og samtidig blev øen lukket ned p.g.a. en tyfon, så jeg nåede desværre ikke alt det, som jeg gerne ville. Men af andre aktiviteter, som man kan overveje er:

Dykning (bl.a. til vrag, Apo Island og med søkøer)
En rundtur på øen med et besøg ved varme kilder, Mt Taypas og mere. Se priser her (reklamelink).
Tag på tur til Malcapuya Island. Se priser her (reklamelink).
Se ildfluer ved Malbato Mangrove Forest Park.

Bruger du mine reklamelinks, så tjener jeg få kroner, uden at det koster dig ekstra. Jeg vil naturligvis ikke anbefale noget, som jeg ikke kan stå inde for. Jeg håber, at du vil støtte bloggen på den måde. På forhånd tak.

Mere inspiration fra fortryllende Filippinerne:

5 Comments

  • Hej Tine,
    Hvor det helt vanvittig flotte billeder, Filippinerne skal uden tvivl føjes til must-see listen. Vil du fortælle hvornår på året du var der,
    Tak, Kirsten

    • Hej Kirsten
      Tusind tak, Coron (og resten af Filippinerne) er også vanvittig smuk!
      Jeg var der i september måned, som åbenbart er højsæsonen for tyfoner. Der var også en supertyfon, da jeg var der, så der var nogle ting, som jeg ikke nåede at se. Umiddelbart vil jeg anbefale, at man rejser mellem oktober og april 🙂

  • Fantastiske bilder! Ser ut som det var langt mindre folksomt der enn når jeg besøkte. Ble litt skuffet egentlig. Ser også ut som dere hadde et par andre stopp enn det vi hadde, men jeg fikk også snorkle i Coral Garden og ble overrasket over hvor fint det var! Snorklet dere hvor det båtvraket var også? Den stranden dere besøkte så også nydelig ut! Flaks at undervannskameraet dukket opp igjen. 😀

    • Jeg syntes i hvert fald ikke, at det var slemt med mennesker. Der var lidt mange som ville tage et billede ved udsigtspunktet ved Kayangan Lake, men ellers mødte vi ikke mange og havde et par stop helt for os selv. Måske det var årstiden som gjorde det?

      Nej, vi var ikke ved vraget og det tror jeg ikke var planen på noget tidspunkt… Var du også på Tour A?

      Det var virkelig en lækker strand, hvor vi spiste frokost! Ja, det var godt, men et par dage efter gik det desværre i stykker, da etuiet begyndte at lække på en dykkertur, så det var nok ikke meningen, at jeg skulle have det længere Jeg gav dog kaptajnen nogle drikkepenge for at have fundet det, men han ville næsten ikke tage i mod dem…

Del gerne dine tanker eller et spørgsmål med mig